I år er det 80 år siden, at danske lønmodtagere fik ret til ferie med løn. Den ret kom ikke af sig selv, men fordi fagbevægelsen og dem, den repræsenterer; lønmodtagerne, har kæmpet for dine forhold på og uden for jobbet.
Derfor har vi i dag den såkaldte ferielov, som sikrer, at alle lønmodtagere minus tjenestemænd er omfattet af ferieloven (dog har begge grupper ret til betalt ferie).
Arbejder du på en overenskomstbaseret kontrakt, som en forhandlingsberettiget fagforening har forhandlet hjem til dig og dine kollegaer, har du som regel yderligere rettigheder, end dem ferieloven sikrer – fx en uges ekstra ferie.
Udover at være på obs på din kontraktmæssige forhold, som din fagforening kan hjælpe dig med, er det værd at være opmærksom på følgende rettigheder, når du beder om fri fra jobbet:
1 ) Hvor meget ferie har jeg minimum ret til 
Ferieloven giver fastansatte lønmodtagere ret til 25 dages ferie per ferieår, hvilket svarer til fem hele ugers ferie fra jobbet. Det er dage, du sparer op løbende i din ansættelse – mere præcist sparer du 2,08 dage op per måned, du er ansat. Se evt. mere i selve ferieloven her.
2) Hvad får jeg udbetalt under ferien?
Hvis du er funktionæransat har du ret til at holde den optjente ferien med fuld løn (+1% i ferietillæg). Hvis du ikke er funktionær har arbejdsgiver ret til i stedet at betale dig feriegodtgørelse med 12,5% af optjeningsårets løn. Optjent feriegodtgørelse kan du se på Feriepengeinfo.
3) Hvornår kan  jeg holde fri?
Som udgangspunkt er det din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår du kan holde din ferie, dog efter forhandling med dig. Hvis du har skolesøgende børn skal arbejdsgiver tage hensyn til, hvornår de har ferie.
Du har ret til at holde din såkaldte hovedferie (tre sammenhængende uger) i perioden fra 1. maj til 30. september. Du har ret til at holde 15 feriedage (altså tre hele uger) i denne periode, men I kan af fri vilje aftale af dele ferien op, så du holder fx 10 dage i streg og holder resten af ferien på et andet tidspunkt. Hovedferien skal varsles tre måneder i forvejen.
Resten af din ferie kan placeres i løbet af hele året, men skal varsles en måned før. Du har ret til at holde op til fem dage (altså en hel uge) i streg, men behøver ikke. 
4) Hvorfor kan jeg ikke holde betalt ferie som nyansat?
Optjeningsåret, altså det år du sparer ferie op i, løber fra 1. januar til 31. december, men den opsparede ferie kan med de nuværende regler først afholdes i det efterfølgende ferieår – altså fra den 1. maj til den 30. april året efter.
 På den vis kan der med reglerne, som de er i dag, gå op til 16 måneder, før du kan afholde den ferie, du optjener.
 Det ændrer den nye ferielov på, som træder i kraft 1. september 2020, og den kommer dermed især nyuddannede og nyansatte til gode. Læs mere om den her.
5) Ny lov sikrer flere rettigheder til dig som lønmodtager
Loven får betydning for dig allerede fra 1. september 2019, og den betyder blandt andet, at du optjener og kan bruge dine feriedage løbende. Har du optjent to feriedage i sidste måned, kan du med andre ord bruge dem allerede i denne, i stedet for at vente til næste ferieår.
FTF har siddet med i Regeringens ferielovsudvalg, der har støbt den nye ferielov, og har her blandt andet også været med til at sikre, at perioden for afholdelse af ferien udvides fra 12 til 16 måneder med start 1. september og afslutning 31. december året efter – altså en model, der gavner lønmodtagerne ved at være mere fleksibel.
6) Husk dette ved jobskifte
Skifter du job, skal du være opmærksom på, at de feriedage, du få tildelt i medfør af din kontrakt eller din overenskomst udover 5 uger, muligvis ikke kan konverteres til kontanter. Du kan derfor risikere, at de bortfalder, hvis de ikke er anvendt inden fratræden.
Kontakt din fagforening, hvis:

  • Du bliver fyret under din ferie
  • Du vil overføre ferie, du ikke kan holde – her gælder forskellige regler, afhængigt af din overenskomst.
  • Er sygemeldt, men vil rejse til udlandet i din ferie.
  • Bliver syg umiddelbart inden din ferie, eller under din ferie