Igangværende forhandlinger om nye overenskomster foregår nu i regi af Forligsinstitutionen.
Det oplyste forligsmand Jan Reckendorff fredag i en pressemeddelelse.
Han opfordrede samtidig alle overenskomstparter, der endnu ikke har indgået forlig, til at fremskynde forhandlingerne.
Når forhandlingerne foregår i regi af Forligsinstitutionen, foregår de inden for forligsmandslovens rammer.
Det betyder, ar Forligsinstitutionen har ansvaret for den overordnede styring af forhandlingsforløbet.
Forhandlingerne foregår dog stadig direkte mellem parterne, medmindre de anmoder om bistand fra Forligsinstitutionen.
/ritzau/