Lønmodtagersiden har følgende bemærkninger til høringen
Til § 1, nr. 2: Det fremgår af § 1, nr. 2, at a-kasserne, til brug for opgørelse af opholdskravet når en person ønsker at blive medlem af a-kassen, skal indhente samtykke fra personen til at få adgang til CPR om tidligere adresser indenfor de seneste 8 år.
Lønmodtagersiden er stærkt kritiske over for ændringen.
Lønmodtagersiden kan ikke se den saglige begrundelse for, at a-kasserne skal indhente bopælsoplysninger i CPR for personer, der ønsker optagelse.
Personer søger om optagelse hver dag – langt de fleste af dem uden samtidig at melde sig ledige. Der er således ingen sammenhæng mellem optagelse og ledigmeldelse henholdsvis indplacering i dagpengesystemet. De fleste personer, der optages i en a-kasse, bliver slet ikke ledige eller bliver først ledige flere år efter optagelsen. Så hvorfor er det nødvendigt at indhente samtykke og bopælsoplysninger i CPR for dem på optagelsestidspunktet. Det mener lønmodtagersiden ikke, at det er.
Indhentelse af oplysninger skal – af hensyn til den enkelte persons ret til databeskyttelse – kun indhentes, hvis det er nødvendigt, jf. den nye databeskyttelsesforordning. Dette gælder uanset om oplysningerne i øvrigt indhentes ved forudgående samtykke.
Med ændringen i § 1, stk. 2, skal a-kasserne indhente samtykke og oplysninger, som ikke er nødvendige, for så at indhente samtykke og oplysninger én gang til, når det faktisk er nødvendigt. Dette er givet ikke i tråd med intentionen i nye databeskyttelsesforordning.
Endelig er det ganske uklart, hvad der med ændringen vil ske, hvis en person ikke vil give sit samtykke i forbindelse med optagelsen. Kan personen så ikke optages i a-kassen? Det vil være helt uacceptabelt at fratage en person ret til optagelse og forsikring alene på dette grundlag.
Lønmodtagersiden vil derfor kraftigt opfordre til, at § 1, nr. 2, udgår.
I stedet er det op til a-kasserne ved en persons ansøgning om optagelse at informere om opholdskravet, så det derigennem sikres, at personen ikke tegner en forsikring, som denne ikke vil kunne benytte sig af.
Til § 1, nr. 3: Det fremgår af § 1, nr. 3, at a-kassen, til brug for opgørelse af opholdskravet når et medlem søger om ydelser, skal indhente samtykke fra medlemmet til at få adgang til CPR om tidligere adresser indenfor de seneste 8 år.
Igen kan lønmodtagersiden ikke se den saglige begrundelse for, at der skal indhentes samtykke, når et medlem søger om ydelser.
Et samtykke skal indhentes forud for et medlems indplacering/genindplacering i dagpengesystemet – og kun dér. For det er jo kun ved indplacering eller genindplacering, at opholdskravet reelt kommer i spil.
Medlemmer, der allerede er indplaceret, fortsætter i deres gældende indplacering – og kan således ”gå ind og ud af systemet” og ansøge om at få ydelser udbetalt igen og igen, indtil de har opbrugt deres ret til ydelser eller til at forlænge retten til ydelser.
Når et medlem allerede er indplaceret og (igen) søger om ydelser, er det derfor kun nødvendigt til at indhente samtykke/oplysninger, når medlemmet ved ledigmeldelse vil kunne (gen-)indplaceres.
Dette ser lønmodtagersiden også gerne kommer til udtryk i L13.
Lønmodtagersiden ser desuden også gerne, at det kommer til udtryk i L13, at den periode, der skal indhentes oplysninger for, i en række situationer kan blive længere end 8 år.
Det fremgår endelig af indledningen til bekendtgørelsen, at ovennævnte ændringer fastsættes med hjemmel i § 46, stk. 7, § 65 a, stk. 7, og § 85 e, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lønmodtagersiden mener ikke, at dette hjemmelsgrundlag er anvendeligt ift. ændringer, der følger af L13. Lønmodtagersiden mener heller ikke, at der i lovens § 90 b er hjemmel eller i L13 etableres en hjemmel til ændringerne i denne bekendtgørelse. Hjemmelsgrundlaget må således bringes i orden, inden de ændringer, der lægges op til her, kan træde i kraft.