Danmark topper i EU: Hver fjerde ung har meget høje boligudgifter

Danske unge flytter tidligt hjemmefra, men mange bruger en stor del af deres indkomst på bolig. Mere end hver fjerde ung bor i en husstand med meget høje boligudgifter. Det er den højeste andel i EU. Nye tal fra Eurostat sætter fokus på boligøkonomien for unge, der skal etablere sig og begynde deres arbejdsliv.

Danmark har EU’s højeste andel af unge med meget høje boligudgifter. I 2025 boede 26,9 pct. af de danske 15-29-årige i husstande, hvor mindst 40 pct. af den disponible indkomst gik til bolig. EU-gennemsnittet var 9,1 pct.

Særligt de 20-24-årige skiller sig ud. Her var andelen 34,9 pct. mod 11,1 pct. i EU som helhed. Det betyder, at mere end hver tredje dansker i denne aldersgruppe bor i en husstand, hvor boligudgifterne lægger beslag på en meget stor del af økonomien.

De høje boligudgifter er en del af en bredere udfordring på det danske boligmarked. Boligpriser og huslejer kan gøre det vanskeligt for almindelige lønmodtagere at finde en bolig tæt på deres arbejdsplads. Det gælder også unge, der skal etablere sig efter endt uddannelse eller i begyndelsen af deres arbejdsliv.

FH’s næstformand Nanna Højlund har tidligere peget på, at udviklingen især er tydelig i hovedstadsområdet, hvor blandt andre pædagoger, lærere og SOSU-assistenter kan have svært ved at finde en bolig, de har råd til. Det kan samtidig udfordre mulighederne for at rekruttere medarbejdere til velfærden.

LÆS OGSÅ: Nanna Højlund – Lønmodtagerne skal kunne bo tæt på deres arbejdsplads

Også adgangen til boligfinansiering har betydning for lønmodtagernes muligheder. FH’s formand Morten Skov Christiansen har advaret om, at bankernes stigende brug af individuelt prissatte prioritetslån kan udfordre det solidariske realkreditsystem. FH har derfor efterlyst en uafhængig undersøgelse af konsekvenserne for boligejere og lønmodtagere i hele landet.

LÆS OGSÅ: Boliglån må ikke blive et spørgsmål om postnummer og pengepung

Boligkrisen handler dermed ikke alene om høje priser og huslejer. Den handler også om mulighederne for at etablere sig på boligmarkedet, adgangen til finansiering og om, hvor almindelige lønmodtagere har råd til at bosætte sig.

Eurostats nye tal belyser især de unges boligøkonomi og viser samtidig, hvor forskelligt boligforholdene er på tværs af Europa.

Hver fjerde ung i Danmark har meget høje boligudgifter

Eurostat betegner boligudgifterne som meget høje, når de udgør mindst 40 pct. af husstandens disponible indkomst. Opgørelsen omfatter blandt andet husleje, renteudgifter og øvrige løbende boligudgifter.

Danmark ligger markant over de fleste andre EU-lande. Grækenland havde den næsthøjeste andel med 25,6 pct., mens andelene var betydeligt lavere i blandt andet Kroatien, Cypern og Slovenien med henholdsvis 1,5 pct., 2,3 pct. og 3,1 pct.

Forskellene er særligt tydelige blandt unge i begyndelsen af 20’erne. Det er en periode, hvor mange flytter i egen bolig, er under uddannelse eller får deres første fuldtidsjob. For unge med en begrænset indkomst kan de løbende boligudgifter derfor fylde meget i privatøkonomien.

Figur 1

Tallene omfatter alle unge i de pågældende aldersgrupper og ikke kun unge i beskæftigelse. De kan derfor ikke bruges til at fastslå, hvor stor en andel af unge lønmodtagere der har meget høje boligudgifter.

Eurostats indikator viser heller ikke direkte, om den enkelte har problemer med at betale sine regninger. Den måler boligudgifternes andel af husstandens disponible indkomst og giver dermed et billede af, hvor stor en del af økonomien der er bundet til boligen.

LÆS OGSÅ: Boligmarkedet lægger pres på lavtlønnede i Europas storbyer

For unge lønmodtagere er det et væsentligt spørgsmål. Når en stor del af indkomsten går til bolig, er der mindre tilbage til øvrige udgifter og opsparing. Samtidig kan boligudgifternes størrelse have betydning for, hvilke områder det er økonomisk muligt at bosætte sig i.

Danske unge flytter hjemmefra fire et halvt år før EU-gennemsnittet

De høje boligudgifter skal også ses i sammenhæng med, at danske unge er blandt de første i Europa til at flytte hjemmefra.

