Forestil dig, at mere end hver femte person omkring dig var i risiko for fattigdom eller social eksklusion. Sådan ser virkeligheden ud i EU. Og udsatheden stopper ikke ved indkomsten.
I 2025 var 92,7 millioner mennesker i risiko for fattigdom eller social eksklusion. Det svarer til 20,9 pct. af EU’s befolkning. Antallet er faldet med en halv million siden året før, men Eurostats nye samlede opgørelse viser, at økonomisk og social udsathed fortsat er en del af hverdagen for millioner af europæere.
For udsathed handler også om at kunne få økonomien til at hænge sammen, have råd til almindelige nødvendigheder og om tilknytningen til arbejdsmarkedet. Og risikoen er langt fra lige fordelt. Eurostats nye tal viser store forskelle mellem befolkningsgrupper og på tværs af Europa.
Nøgletal
92,7 mio
Mennesker var i risiko for fattigdom eller social eksklusion.
20,9%
af EU’s befolkning var berørt.
72,4 mio
var i risiko for fattigdom målt på indkomst.
Udsatte børn
72,4 millioner mennesker var i risiko for fattigdom målt på indkomst, mens 5,7 millioner samtidig var ramt af fattigdomsrisiko, alvorlige materielle og sociale afsavn og meget lav arbejdsintensitet i husstanden.
Udsatheden er ikke ligeligt fordelt. Børn er den aldersgruppe, der på EU-plan har den største risiko for fattigdom eller social eksklusion.
I 2025 gjaldt det 24,3 pct. af alle børn under 18 år. Blandt personer på 65 år eller derover var andelen 18,8 pct. Danmark skiller sig ud fra det generelle europæiske billede: Her er det personer i den erhvervsaktive alder fra 18 til 64 år, der har den højeste risiko blandt de tre aldersgrupper. Det samme gælder Nederlandene og Finland.
Eurostats tal viser også, hvordan økonomisk udsathed kan komme til udtryk i hverdagen. 6,3 pct. af EU’s befolkning oplevede i 2025 alvorlige materielle og sociale afsavn.
Det betyder, at de ikke havde råd til mindst syv ud af 13 ting eller aktiviteter, som Eurostat anvender til at måle en tilstrækkelig levestandard. Blandt børn var andelen højere med 7,9 pct. Samtidig svarede 42,5 pct. af EU’s befolkning, at de havde mindst en vis grad af vanskeligheder med at få økonomien til at hænge sammen. 17,6 pct. havde svært eller meget svært ved at få enderne til at mødes.
LÆS OGSÅ: Over 42.000 børn vokser op i familier med et budget under minimum
Tilknytningen til arbejdsmarkedet spiller også en rolle i Eurostats billede af levevilkårene. I 2025 boede 8,0 pct. af EU’s befolkning under 65 år i husstande med meget lav arbejdsintensitet.
Danmark skiller sig her ud ved at have den største forskel mellem personer i husstande med og uden hjemmeboende børn: Andelen med meget lav arbejdsintensitet var 10,7 procentpoint højere i husstande uden børn. Eurostat bemærker, at mange af disse husstande består af én voksen.
Også blandt mennesker, der er i beskæftigelse, findes der grupper med forhøjet risiko for fattigdom. Blandt beskæftigede personer med handicap var 10,1 pct. i risiko for fattigdom mod 8,0 pct. blandt beskæftigede uden handicap. Ser man på risikoen for fattigdom eller social eksklusion samlet, er forskellen endnu større: 28,8 pct. blandt personer med handicap mod 17,7 pct. blandt personer uden handicap. Forskellen findes i samtlige EU-lande.
Samlet tegner Eurostats 2026-udgivelse et billede af et EU, hvor et stort flertal ikke er i risiko for fattigdom eller social eksklusion, men hvor økonomisk og social udsathed fortsat omfatter millioner af mennesker og rammer meget forskelligt på tværs af alder, arbejdsliv, helbred og land.
LÆS OGSÅ: Formueuligheden vokser markant i Danmark: De rigeste trækker fra
Tallene viser samtidig, at levevilkår ikke kan beskrives med ét enkelt mål: Indkomst, materielle afsavn, arbejdsmarkedstilknytning og oplevelsen af at kunne få økonomien til at hænge sammen belyser forskellige sider af den økonomiske og sociale situation
Det er 0,5 millioner færre end året før.
