Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 4. kvartal 2021.
Lønudviklingen er opgjort på baggrund af det implicitte lønindeks, mens det standardberegnede lønindeks er suspenderet indtil august 2022.
Lønudviklingen for statsansatte var 2,0 pct. i 4. kvartal 2021, hvilket er 1,1 pct.-point over lønstigningstakten i 3. kvartal 2021.
For kommunalt ansatte tiltog lønudviklingen fra 1,5 pct. i 3. kvartal til 1,7 pct. i 4. kvartal 2021. Mens lønstigningstakten for regionalt ansatte tiltog fra 1,1 pct. i 3. kvartal til 1,4 pct. i 4. kvartal 2021.
Da inflationen var 3,2 pct. i 4. kvartal 2021, faldt reallønnen for alle offentlige delsektorer. Det er tredje kvartal i træk med faldende realløn i den offentlige sektor.