Reallønnen er over niveauet fra før inflationskrisen. Men fremgangen er ikke nået ud til alle. Flere overførselsydelser ventes stadig at have lavere købekraft i 2027 end før inflationskrisen.
Lønmodtagernes købekraft fortsætter opad. Lønningerne steg med 3,2 pct. fra 2. kvartal 2025 til 2. kvartal 2026, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I samme periode steg priserne med 1,7 pct.
Det giver en stigning i reallønnen på omkring 1,5 pct. det seneste år. Dermed har lønmodtagerne i gennemsnit genvundet den købekraft, der gik tabt under inflationskrisen – og mere til.
Fremgangen følger efter det markante reallønsfald under inflationskrisen i 2022. Overenskomstaftalerne og en mere afdæmpet prisudvikling har siden løftet reallønnen, som nu i gennemsnit ligger over niveauet fra 2021, se figur 1.
Figur 1
Den lavere elafgift bidrager mærkbart til købekraften. Nedsættelsen til EU’s minimumssats vurderes isoleret set at dæmpe inflationen med 0,8 procentpoint i 2026. Samtidig var fødevarepriserne i juli 2,1 pct. lavere end året før. Det letter husholdningernes udgifter, selv om krigen i Mellemøsten og lukningen af Hormuz-strædet har trukket i den modsatte retning i første halvdel af 2026.
Reallønnen blev genoprettet i 2024 og 2025
I den private sektor kom reallønnen i 2. kvartal 2024 for første gang efter inflationskrisen over gennemsnittet for 2021. Overenskomstaftalerne fra 2023 bidrog til genopretningen, mens aftalerne fra 2025 har understøttet den fortsatte fremgang.
Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik for medlemsvirksomhederne viser en højere lønudvikling end Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor. I 2. kvartal 2026 var reallønnen på DA-området 5,2 pct. over gennemsnittet for 2021, se figur 2.
I den offentlige sektor under ét kom reallønnen i 2. kvartal 2025 for første gang efter inflationskrisen over 2021-gennemsnittet. Reallønnen i den offentlige sektor begyndte dog allerede at falde i 2021. For sektoren som helhed ligger reallønnen nu også over gennemsnittet for 2020.
Figur 2
I den offentlige sektor tog genopretningen for alvor fart med overenskomstaftalerne i 2024, mens aftalerne fra 2026 bidrager til yderligere fremgang. I kommuner og regioner er lønudviklingen også løftet af trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår fra 2023, som gav højere løn til udvalgte grupper. Udviklingen varierer dog på tværs af stat, kommuner og regioner, se baggrundsnotatet(PDF)
For overførselsmodtagerne går genopretningen langsommere. Købekraften af både folkepensionens satser og de øvrige viste ydelsessatser skønnes fortsat at ligge under 2021-niveauet i 2026, se figur 3. Figuren viser satsreguleringens betydning for ydelsernes købekraft uden indbetalinger til obligatorisk pension.
Med de bekendtgjorte reguleringsprocenter og det seneste inflationsskøn skønnes folkepensionens satser at komme lidt over 2021-niveauet i 2027. De øvrige viste ydelser, som er omfattet af obligatorisk pension, ventes derimod fortsat at have en købekraft omkring 1,4 pct. under 2021-niveauet, når pensionsbidragene ikke medregnes.
Efterslæbet skyldes både forsinket regulering, fradrag i satsreguleringen og mindreregulering.
Overførslerne følger som udgangspunkt lønudviklingen med to års forsinkelse. Lønstigningerne efter inflationskrisen slår derfor først senere igennem i ydelserne.
Figur 3
For de øvrige viste ydelser reduceres reguleringen desuden med et fradrag, som før 2020 finansierede satspuljen og fra 2020 bidrager til finansieringen af obligatorisk pension. Folkepensionen reguleres siden 2020 med den fulde lønudvikling, fortsat med to års forsinkelse.
Derudover blev en række overførsler reguleret mindre end ellers i perioden 2016–2023. I både 2022 og 2023 blev den årlige regulering reduceret med 0,75 procentpoint. Ydelserne blev dermed holdt yderligere tilbage netop under inflationskrisen. Det bidrog til et større fald i købekraften og gør vejen tilbage længere.
Pension er dog en vigtig del af billedet. Siden 2020 har staten indbetalt til obligatorisk pension for modtagere af en række overførsler. Medregnes indbetalingerne, ventes den samlede værdi af de viste ydelser og pensionsbidrag omtrent at følge udviklingen for folkepensionen, når der tages højde for prisudviklingen. Pensionsbidrag indgår i lønmodtagernes reallønsudvikling. Derfor kan det være relevant at medregne dem på begge sider af sammenligningen, selv om de ikke øger beløbet til løbende
Syv år om at genoprette købekraften
Året 2021 er et naturligt sammenligningsår, fordi det ligger umiddelbart før inflationskrisen i 2022. Men overførslernes købekraft begyndte faktisk allerede at falde i 2021. En tilbagevenden til 2021-niveauet fortæller derfor ikke hele historien.
For folkepensionen og de øvrige viste ydelser inklusive obligatorisk pension er der udsigt til, at købekraften i 2027 er omtrent tilbage på niveauet fra 2020. Genopretningen strækker sig dermed omkring syv år. Uden pensionsbidragene ventes de øvrige viste ydelsessatser fortsat at ligge under både 2020- og 2021-niveauet i 2027.
Lønmodtagernes realløn er altså i gennemsnit genoprettet. For overførselsmodtagerne har vejen tilbage været længere, og for de øvrige viste ydelser består efterslæbet i købekraften til løbende forbrug fortsat i 2027.