Eurostats mål for risiko for fattigdom eller social eksklusion omfatter personer, der opfylder mindst ét af tre kriterier: De er i risiko for fattigdom, oplever alvorlige materielle og sociale afsavn eller lever i en husstand med meget lav arbejdsintensitet.
En person tæller kun én gang i statistikken, selv om vedkommende opfylder flere af kriterierne.
72,4 millioner mennesker var i 2025 i risiko for fattigdom målt på indkomst. 5,7 millioner befandt sig samtidig i alle tre former for udsathed.
LÆS HELE RAPPORTEN: Key figures on European living conditions – 2026 edition
Hovedkonklusioner
Alder gør en tydelig forskel.
På tværs af EU var 24,3 pct. af børn under 18 år i risiko for fattigdom eller social eksklusion i 2025. Dermed havde børn den højeste andel blandt de tre aldersgrupper, Eurostat undersøger.
Blandt personer på 65 år eller derover var andelen 18,8 pct.
Mønstret er dog ikke ens i alle medlemslande. I omkring halvdelen af EU-landene var børn den aldersgruppe, hvor risikoen var størst.
Danmark skiller sig ud sammen med Nederlandene og Finland. Her var det personer i den erhvervsaktive alder fra 18 til 64 år, der havde den højeste risiko for fattigdom eller social eksklusion blandt de tre aldersgrupper.
De økonomiske forskelle kan også ses i børns brug af formel pasning og undervisning.
Blandt børn fra tre år til den skolepligtige alder, som modtog mindst én times formel pasning eller undervisning om ugen, var der forskel på omfanget afhængigt af risikoen for fattigdom eller social eksklusion.
30 pct. af børn i risikogruppen modtog mellem én og 24 timer om ugen. Det samme gjaldt 21 pct. af børnene, som ikke var i risiko.
Omvendt modtog 70 pct. af børnene i risikogruppen mindst 25 timer om ugen mod 79 pct. blandt børn, der ikke var i risiko.
Eurostat har også en særskilt opgørelse over børn i risiko for fattigdom eller social eksklusion, som modtager mindst 25 timers formel pasning eller undervisning. Her var EU-gennemsnittet 58,1 pct. i 2025.
Fattigdom handler ikke kun om indkomst.
Eurostat måler derfor også alvorlige materielle og sociale afsavn. Her ser man på, om mennesker har råd til en række ting og aktiviteter, som anses for nødvendige eller ønskelige for at have en tilstrækkelig levestandard.
En person regnes som alvorligt materielt og socialt udsat, hvis vedkommende ikke har råd til mindst syv ud af 13 elementer.
I 2025 gjaldt det 6,3 pct. af EU’s befolkning. Året før var andelen 6,4 pct.
Også her er børn mere udsatte. 7,9 pct. af børnene oplevede alvorlige materielle og sociale afsavn mod 6,3 pct. blandt de 18-64-årige og 4,9 pct. blandt personer på mindst 65 år.
Der er samtidig en kønsforskel. Blandt kvinder var andelen 6,6 pct., mens den var 6,0 pct. blandt mænd.
Forskellene mellem medlemslandene er store. I Rumænien oplevede 16,8 pct. alvorlige materielle og sociale afsavn. I Bulgarien var det 15,0 pct. og i Grækenland 14,9 pct. Slovenien lå lavest med 1,9 pct.
Eurostat spørger også direkte europæerne, hvor let eller svært de har ved at få deres økonomi til at hænge sammen.
I 2025 svarede 42,5 pct. af EU’s befolkning, at de havde mindst en vis grad af vanskeligheder med at få enderne til at mødes.
17,6 pct. svarede, at det var svært eller meget svært. Omvendt havde 26,4 pct. let eller meget let ved at få økonomien til at hænge sammen.
Forskellene mellem landene er markante.
I Tyskland havde 18,3 pct. mindst en vis grad af vanskeligheder med at få økonomien til at hænge sammen. I Nederlandene var andelen 19,8 pct.
I den modsatte ende lå Bulgarien med 76,9 pct. og Grækenland med 87,1 pct.
