Indledning
OECD gennemfører i 2012 en analyse af en række landes videregående erhvervs- og professionsrettede uddannelsessystemer. Analysen har titlen: ”Skills beyound school – post secondary vocational education and training” og omfatter en række lande, herunder Danmark.
Baggrunden for analysen er, at der indenfor OECD landene kan konstateres en stigende efterspørgsel efter tekniske og professionelle kvalifikationer på det videregående niveau. Hovedudfordringerne, som OECD ser dem, er om de eksisterende erhvervsrettede videregående uddannelsessystemer har den nødvendige kvalitet, om de prioriteres tilstrækkeligt af landene og om de leverer de af arbejdsmarkedet ønskede kvalifikationer og kompetencer. Ud over de enkelte analyser af de medvirkende landes uddannelsessystemer, vil der med udgangen af 2012 blive udarbejdet en tværgående komparativ rapport med OECD’s overordnede anbefalinger.
Den danske analyse er offentliggjort den 4. september 2012.
Styrker i de danske uddannelser
Den danske analyse omfatter akademi- og professionsbacheloruddannelser. OECD peger her på en række styrker ved uddannelserne.
Den obligatoriske praktik i uddannelserne fremhæves, herunder kvalitetssikringen af praktikstedet. Der sikres også ifølge OECD en stærk sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelserne, bl.a. fordi praktikelementet er med til at motivere arbejdsgiverne til at involvere sig i uddannelserne.
Ifølge OECD er et effektivt vejledningssystem i Danmark stærkt medvirkende til at sikre en bred tilgang af unge til uddannelserne. Samtidig er taxametersystemet med til at reducere frafald. Der peges også på, at den høje kvalitet i vejledningssystemet skabes gennem tætte bånd mellem de forskellige vejledningsinstanser og uddannelsernes stakeholders, således at vejledningen opleves som relevant for både arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne.
Det parallelle voksenuddannelsessystem fremhæves, og det angives at mere end 40 % af den voksne gruppe årligt deltager i formel og ikke formel uddannelse.
Et meget stærkt element i akademi- og professionsbacheloruddannelserne er den stærke involvering af parterne på arbejdsmarkedet i uddannelsernes planlægning, design og styring. Denne involvering sker på mange niveauer – decentralt og centralt – og er med til at sikre uddannelsernes relevans.
Endelig fremhæver OECD taxametersystemet som et finansieringssystem, der giver uddannelsesinstitutionerne vigtige incitamenter, herunder har medvirket til at forbedre uddannelsernes kvalitet. Taxametersystemet fremhæves også som en finansieringsform som er simpel, fair og gennemsigtig.
Udfordringer og anbefalinger
Analysen fremhæver fire udfordringer og opstiller i relation hertil en række anbefalinger.
Institutionsstrukturen
OECD anbefaler, at en fusion af akademier og professionshøjskoler ikke bør finde sted. Den planlagte evaluering af akademierne i 2013 med henblik på en reorganisering senest i 2015 foreslås sat på stand by. Og hvis den skal gennemføres, bør den også inkludere en evaluering af professionshøjskolerne.
Begrundelserne koncentrerer sig om, at OECD ikke ser fordele i en fusion, at akademierne vil blive domineret af professionshøjskolernes ”akademiske drift”, at uddannelserne på professionshøjskolerne er domineret af offentligt rettede uddannelser – ofte målrettet kvinder – og at arbejdsmarkedets parter er imod en sådan fusion.
Rapporten opstiller forskellige alternativer til en fusion, herunder at bevare akademierne som en selvstændig sektor.
Forskning og udvikling i forhold til de erhvervsrettede videregående uddannelser
OECD analysen anbefaler, at først og fremmest uddannelsesopgaven på professionshøjskolerne sikres, at uddannelsernes behov for ny viden skal opfyldes gennem samarbejde med den eksisterende forskning og at professionshøjskolernes selvstændige videnudvikling består af udviklingsarbejder. I den sammenhæng fremføres et argument om manglende eller svag sammenhæng mellem undervisningens kvalitet og forskning, uanset om det globalt set påstås, at der er en sådan sammenhæng.
Anerkendelse af realkompetencer
Det fremhæves på den ene side, at det danske formelle system for anerkendelse af realkompetencer indeholder en række positive elementer. På den anden side anbefaler OECD, at der iværksættes mere effektive incitamenter for uddannelsesinstitutioner til at bringe elementerne i spil i praksis. Der kan informeres bedre til de mulige brugere af systemet, og der peges på at udvikle egentlige eksamensformer, der kan teste realkompetencer hos den enkelte.
