Danmark topper i EU: Hver fjerde ung har meget høje boligudgifter

Danske unge er blandt de første i EU til at flytte hjemmefra. Men økonomien er under pres, når de skal stå på egne ben. Mere end hver fjerde dansker mellem 15 og 29 år bor i en husstand, hvor mindst 40 pct. af den disponible indkomst går til bolig. Det er den højeste andel i EU. Nye tal fra Eurostat viser store forskelle i unges muligheder for at få deres egen bolig.

Danske unge flytter hjemmefra i en gennemsnitsalder på 21,8 år. Det er fire et halvt år tidligere end gennemsnittet i EU, hvor unge forlader forældrehjemmet som 26,3-årige.

Men den tidlige selvstændighed hænger sammen med en betydelig økonomisk belastning for en del unge.

I 2025 boede 26,9 pct. af de danske 15-29-årige i husstande, hvor boligudgifterne udgjorde mindst 40 pct. af den disponible indkomst. Det var den højeste andel i EU og næsten tre gange så meget som EU-gennemsnittet på 9,1 pct.

Blandt de danske 20-24-årige var andelen endnu højere. Her boede 34,9 pct. i husstande med så høje boligudgifter. Det svarer til mere end hver tredje.

På europæisk plan viser tallene et andet problem. Mange unge bliver længere i forældrehjemmet og bor oftere trangt end befolkningen som helhed. I 2025 boede 26,9 pct. af de 15-29-årige i EU i overfyldte boliger mod 16,8 pct. af den samlede befolkning.

Eurostats opgørelse peger dermed på to forskellige udfordringer for unge europæere. I nogle lande bliver unge boende hjemme i længere tid og oplever trange boligforhold. I andre lande flytter de tidligere, men en større andel får høje boligudgifter i forhold til indkomsten.

Danmark er et tydeligt eksempel på det sidste.

Fire et halvt år før EU-gennemsnittet

At flytte hjemmefra er en vigtig overgang til voksenlivet. Det er her, mange unge for første gang får ansvaret for deres egen økonomi og bolig.

Men tidspunktet varierer betydeligt mellem EU-landene.

I Danmark flyttede unge i gennemsnit hjemmefra som 21,8-årige i 2025. Kun Finland havde en lavere gennemsnitsalder på 21,3 år. Figur 1.

Figur 1

I EU som helhed var gennemsnitsalderen 26,3 år. Og i Kroatien, hvor unge blev længst i forældrehjemmet, var den 31,5 år.

Det betyder, at danske unge i gennemsnit flytter hjemmefra næsten ti år tidligere end unge i Kroatien.

Forskellene kan blandt andet hænge sammen med arbejdsmarked, økonomi, boligforhold og kulturelle traditioner. Eurostat peger på alle disse forhold som mulige faktorer bag tidspunktet for at flytte hjemmefra.

En tidlig flytning er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at det er økonomisk lettere at få sin egen bolig. Det bliver tydeligt, når man ser på de unges boligudgifter.

Danmark har EU’s højeste andel af unge med store boligudgifter

I Danmark bruger en større andel af de unge en meget stor del af deres disponible indkomst på bolig end i noget andet EU-land. Figur 2.

Eurostat opgør andelen af personer, der bor i husstande, hvor boligudgifterne udgør mindst 40 pct. af den disponible indkomst.

I 2025 gjaldt det 26,9 pct. af de danske 15-29-årige.

I EU som helhed var andelen 9,1 pct.

Danmark lå dermed 17,8 procentpoint over EU-gennemsnittet. Kun Grækenland var tæt på det danske niveau med 25,6 pct.

Figur 2

I den anden ende af EU lå Kroatien, Cypern og Slovenien, hvor henholdsvis 1,5 pct., 2,3 pct. og 3,1 pct. af de unge boede i husstande med så høje boligudgifter.

Det er en markant forskel, som viser, at det for en relativt stor del af danske unge er forbundet med en betydelig økonomisk belastning at have en bolig.

Indikatoren fortæller ikke, om de unge har svært ved at betale deres regninger, eller hvor meget de har tilbage til øvrigt forbrug. Men den viser, at boligudgifterne lægger beslag på en stor del af husstandens økonomi.

