Oplysninger om barsel
Af udkast til bekendtgørelsens kapitel 2, § 8, stk. 6, fremgår det, at oplysninger om barselperioder skal indhentes af a-kasserne selv – og dermed ikke længere vil blive sendt til a-kasserne.
Lønmodtagersiden finder ikke, at der belæg for i den politiske aftale om den nye ferielov at fastsætte regler om og samtidig ændre praksis for, hvordan a-kasserne identificerer de medlemmer, der har ret til feriedagpenge på baggrund af barsel.
Lønmodtagersiden finder ligeledes ikke, at forudsætningen i § 8, stk. 6, om, at a- kasserne selv kan indhente oplysningerne om barselsdagpenge i indkomstregisteret holder i praksis – og det forhold, at a-kasserne vil skulle hente oplysningerne i indkomstregisteret, giver os anledning til bekymring i forhold til persondatalovgivningen (GDPR).
A-kasserne har ikke et samlet overblik over, hvilke medlemmer der i en given periode har fået udbetalt barselsdagpenge og hvilke der ikke har. Medlemmer på barsel er ikke nødvendigvis ledige. For at kunne identificere de forholdsvist få medlemmer, der har været på barsel i løbet af et år, vil a-kasserne skulle indhente oplysninger i indkomstregisteret for alle 2.1 millioner a-kassemedlemmer. Det er ikke foreneligt med GDPR at indhente så mange medlemmers oplysninger for at udskille de få på barsel – når oplysninger om de barslende er tilgængelige i andre systemer og kan udveksles uden videre, som det hidtil er sket.
Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at STAR fortsætter gældende praksis – og udtrækker bestandslister, som videresendes til a-kasserne.
Lønmodtagersiden har i øvrigt svært ved at se begrundelsen for at lave den gældende praksis om – og vil endelig pege på, at der i så fald vil skulle ske til tilpasninger af alle a- kassers it-systemer alene til en overgangsordning – med ny IT-kompleksitet og store IT- udgifter til følge.
Periode for afholdelse af ferie
Lønmodtagersiden finder ikke, at de foreslåede overgangsregler i fuld udstrækning flugter med overgangsbestemmelserne i den nye ferielov.
Det fremgår således af den foreslåede § 11, stk. 7, at man i perioden fra 1. maj 2020 til
31. august 2020 højest kan afholde 16,6 dages ferie med feriedagpenge – som er optjent i løbet af perioden 1. januar til 31. december 2019, jf. den foreslåede § 9, stk. 5.
Denne regel indebærer altså, at et medlem af en a-kasse, der har optjent ret til ferie med feriedagpenge i 16,6 dage, kun har perioden fra 1. maj 2020 til 31. august 2020 til at gøre brug af denne rettighed. Det gælder fortsat, at ferie med feriedagpenge skal være afholdt, inden medlemmet kan få udbetalt feriedagpenge. Det er også forsat således, at det principielt er arbejdsgiveren der fastsætter, hvornår en lønmodtager kan holde sin ferie. Og det er forsat i den omhandlede periode således, at lønmodtageren har ret til at holde 3 ugers ferie (i sammenhæng) i ferieperioden – der går fra 1. maj til 30. september.
Som konsekvens af samspillet mellem de to regelsæt vil det principielt være sådan, at et medlem af en a-kasse kan risikere, at pågældende først får lov til at holde sin hovedferie i perioden fra 1. september 2020 til 30. september 2020 – og derved slet ikke får mulighed for at benytte sig af sin optjente ferie med feriedagpenge.
Det er lønmodtagersidens opfattelse, at det skitserede udfald vil være i strid med intentionerne i såvel ferieloven som reglerne om feriedagpenge.
Lønmodtagersiden opfordrer på den baggrund til, at man fx overvejer at udvide ferieafholdelsesperioden i relation til feriedagpengene optjent i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. I ferieloven indføres en ferieafholdelsesperiode der løber 4 måneder ud over ferieåret. Det er lønmodtagersidens opfattelse, at denne også kunne indføres i forhold til overgangsreglerne.
Loft for optjening
Lønmodtagersiden undrer sig over, at der fastsættes regler om, at man højst kan optjene 16,6 dage med feriedagpenge i perioden 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019. Imidlertid fremgår det af bekendtgørelsens § 9, stk. 3, – der ikke er ændret – at der ved beregningen af antal af dage med feriedagpenge skal rundes af til det nærmeste hele antal dage. Det giver således efter lønmodtagersidens opfattelse kun mening at angive et helt tal som loftet for hvor meget, man kan optjene i den angivne periode.
Det fremgår desuden ikke klart, om et medlem, der er fuldt ledig eller på barsel i perioden 1. januar – 31. august 2019, vil optjene det maksimale antal dage med ret til feriedagpenge (16,6), eller om dette antal dage kun opnås ved fuld ledighed eller barsel i hele kalenderåret. Lønmodtagersiden går ud fra, at samlet 9 måneder med arbejdsløshedsdagpenge eller barselsdagpenge i 2019 vil give 16,6 dage med ret til feriedagpenge. I modsat fald vil ledige og barslende kun kunne optjene 1.38 dage med ret til feriedagpenge per måned, hvilket vil være en væsentlig forringelse i forhold til nugældende regler.
Optjeningsmeddelelse 
Lønmodtagersiden går ud fra, at a-kasserne i forbindelse med optjeningsmeddelelsen skal oplyse om det afrundede optjente antal dage med ret til feriedagpenge som medlemmet har efter § 9, stk. 3, hvilket i så fald skal præciseres.
Ansøgningsfrist
Der kan opstå usikkerhed om, hvornår fristen for at søge om feriedagpenge optjent i perioden 1. januar til 31. december 2019 er. Det følger af § 16, stk. 2, at retten til feriedagpenge bortfalder, hvis a-kassen ikke har modtaget ansøgningen senest den
31. maj i det følgende ferieår. Men det er uklart, om der her henvises til ferieåret
1. september 2020 til 31. august 2021. Efter de gældende regler ligger fristen efter, at ferieåret er afsluttet. Efter de nye regler vil den 31. maj ligge midt i et ferieår.