Der er lønstigninger på vej til de ansatte i mange private virksomheder i de kommende tre år – og de får desuden nye rettigheder i form af flere ugers barsel med løn, omsorgsdage for børnebørn og barnets tredje sygedag.
Det er det billede, der går igen, med aftaler på plads for de største overenskomstområder på det private arbejdsmarked.
Senest fandt parterne på byggeriets område sammen om en aftale for 85.000 ansatte natten til onsdag.
Ifølge Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet, er det aftaler, der afspejler, at det går godt i Danmark på trods af internationale kriser.
– Der har været meget snak om usikkerhed i forhold til krig i Europa, Trump i USA og alt, hvad der følger med det. På trods af det har vi fået treårige overenskomster frem for toårige, som ellers er typisk for krisetider.
– Det understreger, at det går godt herhjemme, og det afspejler sig også i de resultater, der er opnået. Der er faktisk noget økonomi i det for lønmodtagerne, og der er nye tiltag i forhold til balance mellem familie- og arbejdsliv. Det går igen i alle aftalerne, siger han.
De største overenskomstråder under Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som tæller industri, handel og service, transport samt byggeri, har underskrevet aftaler om nye overenskomster.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er der onsdag samlet indgået forlig, der dækker 64 procent af medarbejderne.
I alt er 626.000 medarbejdere omfattet af omkring 550 overenskomster, der skal fornys i denne omgang, har DA opgjort.
Overenskomstforhandlingerne blev for alvor skudt i gang med industriens parter, CO-Industri og Dansk Industri lige efter nytår.
9. februar kunne de sammen underskrive en aftale, som lader mindstelønnen stige fra 136,15 kroner til i alt 146,90 kroner over tre år.
Industriens aftale er et såkaldt gennembrudsforlig på minimallønsområdet, hvor det meste af lønnen forhandles lokalt på virksomheden, og den endelige lønstigning altså ikke kendes endnu.
På samme vis er transporten gennembrudsforlig for normallønsområdet, hvor lønnen fastsættes ved det centrale forhandlingsbord.
Aftalen for transportområdet betyder, at månedslønnen for en 37-timers arbejdsuge stiger mindst 2300 kroner over de næste tre år.
Ifølge Søren Kaj Andersen har lønmodtagerne udsigt til stigning i reallønnen.
– Det er entydigt hele vejen rundt. Lønningerne følger ikke bare med inflationen, men man forventer også klart, at vi simpelthen får flere penge mellem hænderne.
– Det er også lønstigninger, der viser, at økonomisk går det godt herhjemme. Det går godt med beskæftigelsen. Der er arbejdskraftmangel, så lønmodtagerne står også i en relativt gunstig position, når der skal snakkes om løn, siger han.
Arbejdsmarkedets parter manglede onsdag eftermiddag fortsat at nå til enighed på blandt andet hotel- og restaurationsområdet, gartnerierne og slagterierne.
De fleste af overenskomsterne udløb 1. marts. Herefter kan en konflikt formelt gå i gang for de områder, hvor der ikke er landet en aftale.
Det er dog helt efter bogen, at mange fortsætter forhandlingerne ind i marts, men at parterne samtidig varsler konflikt til forligsinstitutionen.
Det fik fredag forligsmand Jan Reckendorff til at udsende en meddelelse om, at han udsætter konflikten i 14 dage, som det også er sædvane. Det kan han gøre to gange.
Udsættelsen kom dog med en opfordring fra forligsmanden til parterne om “at intensivere forhandlingerne” i de kommende dage.
/ritzau/
