Af Flemming H. Grønsund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og Pernille Knudsen, direktør i Dansk Erhverv
Arbejdsmarkedet har forandret sig meget. Det er ikke, hvad det var for bare 30 år siden. Nye brancher vokser frem – ikke mindst inden for sundhed, velfærd og service – hvor overenskomstdækningen historisk har været tyndere end på det klassiske industriarbejdsmarked. Nogle af dem er kendetegnet ved mange små arbejdspladser, unge medarbejdere og hurtig vækst. Men den danske model følger ikke automatisk med ud i de nye brancher eller på de små arbejdspladser.
Derfor er det vigtigt, at arbejdsgivere og lønmodtagere formår at indgå aftaler på de nye og voksende områder, så vi undgår et mere opdelt arbejdsmarked, hvor lønmodtagere mangler klare rammer.
Vi sidder som bekendt på hver sin side af forhandlingsbordet, og vi er ikke enige om alt. Det skal vi heller ikke være. Men vi er enige om, at de bedste løsninger om løn og arbejdsvilkår på et arbejdsmarked bliver til, når de parter, der kender en branche indefra, selv indgår aftalerne. Et godt og meget konkret eksempel finder man lige nu på fysioterapiområdet, hvor den første landsoverenskomst for klinikansatte for nyligt er blevet indgået.
En aftale om en tryg start på arbejdslivet
Tusindvis af fysioterapeuter arbejder på private klinikker rundt om i landet. Det er ofte små arbejdspladser med få ansatte, høj faglighed og stor selvstændighed i den enkelte behandling.
Netop derfor har overgangen fra studie til klinik længe været en udfordring: mange nyuddannede står forholdsvis hurtigt alene med patienten, uden den systematiske sparring og feedback, som faglig modning kræver.
Det er en udfordring, som hverken den enkelte nyuddannede eller den enkelte klinik bør stå alene med. Og nu har parterne heldigvis selv løst det: Landsoverenskomsten på området giver klinikkerne mulighed for at tilbyde nyuddannede enten et erhvervsturnusforløb på 12 måneder eller en struktureret opstart på tre måneder. Begge dele med tæt faglig sparring, sidemandsoplæring og en erfaren, certificeret kollega som mentor.
Den nyuddannede får en tryg og lærerig start. Klinikken får bedre mulighed for at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere. Og patienten får en bedre behandling. Det er den danske model, når den fungerer efter hensigten: to parter, der forhandler ud fra hver deres interesse og ender med noget, der løfter hele branchen.
Det er den danske model, når den fungerer efter hensigten: To parter forhandler ud fra hver deres interesser og finder en løsning, som skaber værdi for hele branchen.
Landoverenskomsten skaber fælles standard
Landsoverenskomsten har også betydning uden for den enkelte klinik.
Kommuner, regioner, og forsikringsselskaber indgår ofte aftaler med private fysioterapiklinikker om behandling af borgere, patienter og forsikringstagere. Det er aftaler om genoptræning, om hjælp til kronikere og om hurtig hjælp til den, der har ondt i ryggen og gerne vil blive på arbejdsmarkedet.
Når offentlige og private aktører køber den slags ydelser, har de brug for at vide, hvad de får.
Her fungerer landsoverenskomsten som en fælles standard og dermed et stærkt svar, som både klinikker og indkøbere kan læne sig op ad. Den fortæller, hvilke løn- og ansættelsesvilkår medarbejderne på klinikken arbejder under. Den fortæller, at der er rammer for oplæring, supervision og mentorordninger. Den gør det lettere for den enkelte klinik at dokumentere, at der er styr på forholdene – og for indkøberne at træffe et valg på et oplyst grundlag.
Uden landsoverenskomster og dermed fælles standarder risikerer vi, at konkurrencen i for høj grad kommer til at handle om den laveste pris. Det kan stille de ansvarlige klinikker, der har overenskomst, dårligere, selv om de investerer i medarbejdere, faglighed og kvalitet.
Fremtidens arbejdsmarked kræver nye aftaler
Den danske model er udviklet gennem generationer og skal fortsat udvikle sig og bevæge sig derhen, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig og vokser – ikke mindst inden for sundhed, velfærd og service, som fx ude i de mange fysioterapi-klinikker rundt om i Danmark.
Det er præcis dér, modellen skal bevise sit værd i de kommende år. Ved at blive brugt: ved at parterne indgår aftaler på nye områder, tilpasser dem til nye måder at arbejde på og gør det attraktivt at være en del af fællesskabet – for både virksomheder og medarbejdere. Det har vi netop vist, at den kan gøre på fysioterapiområdet.
For den danske model følger ikke med af sig selv. Den følger med, når parterne tager ansvar, indgår aftaler og skaber fælles standarder, som både virksomheder, medarbejdere og kunder kan have tillid til.
