Professionshøjskolerne står for mindre end én procent af de projekter, som hører under det formelle system, der skal fremme innovation. Det vil sige innovationsprojekter, som fx er støttet af EU, Uddannelsesministeriets innovationsprogrammer, Fornyelsesfonden eller Erhvervsministeriets program for brugerdreven innovation. Det viser en ny analyse, som konsulentvirksomheden Damvad har udarbejdet for hovedorganisationen FTF, tænketanken DEA og Professionshøjskolernes Rektorkollegium.
Professionshøjskolerne er uddannelsesinstitutioner, som udklækker fremtidens pædagoger, bygningskonstruktører, professionsbachelorer til finanssektoren, sygeplejersker og en række andre faggrupper. Men de er også videninstitutioner, som er sat i verden for at skabe fagspecifik og praksisnær viden. 
Uden for det formelle system
Analysen viser, at professionshøjskolerne faktisk har et stort potentiale for innovation på trods af, at de er afkoblet det formelle innovationssystem. Analysens kortlægning viser 344 udviklingsprojekter, som professionshøjskolerne har været part i fra 2009-2011 – og som vel at mærke primært ligger uden for det formelle innovationssystem. Projekterne har fx fundet  frem til den bedste implementering af robotstøvsugere i hjemmeplejen, udviklet nye sagsbehandlingsformer på socialområdet eller etableret nye teamsamarbejder blandt folkeskolelærere. 
Mange af udviklingsprojekterne fokuserer på implementeringen af nye velfærdsløsninger.  Med et ben i både den teoretiske og praktiske lejr er professionshøjskolerne i en unik position til at skabe innovation, som kæder praksis og viden sammen. Men det formelle system for innovationsfremme  satser kun i forsvindende lille grad på den innovation, som professionshøjskolerne er særligt gode til at fremme.
Årsagen er blandt andet uvidenhed om, at professionshøjskolerne også er vidensinstitutioner. Desuden har de puljer og programmer, som støtter projekter, der fremmer innovation, mest fokus på forskningsdreven innovation og i mindre grad praksisnær innovation, som professionshøjskolerne skaber.  
Ærgerligt at spilde stort innovationspotentiale
Regeringen har netop sat gang i arbejdet med en national innovationsstrategi, som blandt andet lægger op til at vidensinstitutioner, offentlige myndigheder og private virksomheder skal indgå i innovationspartnerskaber. Den nye analyse er tænkt som input til en ny strategi for innovation.

De tre parter, som har bestilt undersøgelsen, ærgrer sig over, at så stort et innovationspotentiale ikke bliver brugt tilstrækkeligt.  Midt i en økonomisk krise ville det gavne samfundet at bruge det potentiale, mener FTF, som er hovedorganisation for de fleste af de faggrupper, der bliver uddannet på professionshøjskolerne.
”Det er afgørende, at vi får sat gang i beskæftigelsen og skabt vækst i samfundet – blandt andet ved at skabe nye løsninger og sørge for, at de bliver implementeret så godt som muligt. Så nytter det ikke, at vi har så stort et potentiale for praksisnær innovation, som slet ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad. Taberne i den prioritering bliver borgerne, som går glip af nye, bedre løsninger”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.  
Tænketanken DEA’s mål er at fremme viden om sammenhængen mellem vækst  og investering i uddannelse og innovation. Vicedirektør Bjarne Lundager Jensen hæfter sig blandt andet ved, at virksomhederne i forholdsvis lille grad finansierer eller er parter i innovationsprojekterne, som professionshøjskolerne deltager i.    

”Det vidner om, at det er nødvendigt at styrke relationen mellem professionshøjskolerne og aftagerne på arbejdsmarkedet. Især kommuner deltager oftere i  projekterne, men der er potentiale for, at de private arbejdsgivere kan få langt mere ud af at involvere sig i professionshøjskolernes innovationsarbejde. De kan både få bedre løsninger på aktuelle udfordringer og på sigt få adgang til de bachelorer, som bliver uddannet på professionshøjskolerne”, siger han.
Undersøgelsen understreger de store gevinster, der er at hente ved også at lade professionshøjskolerne komme på banen, når det handler om innovation, mener formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Erik Knudsen.
”Vi har en helt unik mulighed for at kæde teori og praksis sammen. Det gælder på de uddannelser, vi udbyder, og også i vores videnskabende arbejde. Der er rigtig god ræson i ikke kun at udvikle nye løsninger men også undersøge, hvordan de kan implementeres i praksis og udbrede erfaringer. Og det kan professionshøjskolerne”, siger han. 

Kommentarer til analysen:
Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium Erik Knudsen, mobil 2960 5988
Vicedirektør i DEA Bjarne Lundager Jensen, mobil: 4041 9333
Formand for FTF Bente Sorgenfrey, mobil: 4045 2645
Afdelingschef i Damvad, Camilla Bjerre Damgaard, mobil 2154 9317