"FTF er tilfreds med, at udkastet til kommissoriet har en bred dagsorden, og at FTF’s forslag om en tillidsreform er med. Det er dog helt uforståeligt, at arbejdsmiljø ikke er en del af kommissoriet. Specielt det psykiske arbejdsmiljø skal i fokus, da det kan bidrage til at mindske sygefraværet markant. Desuden skal vækst og ledigheden blandt de nyuddannede med i kommissoriet", siger Bente Sorgenfrey.
Hun understreger, at der er tale om et udkast, som vil blive justeret onsdag. FTF forventer at trepartsforhandlingerne går i gang, når der er enighed om et kommissorium, og når statsminister Helle Thorning-Schmidt på den baggrund inviterer arbejdsmarkedets parter til opstartsmøde.