Medarbejdere, der råber op om mistænkelige forhold i en virksomhed, gør samfundet en tjeneste. Derfor skal de også beskyttes – og det sker altså ikke i tilstrækkelig grad i den whisteblowerlov, der nu afventer andenbehandling. Loven er et skridt i den rigtige retning, men halter på et par centrale områder.
Årtiers konstante krav om effektivisering og besparelser samt en bureaukratisk styringskultur har skabt en offentlig sektor præget af mistillid og kontrol. Og konsekvensen er, at vi ikke får nok velfærd for pengene. Derfor er det på tide, at vi får genskabt tilliden i den offentlige sektor. Det er en stor og helt nødvendig opgave, som regeringen har påtaget sig med den kommende Nærhedsreform.
Mange står klar til at komme i arbejde, så det klinger hult, når arbejdsgiverne råber op om mangel på arbejdskraft, og de borgerlige politikere følger trop med forslag om klassiske udbudsreformer. Det kan på visse områder være svært at få kvalificeret arbejdskraft, men udfordring løses ikke ved at sætte skatten ned og skære i de offentlige overførsler. Løsningen er uddannelse, opkvalificering og at virksomhederne løfter deres ansvar, og opretter praktikpladser nok.
MANGLEN PÅ faglært arbejdskraft kommer til at få større konsekvenser for Danmark, end den velmenende venstrefløj og bedrevidende højrefløj overhovedet gør sig forestillinger om. Hvis de gjorde, ville de helt…
Det er uforståeligt, at Dansk Industri og Dansk Erhverv vender tommelfingeren nedad til FH’s forslag om at hæve Statens voksenuddannelsesstøtte for få flere til at tage videre- og efteruddannelse. Ikke alene vil forslaget sikrer virksomhedernes medarbejdere et forsørgelsesgrundlag, mens de dygtiggør sig. Det vil også styrke både produktiviteten og beskæftigelsen.
Hvor er det befriende, at regeringen er klar til et opgør med den fejlslagne centralisering, der i alt for mange år har trukket Danmark skævt. For med sit nye udspil Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund er der stort set gevinst på alle hylder: De unge får bedre mulighed for at uddanne sig i hele landet, virksomhederne uden for de store byer får adgang til flere kvalificerede medarbejdere, og trængslen på uddannelsesstederne i storbyerne dæmpes.
Danmark er kommet bedre gennem coronakrisen end frygtet, men vi står stadig foran en stort arbejde med genopretningen. Sidste uges aftale om at bekæmpe den stigende langtidsledighed var et vigtigt skridt på vejen. Men skal vi komme stærkere ud på den anden side kræver det, at vi får en bedre dagpengedækning og flere investeringer i uddannelse og opkvalificering.
Et større politisk fokus på opkvalificering og uddannelse er en forudsætning for en kvalificeret og mobil arbejdsstyrke. Derfor mener FH, at det er afgørende, at danske lønmodtagere har gode muligheder for at efter- og videreuddanne sig gennem hele arbejdslivet.
Vi er i FH gået ind i dagpengedebatten med et forslag om at styrke trygheden for de mere end to millioner danskere, der hvert kvartal betaler ind til en arbejdsløshedsforsikring. Udover at øge trygheden for den enkelte ønsker vi at sikre opbakning til den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor tryghed er forudsætningen for fleksibilitet.
En ny coronalov, der stiller konkrete krav til indretningen af arbejdsrelaterede boliger, skulle forbedre forholdene for de udenlandske arbejdere og begrænse smitterisikoen i samfundet. Men som bl.a. Fagbladet 3F og senest A4 netop har dokumenteret, så halter det både med arbejdsgiveres efterlevelse af reglerne og med kommunernes tilsyn.