Danmark hører til blandt verdens rigeste lande, men det betyder ikke, at alle familier har råd til et almindeligt hverdagsliv. Ny AE-analyse viser stigende økonomisk udsathed blandt børnefamilier og store forskelle mellem landets kommuner
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at 42.280 børn i 2024 voksede op i familier med et rådighedsbeløb under det minimumsbudget, som beskriver de udgifter, der er nødvendige for et beskedent liv.
Samtidig levede næsten 219.000 personer samlet set under samme budgetgrænse.
AE-analysen dokumenterer, at udviklingen er gået den forkerte vej siden 2021 (Figur 1).
Figur 1
Antallet af både børn og voksne under minimumsbudgettet er steget, selv om niveauet fortsat ligger under det, der blev registreret i 2015, hvor opgørelsen begynder. Dermed peger analysen på, at den positive udvikling, som fandt sted gennem en årrække, er blevet afløst af en ny stigning i antallet af familier med meget begrænset økonomisk råderum.
Minimumsbudgettet adskiller sig fra traditionelle fattigdomsmål ved ikke at tage udgangspunkt i, hvordan indkomsterne fordeler sig i befolkningen.
I stedet beregner AE, hvad det faktisk koster at opretholde et nødvendigt og beskedent hverdagsliv. Budgettet omfatter blandt andet udgifter til mad, tøj, transport, forsikringer og fritidsaktiviteter, mens der ikke er plads til eksempelvis bil, ferie, alkohol eller andre større forbrugsgoder.
AE nøgletal
42.280
børn voksede op under minimumsbudget
219.000
levede under samme budgetgrænse
10
kommuner har over 5 pct. børn under minimumsbudgettet
Geografiske forskelle
Analysen viser samtidig betydelige geografiske forskelle. I nogle kommuner lever mere end fem procent af børnene under minimumsbudgettet, mens andelen i andre kommuner er under to procent. Forskellene viser, at økonomisk udsathed langt fra er jævnt fordelt på tværs af landet.
AE har desuden beregnet den isolerede effekt af regeringens forslag om lavere moms på fødevarer og momsfritagelse på frugt og grønt. Beregningen viser, at omkring 4.900 børn isoleret set ville blive løftet over minimumsbudgettet. AE understreger samtidig, at beregningen alene vedrører denne del af regeringens udspil og ikke tager højde for øvrige ændringer i skatte- og afgiftssystemet.
Analysen giver dermed et aktuelt billede af udviklingen i økonomisk udsathed blandt danske børnefamilier og viser både udviklingen over tid, forskellene mellem kommunerne og betydningen af det minimumsbudget, som danner grundlag for opgørelsen.
Læs også
- Over 42.000 børn vokser op i familier med et rådighedsbeløb under minimumsbudgettet – en stigning fra ca. 35.000 børn i 2021, men lidt færre end i 2015.
- Der er store geografiske forskelle. I 10 kommuner lever mere end hvert 20. barn under minimumsbudgettet. Brøndby har den højeste andel, Dragør den laveste.
- På tværs af hele befolkningen lever knap 219.000 personer under minimumsbudgettet – flere end i 2021, men færre end i 2015.
- En halvering af momsen på fødevarer og afskaffelse af moms på frugt og grønt vil isoleret set kunne løfte 4.910 børn over minimumsbudgettet, mens andre elementer i regeringens skattereform trækker i den modsatte retning.
En væsentlig styrke ved AE’s nye data er, at den ikke anvender et traditionelt relativt fattigdomsmål. I stedet tager opgørelsen udgangspunkt i et beregnet minimumsbudget, som beskriver de udgifter, en familie har til et nødvendigt og beskedent hverdagsliv.
Minimumsbudgettet bygger på det arbejde, som tidligere blev gennemført af Ekspertudvalget om en dansk fattigdomsgrænse. Formålet er at beregne, hvad en familie som minimum skal have til rådighed for at kunne opretholde en almindelig hverdag.