Mere end hver tredje dansker mellem 20 og 24 år har store boligudgifter

De høje boligudgifter er særligt udbredte blandt unge i begyndelsen af 20’erne.

I Danmark boede 34,9 pct. af de 20-24-årige i husstande, hvor mindst 40 pct. af den disponible indkomst gik til bolig.

Det er mere end hver tredje.

På EU-plan var andelen 11,1 pct. i samme aldersgruppe.

Den danske andel var dermed 23,8 procentpoint højere end EU-gennemsnittet.

Det er netop i begyndelsen af 20’erne, at mange unge er i gang med uddannelse eller tager de første skridt på arbejdsmarkedet.

Eurostats tal dokumenterer ikke, om det er studerende eller unge i beskæftigelse, der især har høje boligudgifter. Men de viser, at boligøkonomien er særligt belastet i en aldersgruppe, hvor mange er ved at etablere sig på egne ben.

For unge lønmodtagere og kommende lønmodtagere er det et relevant spørgsmål, hvor stor en del af indkomsten der går til bolig, og hvor meget der er tilbage til andre udgifter.

I resten af EU er problemet ofte trange boliger

Mens Danmark skiller sig ud ved de høje boligudgifter, viser Eurostats tal, at unge i andre dele af Europa i højere grad bor trangt.

I 2025 boede 26,9 pct. af de 15-29-årige i EU i en overfyldt bolig. Det var 10,1 procentpoint flere end i befolkningen som helhed, hvor andelen var 16,8 pct.

I Rumænien boede 60,4 pct. af de unge i overfyldte boliger. I Letland var andelen 54,9 pct. og i Bulgarien 52,8 pct.

Omvendt var andelen kun 3,5 pct. i Cypern, 7,4 pct. i Irland og 7,7 pct. i Malta.

Eurostat definerer en bolig som overfyldt, når den ikke har et tilstrækkeligt antal værelser i forhold til husstandens størrelse og sammensætning.

Det er derfor ikke nødvendigvis boligens størrelse i kvadratmeter, der afgør, om den er overfyldt.

Opgørelsen viser samtidig, at unge i samtlige EU-lande oftere bor i overfyldte boliger end befolkningen som helhed.

To forskellige boligudfordringer i Europa

Eurostats tal peger på et interessant mønster.

I lande, hvor unge flytter relativt sent hjemmefra, er trange boligforhold ofte mere udbredte. Omvendt har flere af de lande, hvor unge flytter tidligt, en relativt høj andel af unge med store boligudgifter.

Danmark er et tydeligt eksempel på det sidste.

Her flytter unge tidligt, men en stor andel må bruge mindst 40 pct. af husstandens disponible indkomst på bolig.

I andre lande bliver unge længere i forældrehjemmet. Her kan trange boligforhold være en større udfordring.

Sammenhængen er dog ikke entydig. Grækenland er eksempelvis et land, hvor unge flytter sent hjemmefra, samtidig med at mange har høje boligudgifter.

Tallene dokumenterer heller ikke, at det at flytte tidligt hjemmefra i sig selv fører til høje boligudgifter. De viser en sammenhæng på tværs af lande, som kan være påvirket af flere forhold.

Boligøkonomien er en vigtig del af unges muligheder

De nye tal giver et indblik i, hvor forskellige vilkår unge europæere har, når de skal etablere sig.

For nogle handler udfordringen om at få mulighed for at flytte hjemmefra. For andre handler den om at have råd til at blive boende i deres egen bolig.

Danmark har en særlig position i sammenligningen.

Danske unge er blandt dem, der flytter tidligst hjemmefra. Samtidig har Danmark den højeste andel af unge, der bor i husstande med meget store boligudgifter i forhold til indkomsten.

Det gør boligøkonomien til et væsentligt spørgsmål, når man ser på unge danskeres muligheder for at etablere sig og skabe en selvstændig tilværelse.

Tallene siger ikke noget om, hvilke boligpolitiske løsninger der vil have størst effekt. Men de viser, at det er relevant at undersøge, hvordan boligudgifterne påvirker unges økonomiske råderum.