Forestil dig en liste over alle mennesker i verden rangeret efter formue.
Øverst står navnene Elon, Larry, Jeff, Sergey og så Larry igen. På plads 217 står der Anders. Når man runder navn nummer 3000, lyder formuen stadig på mere end en milliard dollars.
Det er rekordmange dollarmilliardærer. Og milliardærernes formue voksede i 2025 med 16 procent, svarende til godt 2.500 milliarder dollars. Det er omtrent det bruttonationale produkt i Italien og Rusland, som de 3000 rigeste er blevet rigere.
På ét år.
FH foreslår formueskat
For at bekæmpe den stigende ulighed herhjemme, har FH for nylig foreslået en ny formueskat på 0,3 procent på formuer over 20 millioner kroner. Oxfam går endnu længere og anbefaler en fomueskat på én procent.
Det viser Oxfam Danmark i sin seneste ulighedsrapport, der netop er udkommet.
Uligheden stiger også herhjemme
I den anden ende af listen er historien en ganske anden. For mens de rigestes formuer vokser til historiske niveauer, lever hver fjerde i så ekstrem fattigdom, at de ikke kan få nok at spise.
”Vi lever i milliardærernes tidsalder. Vi bliver snart nødt til at vælge mellem oligarki og demokrati,” siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark, i en pressemeddelelse.
Danmark er traditionelt anset for at være et af de lande i verden med lavest ulighed. Men på verdensbankens liste er Danmark nede som nummer 34, og Oxfam Danmark noterer sig også stigende ulighed herhjemme.
Den rigeste ene procent af danskerne ejer nu over 20 procent af den samlede formue, mens den fattigste halvdel blot ejer 4,1 procent. Det svarer til, at en person fra den øverste procent har mere end 500 gange så meget som en person fra den nederste halvdel.
”Det går nok lidt imod vores selvforståelse men faktum er, at skiftende regeringer over en længere årrække har ført en politik, der har hævet uligheden,” siger Damoun Ashournia, cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Trussel mod demokratiet
Ifølge Oxfam Danmark betyder den stigende globale ulighed, at befolkningen i mange lande mister troen på folkestyret.
”Den voksende økonomiske ulighed betyder, at tilliden til vores demokratier falder. Det ser vi allerede ske rundt omkring i verden og i Danmark, hvor autoritære bevægelser næres af, at almindelige mennesker har mistet tiltroen til, at ’systemet’ også er til for dem og ikke kun for eliten. Det er vi nødt til at tage meget alvorligt,” siger Lars Koch.
Det ser han ikke mindst, når milliardærer som Elon Musk bruger deres formue til at få politisk indflydelse, som de kan bruge til at fjerne regulering af deres egne selskaber.
Formueskat skal skabe mere lighed
For at bekæmpe den stigende ulighed herhjemme, har FH for nylig foreslået en ny formueskat på 0,3 procent på formuer over 20 millioner kroner. Oxfam går endnu længere og anbefaler en fomueskat på én procent.
”Regeringen har på det seneste taget initiativer, der sænker uligheden og hjælper dem, der har mindst. Det gælder ikke mindst den lavere elafgift og den fødevarecheck, der er på vej til dem med de laveste indkomster,” siger Damoun Ashournia.
Du kan læse hele rapporten fra Oxfam Danmark her.
Ny ulighedsrapport: Milliardærernes formuer er steget til det højeste niveau nogensinde
Det har været et rekordår for verdens dollar-milliardærer, hvis formuer er steget med 2.500 milliarder dollar i 2025. Det viser Oxfams ulighedsrapport Resisting the Rule of the Rich: Defending Freedom Against Billionaire Power. De 12 rigeste milliardærer har nu samlet en større formue end den fattigste halvdel af verdens befolkning til sammen.
Når formuerne koncentreres på stadig færre hænder, gør magt og politisk indflydelse det samme. Samtidig lever millioner af mennesker i fattigdom på verdensplan og ét ud af fire mennesker i verden har ikke regelmæssigt nok at spise.
Rapporten, metoden bag og et kort overblik over uligheden globalt og i Danmark kan findes hentes nedenfor.
