Til udmøntningen af L 12 har lønmodtagersiden følgende bemærkninger:   
Vedr. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge
§ 1: Lønmodtagersiden ser fortsat et behov for en regel om, at administrationen af reglerne i indkomst- og beskæftigelseskravsbekendtgørelsen såvel som i beregningsbekendtgørelsen i videst muligt omfang sker på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret eller andre offentlige registre.
Vi er derfor ikke enige i, at ordene ”i videst muligt omfang” i § 1, stk. 2, 1. punktum, skal udgå.
Den gældende regel er toleddet. I det ene led fastsætter den, at andre oplysninger kan lægges til grund i administrationen, hvis der ved en fejl ikke foreligger oplysninger i registrene. I det andet led fastsætter den gældende regel, at andre oplysninger også kan lægges til grund, hvis registeroplysningerne er fejlbehæftede, mangelfulde eller lignende.
Det første led ser man ud til at bevare i forslaget til den nye regel – men ikke andet led. Dette ser lønmodtagersiden som meget problematisk.  
Vi ved, at der forekommer fejl og/eller mangler i de oplysninger, der indberettes til forskellige registre, særligt indkomstregisteret, fx om løntimer og lønperioder. Disse fejl/mangler forekommer ofte systematisk og flere år tilbage i tid. Oplysningerne er i sig selv ofte indberettet korrekt, dvs. i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre. Men dermed er oplysningerne jo ikke samtidig i sig selv korrekte. Når SKAT ændrer i pligter til at indberette, fx løntimer og lønperioder, er der kun tale om fejl fremadrettet – men løntimerne og lønperioderne skal jo anvendes tilbage i tid.
Det er således ikke tilstrækkeligt at fastsætte regler om, at indberetningerne skal være sket i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre. Der er også behov for en regel om, at indberetninger, der er nok så korrekte ”i form”, men ikke ”i indhold”, ikke skal lægges til grund, men må træde til side for anden dokumentation.
Ellers vil vi se medlemmer, der ikke kan få de dagpenge, de har ret til – hvilket er paradoksalt, da ministerens hensigt med at ændre reglerne er at sikre, at medlemmerne netop får de dagpenge, som de har ret til.
Lønmodtagersiden går ud fra, at der – også fortsat – er tale om en fejl, der kan falde ind under § 1, stk. 2, hvis en arbejdsgiver fx slet ikke har indberettet til de registre, som a-kasserne skal administrere regelsættet ud fra.
§ 6: Lønmodtagersiden ser gerne, at man – evt. i vejledningen til bekendtgørelsen – også forholder sig til uge- eller 14-dagesperioder, overlappende månedsperioder mv. De fleste medlemmer, der vil kunne omfattes af denne særregel, vil formentlig ikke være fast månedslønnede. Lønmodtagersiden er usikker på, om den del af § 6, stk. 2, nr. 1, der fastsætter, at arbejdsgiveren ”normalt” skal indberette indkomsten til indkomstregisteret efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører, i virkeligheden i lidt for høj grad afskærer fra muligheden for at periodisere lønindberetningerne. For hvordan defineres ”normalt”?
I de situationer, hvor en arbejdsgiver (omfattet af indberetningsfristen i § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om et indkomstregister) normalt indberetter i slutningen af den måned, lønoplysningerne vedrører, men indimellem indberetter i måneden efter lønperiodens udløb, således der er to indberetninger i samme måned, vil der – som reglen er affattet – ikke kunne ske en periodisering. Dette er vel ikke meningen, jf. hensigten med L 12.
Lønmodtagersiden mener derfor, at der evt. er behov for at se på affattelsen af § 6, stk. 2, igen.
Vedr. bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge
§ 7: Lønmodtagersiden mener, at § 7, stk. 2, er upræcist affattet, idet der står, at der skal ske samkøring for indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ophørt med at arbejde for, hvis der er andre indberetninger i perioden. Men dette er vel ikke meningen. Indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ophørt med at arbejde for, er undtaget samkøring – også selv om indberetninger fra nye arbejdsgivere ikke er. Herudover sker der ikke samkøring ”i” indplaceringsmåneden, men først måneden efter. Derfor er det mere korrekt at tale om samkøring ”for” indplaceringsmåneden.
