Ledigheden står stille – men er steget med knap 6.000 på et år

Ledigheden rykkede sig næsten ikke i juli og ligger fortsat på 3,1 pct. Men bag den stabile udvikling fra måned til måned er antallet af ledige steget med knap 6.000 på et år. I FH’s a-kasser er udviklingen anderledes.

Det danske arbejdsmarked holder fortsat ledigheden på et lavt niveau.

Fra juni til juli steg antallet af sæsonkorrigerede bruttoledige med blot 100 fuldtidspersoner. Dermed var der 93.500 bruttoledige i juli.

Ledigheden udgør 3,1 pct. af arbejdsstyrken. Det er samme niveau som i april, maj og juni. Til sammenligning lå ledigheden på 2,9 pct. gennem 2024 og 2025.

Ser man længere tilbage end den seneste måned, er billedet derfor et andet. Bruttoledigheden er steget med knap 6.000 fuldtidspersoner siden juli sidste år. Trods stigningen ligger ledigheden fortsat under niveauet fra før coronapandemien.

Flere dagpengemodtagere trækker stigningen

Stigningen i ledigheden det seneste år er især drevet af flere dagpengemodtagere.

Siden juli 2025 er antallet af dagpengemodtagere steget med godt 3.700 fuldtidspersoner. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er samtidig steget med knap 2.300.

Alene fra juni til juli kom der 200 flere dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt med 100.

Det betyder, at den samlede ledighed stort set stod stille i juli, selv om bevægelserne inden for de enkelte grupper gik i forskellige retninger.

FH’s a-kasser skiller sig ud

Udviklingen blandt medlemmerne af FH’s a-kasser adskiller sig fra udviklingen på arbejdsmarkedet samlet set.

Fra juni til juli steg ledigheden i FH’s a-kasser med 200 fuldtidspersoner. Men ser man på det seneste år, er ledigheden faldet med omkring 100 personer. Ledigheden blandt medlemmerne af FH’s a-kasser ligger på 3,0 pct.

Nøgletal

• 93.500 fuldtidspersoner var bruttoledige i juli.
• Ledigheden steg med 100 fuldtidspersoner fra juni til juli.
• Ledighedsprocenten er 3,1 pct.
• Der er knap 6.000 flere bruttoledige end i juli 2025.
• Stigningen det seneste år er især drevet af godt 3.700 flere dagpengemodtagere.
• Ledigheden i FH’s a-kasser er 3,0 pct. og er faldet med omkring 100 personer det seneste år.
• AKU-ledigheden var 7,1 pct. i 2. kvartal 2026, men et databrud gør sammenligningen over tid vanskeligere.
• Kilde: FH’s ledighedsnotat, juli 2026, baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Til sammenligning er bruttoledigheden på hele arbejdsmarkedet steget med knap 6.000 fuldtidspersoner det seneste år.

Der er samtidig betydelige forskelle mellem a-kasserne. De sæsonkorrigerede tal for juli viser blandt andet en ledighed på 4,4 pct. i 3F, 4,6 pct. blandt teknikere og 3,6 pct. i HK. I FOA er ledigheden 1,7 pct., mens den er 1,5 pct. i både BUPL-A og DSA.

Ledigheden udvikler sig forskelligt med alderen

Også mellem aldersgrupperne er der forskelle.

Fra juni til juli steg ledigheden med 100 fuldtidspersoner blandt de 30-39-årige og med 100 blandt personer på 60 år eller derover. Blandt de 40-59-årige faldt ledigheden samlet med 200 fuldtidspersoner. For de øvrige aldersgrupper var ledigheden uændret.

Ledighedsprocenten er højest blandt de 25-29-årige. Her var 4,9 pct. ledige i juli. Blandt de 30-39-årige var ledigheden 4,3 pct., mens den var 3,2 pct. blandt de 60+-årige. Den laveste ledighed findes blandt de 16-24-årige med 1,6 pct.

Fra juni til juli steg ledigheden desuden med 100 fuldtidspersoner blandt kvinder, mens den var uændret blandt mænd.

Ledighedsprocenten er dog stort set ens for mænd og kvinder. Den sæsonkorrigerede ledighed ligger på 3,0 pct. for mænd og 3,1 pct. for kvinder.

Figur 1

Den stabile samlede ledighed dækker også over mindre regionale forskelle.

Fra juni til juli steg den sæsonkorrigerede ledighed med 100 fuldtidspersoner i Region Hovedstaden. I Region Sjælland faldt den med 100, mens ændringerne i de øvrige regioner var så små, at de afrundede tal stort set var uændrede.

Ser man på de faktiske tal i forhold til juli sidste år, er stigningen størst i Region Hovedstaden. Her var der omkring 3.700 flere ledige end året før. Det svarer til en stigning på 11,2 pct.

To mål for ledighed viser forskellige billeder

Ud over den registerbaserede bruttoledighed opgør Danmarks Statistik også den såkaldte AKU-ledighed.

AKU-ledigheden var 7,1 pct. i 2. kvartal 2026. Det er markant højere end den registerbaserede bruttoledighed på 3,1 pct.

De to mål opgør ledigheden forskelligt. Bruttoledigheden er registerbaseret og omfatter ledige og aktiverede, mens AKU-ledigheden bygger på en stikprøveundersøgelse. Blandt andet kan studerende, pensionister og andre uden ret til ledighedsbaserede ydelser tælle som AKU-ledige uden at indgå i bruttoledigheden.

Historisk har AKU-ledigheden ligget omkring 1,7 procentpoint over den registerbaserede ledighed. Men efter et databrud i 4. kvartal 2023 er forskellen vokset. I 2. kvartal 2026 var forskellen 4,0 procentpoint.

Det betyder, at udviklingen i AKU-ledigheden skal fortolkes med forsigtighed, når den sammenlignes over tid.

Arbejdsmarkedet holder stand – men ledigheden er steget

Juli ændrer ikke grundlæggende billedet af et arbejdsmarked med relativt lav registerbaseret ledighed. Ledigheden står stort set stille fra måned til måned og ligger fortsat under niveauet fra før coronapandemien.

Men den længere udvikling peger samtidig på en gradvis stigning. Der er knap 6.000 flere bruttoledige end for et år siden, og stigningen er især drevet af flere dagpengemodtagere.

FH’s a-kasser skiller sig ud fra den udvikling. Her er ledigheden stort set uændret sammenlignet med sidste år og ligger på 3,0 pct.

Læs også Fold alle ud

Metode og begreber

• Bruttoarbejdsløsheden er den registerbaserede arbejdsløshed inkl. aktiverede. Benævnes også ledighed.
• Nettoarbejdsløsheden er den registerbaserede arbejdsløshed ekskl. aktiverede.
• Den registerbaserede arbejdsløshedsstatistik opgør fuldtidspersoner.
• Aktiveringsgraden er andelen af de bruttoarbejdsløse, der er i aktivering.
• AKU-ledigheden er en stikprøvebaseret undersøgelse af tilknytning til arbejdsmarkedet og måles iantal personer.
• AKU-ledigheden opgøres kvartalsvist for ledighedsprocenten, men ikke for antal ledige.
• Forskellen mellem AKU-ledigheden og bruttoarbejdsløsheden skyldes især, at studerende, pensionister og andre personer, der ikke er berettigede til ledighedsbaserede ydelser, ikke tæller med i denregisterbaserede ledighed men godt kan tælle med som AKU-ledige. Hertil kommer, at bruttoledigheden opgøres i fuldtidspersoner, mens AKU-ledigheden opgøres i antal personer