I 2025 var gennemsnitsalderen ved fraflytning fra forældrehjemmet 21,8 år i Danmark. Kun Finland lå lavere med 21,3 år. Figur 2.

På EU-plan flyttede unge i gennemsnit hjemmefra som 26,3-årige. I Kroatien, hvor unge blev længst i forældrehjemmet, var gennemsnitsalderen 31,5 år.

Figur 2

Der er dermed mere end ti års forskel mellem Finland og Kroatien.

Forskellene mellem landene kan hænge sammen med økonomiske vilkår, boligmarkedernes indretning og kulturelle traditioner. Eurostat peger blandt andet på arbejdsmarkedet og unges økonomiske muligheder som forhold, der kan have betydning for tidspunktet for fraflytning.

At unge flytter tidligt hjemmefra, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er økonomisk lettere at få sin egen bolig.

I Danmark betyder den lave fraflytningsalder, at mange unge får selvstændige boligudgifter relativt tidligt i livet. Det gælder både studerende og unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet.

De to indikatorer belyser forskellige sider af boligmarkedet. Fraflytningsalderen viser, hvornår unge forlader forældrehjemmet, mens boligudgiftsindikatoren viser, hvor stor en del af husstandens disponible indkomst der bruges på bolig. Tallene dokumenterer ikke, at tidlig fraflytning i sig selv er årsag til høje boligudgifter.

Trange boliger er en større udfordring i andre EU-lande

Mens Danmark skiller sig ud med meget høje boligudgifter blandt unge, er trange boligforhold en udbredt udfordring i andre dele af Europa.

I 2025 boede 26,9 pct. af de 15-29-årige i EU i en overfyldt bolig. Til sammenligning gjaldt det 16,8 pct. af den samlede befolkning.

Særligt i Østeuropa er andelen høj. I Rumænien boede 60,4 pct. af de unge i overfyldte boliger, mens det gjaldt 54,9 pct. i Letland og 52,8 pct. i Bulgarien.

De laveste andele fandtes i Cypern, Irland og Malta med henholdsvis 3,5 pct., 7,4 pct. og 7,7 pct.

Eurostat definerer en bolig som overfyldt, hvis antallet af værelser ikke er tilstrækkeligt i forhold til husstandens størrelse og sammensætning. Det er dermed ikke alene boligens størrelse i kvadratmeter, der afgør, om den betegnes som overfyldt.

I samtlige EU-lande er trange boligforhold mere udbredte blandt unge end i befolkningen som helhed.

De europæiske forskelle viser, at unge møder forskellige udfordringer på boligmarkedet. I nogle lande bliver mange boende længe hos deres forældre, mens andre lande er præget af høje boligudgifter blandt unge, der etablerer sig selvstændigt.

Der er dog ikke en entydig sammenhæng mellem fraflytningsalder og boligudgifter. Grækenland har eksempelvis både en høj fraflytningsalder og en stor andel unge med meget høje boligudgifter.

Boligforholdene afhænger således af flere forhold, og de forskellige indikatorer skal ses som supplerende mål for unges muligheder på boligmarkedet.

Boligkrisen er også et arbejdsmarkedsproblem

For unge lønmodtagere er muligheden for at finde en betalelig bolig en vigtig del af etableringen på arbejdsmarkedet.

Det handler ikke kun om, hvor meget der er tilbage af lønnen, når boligudgifterne er betalt. Det handler også om muligheden for at bosætte sig i nærheden af de arbejdspladser, hvor der er brug for arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Europas boligkrise rammer lønmodtagere og unge hårdt

Det gælder blandt andet i de store byer, hvor høje boligpriser kan gøre det vanskeligt for almindelige lønmodtagere at finde en bolig, der passer til deres økonomi.

Boligmarkedet har derfor også en arbejdsmarkedspolitisk dimension. Hvis det er vanskeligt at finde en betalelig bolig tæt på arbejdspladsen, kan det få betydning for både lønmodtagernes muligheder og virksomhedernes og velfærdsinstitutionernes rekruttering.

Eurostats tal dokumenterer ikke, hvordan boligudgifterne konkret påvirker unges valg af bopæl eller arbejde. De viser heller ikke, hvilke boligpolitiske løsninger der vil have størst effekt.

Men de giver et væsentligt grundlag for at undersøge, hvordan boligøkonomien påvirker unges muligheder for at etablere sig og skabe en selvstændig tilværelse.

For unge, der skal begynde deres arbejdsliv, er adgangen til en betalelig bolig en del af de økonomiske rammer for at stå på egne ben. Og de nye tal viser, at en betydelig del af de danske unge møder en særlig stor boligøkonomisk udfordring sammenlignet med deres jævnaldrende i resten af EU.