Danmark skiller sig på flere punkter ud fra det generelle billede i EU.
Mens børn på EU-plan er den aldersgruppe, der oftest er i risiko for fattigdom eller social eksklusion, er det i Danmark personer i den erhvervsaktive alder fra 18 til 64 år, der har den højeste risiko blandt de tre aldersgrupper. Det samme mønster ses kun i Nederlandene og Finland.
Danmark har samtidig den største forskel i EU i andelen, der lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet, når man sammenligner husstande med og uden hjemmeboende børn. Andelen er 10,7 procentpoint højere blandt personer i husstande uden børn, og Eurostat bemærker, at mange husstande uden børn består af én voksen.
Derudover er Danmark sammen med Sverige og Frankrig blandt de lande, hvor forskellen i tillid til andre mellem personer med lavt, mellem og højt uddannelsesniveau er størst. På EU-plan stiger tilliden med uddannelsesniveauet.
Endelig indeholder Eurostat også danske tal om udsatte børns deltagelse i formel pasning og undervisning, men her markerer Eurostat de danske data som statistisk usikre. De bør derfor ikke tillægges samme vægt som de øvrige danske resultater.
I 2025 boede 8,0 pct. af EU’s befolkning under 65 år i husstande med meget lav arbejdsintensitet – det Eurostat også betegner som husstande, der er helt eller næsten uden beskæftigelse.
På EU-plan var andelen 10,3 pct. blandt personer i husstande uden hjemmeboende børn mod 6,5 pct. blandt personer i husstande med børn.
Her skiller Danmark sig markant ud. Danmark havde den største forskel mellem de to grupper blandt EU-landene. Andelen i husstande uden børn var 10,7 procentpoint højere end i husstande med børn.
Eurostat bemærker samtidig, at mange husstande uden hjemmeboende børn består af én voksen.
urostats opgørelse viser også en tydelig forskel mellem personer med og uden handicap.
I 2025 var 28,8 pct. af personer på mindst 16 år med handicap i risiko for fattigdom eller social eksklusion.
Blandt personer uden handicap var andelen 17,7 pct.
Forskellen findes i samtlige EU-lande.
Eurostat bruger her aktivitetsbegrænsninger som mål for handicap. Det dækker over selvrapporterede længerevarende begrænsninger i almindelige aktiviteter som følge af helbredsproblemer.
Forskellen forsvinder heller ikke nødvendigvis, når man er i arbejde.
Blandt beskæftigede på mindst 18 år med handicap var 10,1 pct. i risiko for fattigdom. Blandt beskæftigede uden handicap var andelen 8,0 pct.
Eurostats opgørelse handler ikke kun om økonomisk udsathed. Den måler også europæernes egen vurdering af deres liv.
I 2025 vurderede personer på mindst 16 år i EU deres samlede tilfredshed med livet til gennemsnitligt 7,2 på en skala fra 0 til 10.
Det er lidt højere end 7,1 i 2022 og 7,0 i 2013, men lavere end de 7,3, der blev målt i 2018.
Tilliden til andre lå i 2025 på 5,8 ud af 10 i EU. Eurostat finder samtidig en sammenhæng med uddannelsesniveau. Personer med et højt uddannelsesniveau vurderede i gennemsnit deres tillid til andre til 6,1. Blandt personer med mellemlangt uddannelsesniveau var tallet 5,7 og blandt personer med lavt uddannelsesniveau 5,4.
Danmark var sammen med Sverige og Frankrig blandt de lande, hvor forskellen mellem uddannelsesgrupperne var størst
Key figures on European living conditions – 2026 edition er Eurostats fjerde udgave af publikationen om levevilkår i Europa.
Publikationen dækker EU samlet, de 27 medlemslande og EFTA-landene. De fleste indikatorer vedrører 2025. Næsten alle data blev trukket 11. maj 2026, mens enkelte datasæt blev hentet i midten af juni. Eurostat gør opmærksom på, at databasen efterfølgende kan indeholde nyere eller reviderede tal.
Publikationen er bygget op omkring tre hovedområder: Indkomst og ulighed, husstande, arbejdsintensitet og børnepasning samt sundhed, handicap og trivsel.