Lønmodtagersiden ser gerne § 7, stk. 2, affattet således: ”Stk. 2. Der skal ikke ske samkøring, jf. stk. 1, for den måned, hvor der sker indplacering, for indberetninger fra den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som medlemmet er ophørt med at arbejde for i forbindelse med indplaceringen.
I stk. 3, ser lønmodtagersiden gerne, at ”medlemmer” ændres til: ”et medlem”. 
Vedr. bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen
§ 1: Se bemærkningerne til § 1 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
§ 3: Lønmodtagersiden mener fortsat ikke, at der er hjemmel i loven og i lovens forarbejder til at fastsætte regler i § 3, stk. 3, om, at indtægt, som tidligere har dannet grundlag for en beregning, ikke kan indgå i en ny beregning. Lønmodtagersiden ser gerne, at der peges på et klart og entydigt hjemmelsgrundlag.
§ 13: Ifølge lovens § 53, stk. 12, omregnes ikke alene indkomst fra drift af selvstændig virksomhed, men også A-indkomst fra arbejde med ukontrollabel arbejdstid og B- indkomst – men disse nævnes ikke i den nye § 13, stk. 2. Og hermed bliver reglen upræcis i sin affattelse.
Lønmodtagersiden mener, at det er tilstrækkeligt, at det i sidste punktum nævnes, at timer som følge af omregning, jf. lovens § 53, stk. 12, medregnes til opgørelsen af løntimekravet i 2. pkt.
Vedr. bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn
§ 5: Med ændringen i § 6, stk. 9, i bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. mener lønmodtagersiden, at der også er behov for en ændring af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn. Vi mener, at det skal tilføjes i reglen, at såfremt der foreligger dokumentation for hvornår B-indkomsten (tidsmæssigt) er optjent, og B-indkomsten medfører, at medlemmet opfylder udskydelsesreglen, kan der beregnes en endelig efterlønssats med det samme/ved overgangen til efterløn.
§ 14: Skift mellem fuld tid og deltid er efter lønmodtagersidens opfattelse ikke relevant ved efterløn – og § 14, stk. 3, kan derfor udgå.   
§ 17: Se i forhold til § 17, stk. 6, bemærkningerne til § 7 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Vedr. bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. 
§ 7: I forhold til § 7, stk. 9, kan der med fordel medtages eksempler til vejledningen. Se i forhold til § 7, stk. 16, bemærkningen til § 6 ovenfor.
§ 11: Lønmodtagersiden ser det som meget positivt, at medlemmerne ikke længere skal anmode om opgørelse og udbetaling af skattefri præmie, men at a-kasserne kan opgøre og udbetale af egen drift.
Inden der udbetales skal a-kasserne vurdere, om der skal udbetales præmie eller efterlønsbidrag. Det er ikke altid givet, at præmien vil udgøre den størst mulige udbetaling til medlemmet. Medlemmet har – i situationer hvor bidragsværdien overstiger præmieværdien – derfor mulighed for at vælge, hvad der skal ske udbetaling af. Dette fremgår i dag af vejledningen, men skal vel fremover rettelig fremgå af selve bekendtgørelsen.
Lønmodtagersiden mener derfor, at § 11, stk. 1, skal affattes således: ”§ 11. Er betingelserne for udbetaling af skattefri præmie opfyldt, og vurderer a-kassen, at præmien umiddelbart kan udbetales, beregner a-kassen præmiens størrelse og overfører beløbet til medlemmets NEM-konto. Præmien kan umiddelbart udbetales, hvis præmieværdien overstiger værdien af medlemmets indbetalte efterlønsbidrag.”
§ 16: I kraft af at udskydelsesperioden kan være kortere end 2 år, mener vi, at reglerne skal ændres, så det fremgår, at såfremt et medlem afgår ved døden, efter at udskydelsesperioden er opfyldt, indtræder medlemmets dødsbo i medlemmets eventuelle ret til skattefri præmie.