Kommissionen for andengenerationsreformer skal finde nye veje til at øge arbejdsudbuddet. Nye reformer skal dog ikke kun stille mere arbejdskraft til rådighed. De skal også sørge for, at det er den rette arbejdskraft. Derfor bør uddannelse og opkvalificering være absolutte nøgleparametre i de nye reformer.
Europæisk Ungdom støtter en EU-lov om mindsteløn i kampen for ordentlige levevilkår for europæiske arbejdere. Men lovgivning er den helt forkerte medicin og vil ikke løse problemet. Ligesom forslaget er i klar modstrid med Lissabon-Traktaten, der slår fast, at lønforhold og konfliktret er nationale anliggender.
Bruttoledigheden er igen faldende, efter coronakrisen sendte den på himmelfart. Men langtidsledigheden stiger stadig, og der er risiko for, at den bider sig fast efter krisen. Det kan vi undgå ved at forbedre de lediges muligheder på arbejdsmarkedet og sørge for gode muligheder for uddannelse, opkvalificering og omskoling.
Næsten hver femte 22-årige har hverken gennemført eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe, kaldet ”restgruppen”, udgør et vigtigt potentiale i den danske arbejdsstyrke, som vi bør indfri. Men det kræver en mere ambitiøs uddannelsespolitik at skabe gode forudsætninger for den enkelte.
Hvis vi tør kan vi bruge corona- og klimakrisen til at skubbe samfundet i den rigtige retning og gøre 20’erne til lønmodtagernes årti. Det kræver først og fremmest, at vi får løftet flere ind i arbejdsfællesskabet ved hjælp af uddannelse og opkvalificering. Men det kræver også, at vi giver friheden og dømmekraften tilbage til vores offentligt ansatte.
Politiken bragte d. 2. januar et indlæg fra en EU-studerende Gustavo Segat (GS), som gav udtryk for, at EU-studerende opfattes som andenrangsborgere. På den baggrund foreslog GS, at man fjerner…
Nyt Europa skriver i et debatindlæg, at forslaget om mindsteløn er positivt for lønmodtagere i Danmark. Det er dog ikke tilfældet. Nyt Europas indlæg er præget af så mange misforståelser, at Bente Sorgenfrey her forklarer, hvorfor organisationen tager fejl.
Den danske model viste sit værd under coronakrisen. På rekordtid fik arbejdsmarkedets parter og regeringen forhandlet en lang række trepartsaftaler, der har holdt hånden under dansk økonomi. Gevinsterne kommer dog ikke af sig selv, og vi må derfor ikke fortsætte med at give køb på den vigtige grundsten, som sikkerhedsnettet udgør i vores model.
Pernille Knudsen fra DA tager fejl, når hun bruger en ny rapport fra VIVE til at konkludere, at kvinders lønefterslæb ikke skyldes forskelsbehandling. Knudsen har nemlig overset både forbehold og metodeafsnit i rapporten, der i virkeligheden ikke kan fortælle, om der finder løndiskrimination sted mellem mænd og kvinder.
Antallet af langtidsledige stiger. Derfor haster det med at fjerne de nuværende forhindringer for, at langtidsledige kan blive hurtigt omskolet. FH foreslår derfor nye, fleksible regler for, hvornår ledige kan få lov at tage en ny uddannelse. Og så bør kommunerne have lettere adgang til at bruge revalidering.