De rigeste danskere er blevet markant rigere siden coronakrisen (Figur 1). Mens den typiske dansker kun lige har genvundet den tabte købekraft efter inflationskrisen, har den rigeste ene procent øget deres formuer med næsten 14 millioner kroner på fire år. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som tegner et billede af et Danmark, hvor formuerne i stigende grad samler sig i toppen.
Tallene viser, at gennemsnitsformuen blandt top-1-procenten er steget med 31 procent siden 2020 og nu ligger på knap 58 millioner kroner per voksen. Til sammenligning er medianformuen – altså formuen hos den typiske dansker – kun steget med 3,3 procent eller cirka 31.000 kroner i samme periode.
Figur 1
Udviklingen understreger, at formueuligheden fortsat vokser i Danmark. Hvor lønindkomster typisk udvikler sig gradvist, kan store formuer vokse langt hurtigere gennem stigende aktiekurser, virksomhedsværdier og boligpriser. Særligt unoterede aktier og familieejede virksomheder har været med til at løfte formuerne i toppen, peger AE på. Samtidig har boligmarkedet igen sendt store gevinster til boligejere med værdifulde ejendomme.
Konsekvensen er, at den rigeste ene procent nu ejer mere end hver fjerde formuekrone i Danmark (Figur 2).
Den andel steg markant under coronaårene og har siden stabiliseret sig på omkring 25 procent. Det er et niveau, som viser, hvor koncentreret formuerne efterhånden er blevet i toppen af samfundet.
AE’s analyse viser også et tydeligt skel mellem dem, der ejer store aktiver, og dem, der primært lever af lønindkomst. Inflationen i 2022 ramte brede grupper hårdt og udhulede reelt værdien af mange danskeres opsparing. Først nu er medianformuen tilbage på niveauet fra før inflationskrisen, når der korrigeres for prisudviklingen. For de rigeste blev inflationen derimod hurtigt opvejet af stigende værdier på aktier og ejendomme.
Figur 2
Det rejser en bredere debat om økonomisk ulighed og social mobilitet i Danmark. Når formuer vokser hurtigere i toppen end i resten af samfundet, bliver arv, boligmarked og ejerskab stadig vigtigere for den enkeltes økonomiske muligheder. Risikoen er, at økonomiske forskelle i højere grad bliver permanente og går i arv mellem generationer.
Danmark er fortsat et af verdens mest lige lande målt på indkomst. Men udviklingen i formuer peger i en anden retning. Formuer er langt mere skævt fordelt end lønindkomster, og store formuer giver både økonomisk sikkerhed, investeringsmuligheder og adgang til endnu større afkast. Derfor kan voksende formueulighed på længere sigt få større betydning for både samfundsøkonomien og sammenhængskraften.
Hovedkonklusioner:
- Den mest velhavende ene procent af danskerne har i gennemsnit en formue på knap 58 millioner kroner. Tallet har rykket sig mærkbart siden 2020, så det nu er 31 procent højere end dengang. Stigningen svarer til knap 14 millioner kroner. Tallet er korrigeret for inflation.
- Til sammenligning er den typiske danskers formue vokset med 3,3 procent eller 31.000 kroner i faste priser. Medianformuen hos den typiske dansker er på 960.000 kroner.
- Formuekoncentrationen i toppen er stor i Danmark. Fra 2020 til 2021 steg den rigeste procents andel af den samlede danske formue, så de ejede hver fjerde formuekrone. Den formueandel har de fastholdt lige siden. Mere præcist er andelen nu 25,3 procent.
Kilde: AE
