Regeringen og Folketingets partier har netop indgået en aftale, som følger op på anbefalingerne fra regeringens Universitetsudvalg. Aftalen skal styrke kvaliteten af universitetsuddannelserne og skabe fleksible og hurtige veje til jobs og uddannelse.  
Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, er overordnet set positiv overfor aftalen om mere fleksible universitetsuddannelser, der bl.a. giver bedre mulighed for at være studerende og samtidig have relevant beskæftigelse. Aftalen kan efter hendes opfattelse give nye og mere fleksible muligheder for uddannelse for mange.
Den nye aftale vil også afskaffe den omstridte omregningsordning, som belønner tidlig studiestart ved at omregne karakterer med 1,08. Og det er godt, for kravet har været med til at presse studerende til at træffe hurtige valg, som måske på sigt ikke har været det er rigtige valg, påpeger Bente Sorgenfrey.  
FTF’s formand glæder sig over, at der er bred politisk tilslutning til at udvide erhvervskandidatordningen til 50 mulige kandidatuddannelser i forhold til det maksimum på 20, som gælder i dag.  
Ny mulighed for at kombinere job og uddannelse
Den ny mulighed for at kombinere deltidsuddannelse og deltidsarbejde ser hun som et godt bud på, hvordan videreuddannelse kan blive en realistisk mulighed for flere.  
”Mange professionsbachelorer som fx sygeplejersker har et stort ønske om at videreuddannelse på kandidatniveau, men det er vanskeligt at realisere, når der også skal være tid til erhvervsarbejde og familieliv”, siger Bente Sorgenfrey.  
Hun understreger, at det er vigtigt, at erhvervskandidat er en mulighed inden for alle fagområder.
”Behovet for at videreuddanne sig er bredt både på det offentlige og det private arbejdsmarked”, siger Bente Sorgenfrey.
Med aftalen udvides det retskrav, som universitetsbachelorer har på at blive optaget på en kandidatuddannelse til tre år. Det er grundlæggende godt for bachelorerne med en længere periode hvor mulighederne på arbejdsmarkedet kan afsøges, mener Bente Sorgenfrey.  
Kandidatmuligheder til alle
Men samtidig er det er uklart, hvordan udvidelsen vil påvirke fx professionsbachelorers mulighed for at blive optaget på en kandidatuddannelse.  
”Det må være et krav, at fleksibilitet for de universitetsstuderende ikke opnås på bekostning af andre grupper”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun anbefaler modeller, der sikrer, at kandidatuddannelser fortsat holder muligheder åbne for, at professionsbachelorer kan optages. Også selv om der er større usikkerhed om, hvor mange universitetsbachelorer, der vil benytte deres retskrav på optagelse i et givent år.  
Mere end 10 procent af optaget på kandidatuddannelser består af professionsbachelorer. Bente Sorgenfrey peger på, at denne store gruppe har krav på gennemskuelighed og forudsigelighed i forhold til deres mulighed for videreuddannelse.   Væk med unødige krav om faglig supplering.
Væk med unødige krav om faglig supplering
Aftalen betyder også, at der sættes en undersøgelse i gang af, hvordan kravet om at gennemføre faglig suppleringsuddannelse bruges for ansøgere til kandidatuddannelser. Og det er en god nyhed, understreger Bente Sorgenfrey. Det er en højt prioriteret sag for FTF, at professionsbachelorer ikke mødes af unødige krav om faglig supplering for at kunne komme videre på en kandidatuddannelse.
”Hidtil har vi ikke kunnet få et overblik over, hvor mange der skal gennemføre faglig supplering, og hvor meget, så den lovede undersøgelse ser jeg virkelig frem til”, siger Bente Sorgenfrey.  
Ny et-årig overbygning
Aftalen lancerer en nyskabelse, som måske – og måske ikke – efterspørges af aftagerne. Nemlig en ny et-årig akademiske overbygningsuddannelse. Det indgår i aftalen, at op til 25 et-årige uddannelser kan godkendes, efter forudgående prækvalificering.
Bente Sorgenfrey undrer sig over, at det på forhånd er besluttet at denne type uddannelse er forbeholdt universitetsuddannede bachelorer. Hun peger på, at skævheden i, at en professionsbachelor i dag kan optages på en to-årig kandidatuddannelse – men ikke på en relevant et-årig masterlignende uddannelse.
”Inden for relevante fagområder skal mulighederne for videreuddannelse stå åbne for bachelorer, uanset om bachelorgraden er opnået på et universitet eller ej”, siger hun.  
Det forventes, at aftalen omsættes til lovgivning i starten af det nye år.