Budgettet omfatter blandt andet udgifter til fødevarer, beklædning, personlig pleje, transport, forsikringer, kommunikation, fritidsaktiviteter og almindelige husholdningsudgifter. Derimod indgår ikke udgifter til bil, ferier, alkohol, tobak eller andre større forbrugsgoder. Budgettet beskriver således ikke en gennemsnitlig levestandard, men et beregnet minimum for et beskedent forbrug.
For en enlig forsørger med to børn udgjorde minimumsbudgettet i 2024
- 17.626 kroner om måneden inklusive boligudgifter.
- Eksklusive boligudgifter udgjorde budgettet 11.638 kroner om måneden.
Ved at tage udgangspunkt i konkrete forbrugsudgifter adskiller minimumsbudgettet sig fra relative fattigdomsmål, hvor grænsen typisk fastsættes som en andel af medianindkomsten. To familier med samme indkomst kan derfor vurderes forskelligt afhængigt af deres faktiske økonomiske råderum og de udgifter, de skal dække.
Analysen beskriver dermed økonomisk udsathed ud fra, om familiernes disponible økonomi er tilstrækkelig til at dække de mest nødvendige udgifter i hverdagen frem for ud fra deres placering i den samlede indkomstfordeling.
Store geografiske forskelle i børns økonomiske vilkår
Et af AE-analysens mest markante resultater er, at børns økonomiske vilkår varierer betydeligt afhængigt af, hvor i landet de bor.
Selvom økonomisk udsathed findes i alle dele af Danmark, viser AE’s opgørelse, at andelen af børn, der lever i familier med et budget under minimum, er langt højere i nogle kommuner end i andre.
I den ene ende af skalaen findes kommuner, hvor mere end fem procent af alle børn lever i familier med et rådighedsbeløb under minimumsbudgettet. I den anden ende ligger kommuner, hvor under to procent af børnene befinder sig under samme grænse. Forskellen mellem top og bund er dermed mere end en firedobling og understreger, at økonomisk udsathed ikke er jævnt fordelt på tværs af landet.
Analysen viser samtidig, at de geografiske forskelle ikke skyldes enkelte udsving. Der tegner sig et tydeligt mønster, hvor en række kommuner gennemgående har en højere andel af børn under minimumsbudgettet end resten af landet. Omvendt er der også kommuner, hvor relativt få børn lever med så begrænsede økonomiske ressourcer.
På kortet herunder kan du se andelen af børn, der lever i familier med et budget under minimum, fordelt på landets kommuner. De mørkeste farver angiver kommuner med den højeste andel af børn under minimumsbudgettet. Kortet illustrerer, at forskellene mellem kommunerne er betydelige.
Figur fra AE:
Brøndby har den højeste andel
Brøndby Kommune ligger øverst i opgørelsen med den højeste andel af børn, der lever under minimumsbudgettet.
Det gælder 8,2 pct. af kommunens børn under 18 år, svarende til 660 børn. Til sammenligning er andelen af relativt fattige børn 8,6 pct. – også den højeste i landet.
Herefter følger en række kommuner, hvor mere end fem procent af børnene vokser op i familier med et rådighedsbeløb, der ikke rækker til det beregnede minimumsforbrug.
I den modsatte ende af opgørelsen ligger Dragør Kommune, som har den laveste andel af børn under minimumsbudgettet. Forskellen mellem de to kommuner illustrerer spændvidden i analysen og viser, at børns økonomiske vilkår kan være meget forskellige afhængigt af deres bopælskommune.
Analysen peger ikke på én enkelt forklaring på forskellene mellem kommunerne. Opgørelsen beskriver alene, hvor stor en andel af børnene der lever under minimumsbudgettet, og giver dermed et geografisk billede af, hvor økonomisk udsathed blandt børnefamilier er mest udbredt.
Kommunekortet viser, at økonomisk udsathed blandt børnefamilier ikke er tilfældigt fordelt. Flere af de kommuner, hvor den største andel af børn lever under minimumsbudgettet, ligger i de samme dele af landet. Samtidig findes der større sammenhængende områder, hvor andelen er væsentligt lavere.
