Europa står midt i en boligkrise, der i stigende grad påvirker lønmodtagernes økonomi, mobilitet og levevilkår.
Nye tal fra Eurostat viser, at boligpriserne i EU siden 2010 er steget langt hurtigere end både lønninger og inflation. Huspriserne er steget med næsten 58 pct., mens huslejerne er steget med knap 28 pct.
Samtidig bruger europæiske husholdninger i gennemsnit 19 pct. af deres disponible indkomst på boligudgifter.
Udviklingen betyder, at stadig flere europæere bliver økonomisk pressede af deres boligudgifter. Næsten hver tiende EU-borger lever i dag i en husstand, hvor mere end 40 pct. af indkomsten går til bolig. I flere storbyer er situationen endnu mere alvorlig, og især unge, lejere og lønmodtagere med almindelige indkomster presses ud af boligmarkedet.
Figur 1
Boligkrisen hænger samtidig tæt sammen med arbejdsmarkedet. Når almindelige lønmodtagere ikke har råd til at bo tæt på deres arbejde, bliver det vanskeligere at rekruttere medarbejdere til blandt andet sundhedsvæsen, transport, service og industri. Samtidig bliver flere unge boende hjemme længere, fordi de ikke har råd til at etablere sig på boligmarkedet.
Udviklingen forværres af, at boligbyggeriet flere steder i Europa er gået markant ned i tempo. Højere renter, stigende byggeomkostninger og dyrere finansiering betyder, at der bygges færre boliger netop på et tidspunkt, hvor behovet vokser. Dermed er boligkrisen ikke længere kun et spørgsmål om boligpolitik, men også et spørgsmål om social ulighed, arbejdsmarked og økonomisk tryghed.
Fakta
19%
..så meget bruger EU-husholdninger i gennemsnit af indkomsten på bolig
30%
..af europæere mellem 25-34 år bor fortsat hjemme
28%
..så meget er huslejerne steget siden 2010
Centrale tal
- Huspriserne i EU er steget med 57,9 pct. siden 2010
- Huslejerne i EU er steget med 27,8 pct. siden 2010
- EU-husholdninger bruger i gennemsnit 19,2 pct. af indkomsten på bolig
- 9,3 pct. af EU’s borgere bruger over 40 pct. af indkomsten på bolig
- Omkring 30 pct. af europæere mellem 25-34 år bor fortsat hjemme
- Danmark er blandt de mest boligbelastede lande i EU’s byområder
Læs hele analysen
Boligudgifterne i Europa er steget markant gennem det seneste årti. Ifølge Eurostat er huspriserne i EU steget væsentligt hurtigere end både den almindelige inflation og lønudviklingen. Udviklingen betyder, at en stadig større del af almindelige lønmodtageres økonomi går til boligudgifter.
Fra 2010 til 2024 steg huspriserne i EU med næsten 58 pct., mens huslejerne steg med knap 28 pct. I samme periode steg den generelle inflation betydeligt mindre. Særligt perioden efter coronapandemien førte til markante prisstigninger på boligmarkedet i mange medlemslande. Lave renter, stor efterspørgsel på boliger og øget investoraktivitet var med til at presse priserne op.
Samtidig er boligmarkedet blevet mere opdelt. I mange storbyer er priserne steget langt hurtigere end i resten af landene. Det gælder blandt andet hovedstæder og større vækstområder, hvor almindelige lønmodtagere i stigende grad konkurrerer med højindkomstgrupper og investorer om et begrænset antal boliger.
For mange lønmodtagere betyder udviklingen, at boligudgifterne fylder stadig mere i privatøkonomien. Højere renter har samtidig gjort det dyrere at finansiere boligkøb, mens stigende huslejer presser lejere. Dermed rammer boligkrisen både ejere og lejere, men ofte på forskellige måder.
Boligmarkedet er samtidig blevet mere følsomt over for økonomiske udsving. Rentestigninger og inflation har på kort tid ændret boligøkonomien for millioner af europæere. Det gør spørgsmålet om betalelige boliger til et centralt velfærds- og fordelingspolitisk spørgsmål.
Figur 2
Boligudgifter fylder i dag en stadig større del af husholdningernes økonomi i Europa. I gennemsnit bruger husholdninger i EU 19,2 pct. af deres disponible indkomst på bolig. Men bag gennemsnittet gemmer sig store forskelle mellem både lande og sociale grupper.
Særligt lejere, lavindkomstgrupper og enlige forsørgere er hårdt pressede af stigende boligudgifter. Ifølge Eurostat lever 9,3 pct. af EU’s borgere i husstande, hvor mere end 40 pct. af indkomsten går til bolig. Det betegnes som en alvorlig boligøkonomisk belastning.