Efteruddannelse af underviserne
I den fjerde og sidste anbefaling peges på behovet for løbende at vedligeholde og udvikle undervisernes kompetencer og viden om de erhvervsområder, som uddannelserne retter sig imod. En hovedanbefaling er at opstille en ramme, der sikrer, at underviserne har den relevante viden og praktiske erfaring indenfor deres uddannelsesfelt samt stiller incitamenter til rådighed for at sikre dette. Blandt andet foreslås, at det kan indgå i institutionens evalueringskriterier, fx i udviklingskontrakten, i hvilken udstrækning institutionen har sikret undervisernes opdatering i praksis.
FTF vurdering
OECD har i den danske rapport valgt at tage en stærkt politiserende tilgang. Det må undre at OECD tager så entydigt stilling for ét standpunkt i den aktuelle debat om den fremtidige institutionsstruktur på akademi- og professionshøjskoleområdet – og det uden i det mindste at have gennemført en egentlig analyse af fordele og ulemper ved en evt. fusion.
Det primære argument bliver her bekymringen for den såkaldte ”akademiske drift”, som påstås at være en dominerende kraft på professionshøjskolerne – en drift, der vil ødelægge akademiernes muligheder for en tæt relation til arbejdsmarkedet. Noget belæg for denne påstand findes ikke i analysen. Og en refleksion over, hvordan en praksisnær forskning kan medvirke til at sikre kvalitet og fornyelse af såvel akademi som professionsbacheloruddannelserne er ikke tilstede. 
Den samme kritisk kan rejses i forhold til anbefalingerne i relation til professionshøjskolernes rolle i forskning og udvikling. OECD er meget selektiv i sine referencer til andre landes praksis og rapporten drøfter ikke, om en direkte kobling af uddannelse og anvendt forskning kan give fordele set i forhold til uddannelsernes kvalitet. Det overvejes heller ikke om en sådan kobling netop kunne være med til at afhjælpe udfordringen med at sikre den relevante forskning for de professionsrettede videregående uddannelser. Omvendt stilles der spørgsmålstegn ved, om der overhovedet eksisterer en sammenhæng mellem undervisningens kvalitet og forskning. Det synspunkt kan være interessant at overføre til universitetssammenhæng.
Det er bemærkelsesværdigt, at OECD analysen ikke noget sted går ind i en nærmere analyse af hverken akademiuddannelserne eller professionsbacheloruddannelserne. Hvad er det for et arbejdsmarked, de retter sig mod, og hvad er fremtidens kompetencekrav?

Det skal retfærdigvis siges, at der i en enkelt sætning nævnes at akademierne målt i størrelse repræsenterer store variationer, så nogle fusioner af den grund kan blive nødvendige, men nogen egentlig analyse af akademiernes muligheder for at udgøre en selvstændig sektor findes ikke. På samme måde er der ikke foretaget en egentligt analyse af professionshøjskolerne, der kunne bidrage til at pege på svagheder og styrker.
Det er positivt, at analysen ”slår ned” på spørgsmålet om anerkendelse af realkompetence, og der peges på flere elementer, som kan indgå i det videre arbejde med at styrke det danske system, bl.a. overvejelsen om at udvikle et egentligt eksamenssystem. Også anbefalingen om at udvikle en ramme for kompetenceudvikling af underviserne kan være til inspiration.
Det er også relevant at rapporten fremhæver den stadige udfordring med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, og betydningen af undervisernes aktuelle professionserfaring.
På vejledningsområdet tegnes et for positivt billede. Det nævnes f.eks. ikke, at ændringer i 2010 har betydet, at man har afskaffet gennemførelsesvejledningen på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser. Den manglende gennemførelsesvejledning vil med stor sandsynlighed svække indsatsen i forhold til at mindske det alt for store frafald.
Hvad kan rapporten bruges til?
OECD påpeger i starten af analysen en række styrker ved det danske erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsessystem. Det virker dog, som om der mere er tale om afskrift fra regelgrundlaget end en egentlig analyse af, hvordan taxametersystemet, vejledningen osv. faktisk virker i praksis. FTF er helt enig i, at der er tale om centrale og betydningsfulde elementer, men det kunne have været mere givende for det videre arbejde, hvis OECD reelt havde forsøgt at gå bag om regelværket og undersøgt, hvilken sammenhæng der er mellem reglerne og deres konkrete udmøntning.

Rapporten, som den foreligger, er et bidrag til belysning af elementer i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser og den struktur, de indgår i. Men rapporten giver langt fra et fyldestgørende billede, og OECD’s anbefalinger har generelt et så spinkelt grundlag, at de ikke bør indgå med større vægt i en dansk politisk beslutningsproces.