”Vi skal ikke på 10 år smide det væk, som vi har kæmpet for i 100 år.”

Netop dette budskab gentog ledende næstformand i Kommissionen, Margrethe Vestager gentagende gange, da FH i tirsdags afholdte sommerreception i Bruxelles med grøn og digital omstilling på programmet.

Vestager var receptionens hovedtaler, og med budskabet lagde hun vægt på, at selvom den digitale omstilling giver nye muligheder, skal vi ikke gå på kompromis med de rettigheder, vi har tilkæmpet gennem tiden. Hun mente, at fagbevægelsens plads ved forhandlingsbordet var central for den digitale omstilling. Det havde hun selv nydt godt af i Kommissionens arbejde med bl.a. platformsdirektivet, hvor lønmodtagernes udfordringer og synsvinkel har været nødvendig for Kommissionen.

Den digitale omstilling og nye teknologier som kunstig intelligens kommer til at ændre vores arbejdsopgaver, og vi skal tage hånd om, at alle kommer med på den rejse. Der bliver et kæmpe behov for mere faglært arbejdskraft, og vi skal have fokus på opkvalificering og efteruddannelse. Vores fokus er samtidig at sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ved implementering af nye teknologier.

Lizette Risgaard

Forinden havde Lizette Risgaard og Bente Sorgenfrey indtaget scenen, hvor de pegede på vejen til en succesfuld, grøn og digital omstilling uden at tabe nogen lønmodtagere på gulvet.

”Den digitale omstilling og nye teknologier som kunstig intelligens kommer til at ændre vores arbejdsopgaver, og vi skal tage hånd om, at alle kommer med på den rejse. Der bliver et kæmpe behov for mere faglært arbejdskraft, og vi skal have fokus på opkvalificering og efteruddannelse. Vores fokus er samtidig at sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ved implementering af nye teknologier”, sagde Lizette Risgaard.

Bente Sorgenfrey stemte i og understregede, hvor vigtigt det er at involvere medarbejderne i omstillingerne. Medarbejdernes perspektiv er nøglen til en succesfuld grøn og digital omstilling.