Når så stor en del af indkomsten går til bolig, bliver der mindre plads til andre nødvendige udgifter som mad, transport, energi og fritid. Dermed bliver boligudgifter også et spørgsmål om social ulighed og levevilkår.
Problemet er særligt tydeligt i de store byer, hvor huslejer og boligpriser er steget kraftigt gennem mange år. Her presses mange lønmodtagere længere væk fra arbejdspladserne, fordi de ikke længere har råd til at bo centralt.
Samtidig har de stigende energipriser de senere år gjort situationen vanskeligere for mange husholdninger. Selv om energipriserne er faldet igen flere steder, har mange fortsat høje samlede boligudgifter.
For mange unge og familier betyder boligudgifterne også større økonomisk usikkerhed. Muligheden for at spare op, købe bolig eller etablere familie bliver vanskeligere, når en stor del af indkomsten går til husleje eller renter.
Figur 3
Boligmarkedet er blevet markant vanskeligere at komme ind på for unge europæere. Kombinationen af høje boligpriser, stigende huslejer og usikre arbejdsmarkedsforhold betyder, at mange unge udsætter at flytte hjemmefra.
Omkring 30 pct. af europæere mellem 25 og 34 år bor fortsat hos deres forældre. I flere sydeuropæiske lande er andelen over halvdelen. Det understreger, hvor store barrierer der er for unge på boligmarkedet.
Udviklingen handler ikke kun om boligpriser. Mange unge er ansat i midlertidige stillinger eller har usikre indkomster, hvilket gør det vanskeligere at få adgang til både ejer- og lejeboliger. Samtidig kræver banker og udlejere ofte høj økonomisk sikkerhed.
Problemerne er særligt store i storbyerne, hvor mange unge søger mod uddannelse og arbejde. Her er huslejerne ofte steget hurtigere end lønningerne, og mindre lejeboliger er blevet en mangelvare.
Konsekvenserne rækker langt ud over boligmarkedet. Når unge bliver boende hjemme længere, påvirker det både familiedannelse, mobilitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig kan det forværre manglen på arbejdskraft i områder med høje boligpriser.
Flere europæiske organisationer peger derfor på behovet for flere betalelige ungdoms- og lejeboliger, hvis unge skal have lettere adgang til boligmarkedet.
Figur 4
Samtidig med stigende boligpriser er boligbyggeriet flere steder i Europa gået markant ned i tempo. Højere renter, stigende byggepriser og dyrere finansiering har gjort det vanskeligere at bygge nye boliger.
Efter flere år med fremgang er byggeaktiviteten igen faldet i store dele af Europa (Figur 5). Det gælder både private boliger og almene eller betalelige boliger. Flere europæiske boligorganisationer vurderer, at boligbyggeriet er på vej mod det laveste niveau i mange år.
Når der bygges færre boliger samtidig med stigende efterspørgsel, skaber det yderligere pres på boligmarkedet. Manglen på boliger bidrager til højere priser og huslejer, særligt i de største byer.
Problemet rammer især almindelige lønmodtagere, fordi konkurrencen om betalelige boliger bliver hårdere. Samtidig bliver det vanskeligere for unge og førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.
Boligmanglen påvirker også arbejdsmarkedet. Flere virksomheder og offentlige arbejdspladser oplever problemer med at tiltrække medarbejdere i områder med høje boligudgifter.
Flere europæiske byer og organisationer efterlyser derfor større offentlige investeringer i betalelige boliger samt regulering af korttidsudlejning og spekulation på boligmarkedet.
Figur 5
Danmark er et af de lande i EU, hvor boligudgifter fylder mest for borgere i byområderne. Særligt i København og de største vækstbyer er priser og huslejer steget markant gennem de seneste årtier.
Ifølge Eurostat ligger Danmark markant over EU-gennemsnittet, når det gælder andelen af borgere i byområder med meget høje boligudgifter. Det betyder, at mange husholdninger bruger en stor del af deres disponible indkomst på bolig.
Udviklingen rammer især unge og almindelige lønmodtagere. For mange er det blevet væsentligt vanskeligere at købe bolig i de største byer, samtidig med at huslejerne på lejeboliger er steget kraftigt.
Boligpresset påvirker samtidig arbejdsmarkedet. Flere brancher oplever allerede udfordringer med at rekruttere medarbejdere i hovedstadsområdet, fordi mange lønmodtagere ikke har råd til at bo tæt på deres arbejde.
Det gælder blandt andet ansatte inden for velfærd, transport, service og håndværk. Dermed bliver boligkrisen også en udfordring for den offentlige service og virksomhedernes adgang til arbejdskraft.
Samtidig er der store geografiske forskelle i Danmark. Mens priserne i København og Aarhus er steget kraftigt, er udviklingen mere afdæmpet i flere yderområder. Det understreger, at boligkrisen i høj grad er koncentreret omkring de største arbejdsmarkeder.
