I forbindelse med høring af Klimaloven tilkendegav FH, at det burde overvejes at styrke Klimarådets internationale ekspertise, bl.a. med henblik på at kunne opgøre internationale effekter og indtænke, udnytte og styrke regulering på EU-niveau. Ligeledes støttede FH, at der i den årlige klimastatus og -fremskrivning vil indgå en særskilt global afrapportering på Danmarks klimaindsats i forhold til de globale udledninger.

FH opfordrede dog til, at man ikke blot i en samlet afrapportering men også for hvert enkelt virkemiddel og tiltag skulle opgøre internationale klimaeffekter (positive og negative), herunder som følge af fortrængning af fossile brændsler, udvikling og udbredelse af teknologi, teknologisk lock-in, ’carbon leakage’ og lignende.

I maj 2020 fremlagde FH sin Helhedsplan for en Retfærdig Grøn Omstilling, der opfylder 2030-målet og foreslår internationale tiltag til gavn for klimaet, konkurrenceevnen og eksporten.

På den baggrund har FH følgende bemærkninger:

FH finder det positivt:

  • at der udarbejdes en global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats, så Danmarks globale påvirkning af klimaet synliggøres.
  • at effekterne af dansk forbrug og import opgøres. Dette understøtter Danmarks mulig- heder for at bidrage til globale klimaløsninger.
  • at rapporteringen har fokus på eksport af grønne løsninger og klimapartnerskabernes internationale indsatser.
  • at rapporteringen har fokus på eksport af el fra vedvarende energi. Udbygningen af vedvarende energi i Danmark vil både fortrænge klimabelastende elproduktion i udlandet og have en væsentlig, positiv beskæftigelseseffekt.
  • at afrapporteringen – som FH læser høringsmaterialet – lægger op til afrapportering for hvert enkelt virkemiddel og tiltag som foreslået af FH i forbindelse med høringen af Klimaloven.
  • at den samlede globale afrapportering vil blive sendt i ekstern høring. FH foreslår derudover:
  • at afrapporteringen så vidt muligt opgør effekter af den danske klimaindsats særskilt for EU-niveauet i tillæg til klimaindsatsens samlede, globale effekter. Dette kan potentielt bidrage til et arbejde med at hæve ambitioner i EU og andre medlemslande.
  • at afrapporteringerne på sigt også skal vurdere klimaeffekterne af eksport af grøn energiteknologi m.m., samt værdi og job forbundet med denne eksport. Det fremgår, af høringsmaterialet, at det ’ikke vurderes muligt at opgøre CO2-effekten af dansk eksport og herunder heller ikke eksporten af grøn energiteknologi inden for rammerne af GA21’. FH mener, at der bør arbejdes for, at det bliver muligt i kommende afrapporteringer. I 2021 kan indgå en umiddelbar vurdering med relevante forbehold.
  • at der i den globale afrapportering indgår en vurdering af, hvordan dansk forskning på udvalgte områder har bidraget til fremskridt på globalt niveau. Det gælder navnlig de fire ’missioner’, der er besluttet i den grønne forskningsstrategi fra september 2020:
    • Fangst og lagring eller anvendelse af CO2 (Carbon capture)
    • Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)
    • Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
    • Genanvendelse og reduktion af plastaffald.

Vurderingen kunne også med fordel omfatte cirkulær økonomi, herunder bioøkonomi. FH har i sin Helhedsplan for en retfærdig grøn omstilling foreslået dette som et strategisk satsningsområde.

FH takker for høringen og muligheden for at give bemærkninger ligesom FH ser frem til at følge det videre arbejde med en global afrapportering.