Kortet giver derfor et andet perspektiv end de nationale tal alene. Mens de samlede opgørelser viser, hvor mange børn og voksne der lever under minimumsbudgettet på landsplan, viser den geografiske fordeling, at udfordringen er langt mere koncentreret i nogle kommuner end i andre.
Det betyder også, at de nationale gennemsnit dækker over betydelige lokale forskelle. To kommuner kan ligge relativt tæt på hinanden geografisk, men have markant forskellige andele af børn, der vokser op med et rådighedsbeløb under minimumsbudgettet.
Da minimumsbudgetterne blev udarbejdet i 2015, lå de omtrent på niveau med lavindkomstgrænsen, som danner grundlag for den relative fattigdomsindikator. Siden da er medianindkomsten steget hurtigere end priserne, og derfor ligger den relative fattigdomsgrænse i dag højere end minimumsbudgettet for de fleste familietyper.
Ifølge AE er udviklingen forventelig, da minimumsbudgetterne ikke er blevet opdateret siden 2015, men alene prisfremskrevet. Budgetterne afspejler derfor fortsat ekspertvurderingerne af, hvad der udgjorde et nødvendigt og beskedent forbrug i 2015. Samtidig peger AE på, at teknologiske fremskridt og den generelle velstandsudvikling betyder, at et minimumsbudget udarbejdet i dag formentlig ville indebære et lidt højere forbrugsniveau.
De to mål bygger desuden på forskellige metoder. Den relative fattigdomsindikator tager udgangspunkt i husstandens indkomst og korrigerer for husstandens størrelse gennem en fast ækvivaleringsskala. Minimumsbudgettet beregnes derimod ud fra konkrete forbrugsposter, som varierer med familiens sammensætning, antallet af børn samt familiemedlemmernes alder og køn. Derfor identificerer de to mål ikke nødvendigvis de samme familier som økonomisk udsatte.
Figur 2 viser, at enlige og par uden børn lidt oftere lever under minimumsbudgettet end i relativ fattigdom, mens det omvendte gør sig gældende for enlige forsørgere og parfamilier med børn, hvor en lidt større andel lever i relativ fattigdom. Samlet peger figuren på, at forskellene mellem de to opgørelser er relativt små og varierer på tværs af familietyper.
Figur 2
Regeringen vil halvere momsen på fødevarer og afskaffe momsen på frugt og grønt. Hvis momsnedsættelsen slår fuldt igennem i priserne, vil minimumsbudgettet blive lavere, fordi et nødvendigt forbrug kan købes billigere.
Familiernes indkomst ændres ikke, men deres købekraft forbedres, så nogle familier vil ikke længere ligge under minimumsbudgettet. Til forskel fra minimumsbudgettet påvirkes Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom ikke af lavere priser.
Beregninger viser, at en familie med to børn på 5 og 12 år vil få reduceret minimumsbudgettet med omkring 800 kr. om måneden svarende til cirka 4 pct. eksklusive husleje. Beregningerne forudsætter, at momsnedsættelsen slår fuldt igennem i priserne og skal derfor betragtes som et overkantsskøn.
Hvis ordningen havde været gældende i 2024:
- Ville omkring 4.910 færre børn have levet i familier under minimumsbudgettet.
- Det svarer til et fald på knap 12 pct.
- På tværs af hele befolkningen ville antallet af personer under minimumsbudgettet være reduceret med 17.550 personer, svarende til 8 pct.
Regeringens skattereform indeholder samtidig initiativer, der trækker i den modsatte retning. Blandt andet vil en toårig fastfrysning af beløbsgrænser i skattelovgivningen svække lavindkomstgruppers disponible indkomst.
Vurderingen er dog, at den positive effekt af lavere fødevarepriser samlet set vil være større, så de laveste indkomstgrupper får forbedret deres reale forbrugsmuligheder.
