Medarbejderne og MED-systemet var i centrum, da toppolitikere og fagbevægelse diskuterede ny offentlig styring på en debat arrangeret af FTF på Folkemødet på Bornholm.

På debatten var innovationsminister Sophie Løhde (V) og KL-formand og Århus-borgmester, Jacob Bundsgaard (S) i sat stævne med tre hovedorganisations-formænd: Bente Sorgenfrey, formand FTF, Nanna Højlund, næstformand LO og Lars Quistgaard, formand for Akademikerne.

Hvor regeringens Ledelseskommission i sine udmeldinger op til Folkemødet skød med skarpt efter MED-systemet, var Sophie Løhde og Jacob Bundsgaard helt anderledes positive overfor medarbejdernes samarbejdssystem som indgang til at udvikle den offentlige sektor.

Sophie Løhde henviste bl.a. til sit møde med Gentofte Kommune, som er kendt på landkortet over medarbejderindflydelse i det offentlige. Her har man nemlig i en årrække arbejdet med at inddrage medarbejdernes erfaring og viden gennem MED-systemet, fx ved at inddrage HovedMED-udvalgets næstformand i direktionens strategiske drøftelser og beslutninger gennem deltagelse på direktionsmøder mv.

”Jeg har talt med dem i Gentofte. Med afsæt i deres måde at arbejde på skal vi overveje at udfordre den klassiske måde, vi laver politik på i de kommunale fagudvalg. Man kunne som Gentofte fx gøre mere brug af ad hoc-udvalg, hvor man inviterer borgere og medarbejdere ind”, sagde Sophie Løhde.
 
MED spiller central rolle
FTF-formand, Bente Sorgenfrey, tog også fat på MED-systemet, som hun mener har en helt central rolle at spille i udviklingen af den offentlige sektor. På det punkt er hun dermed lodret uenig med Ledelseskommissionen, som i sine anbefalinger lige op til Folkemødet gik ud med kritik af MED-systemet.

”Kommissionen har brugt uforståeligt meget krudt på at fokusere på, at MED begrænser ledelsesrummet – i stedet for at se på, hvor det rent faktisk virker. Der hvor MED fungerer godt, giver det mere velfærd for pengene. Det har vi en række konkrete, gode eksempler på. Så det undrer mig meget, hvad der skulle gøre medindflydelsessystemet til at være en belastning i stedet for noget, der bidrager til at udvikle den offentlige sektor”, sagde Bente Sorgenfrey.

Nanna Højlund, næstformand for LO, sagde det sådan:
”Vi skal ha et styringsparadigme, der ikke som hidtil slår medarbejdernes idéer ihjel. Vi skal have kigget på MED-systemet; vi skal se på de supergode eksempler, hvor MED-systemet har været med til at løfte fagligheden og med til at sætte borgeren i centrum. Vi er blevet slået oven i hovedet med MED. Men det er netop MED-systemet, vi skal værne om og udvikle; det kan være med til at få skabt løsninger – uden at man behøver at hyre dyrt konsulentfirma”, sagde hun.

Forpligtende partnerskaber
Som en vej til mere systematisk at få inddraget medarbejderne i udviklingen af den offentlige sektor nævnte Bente Sorgenfrey FTF’s forslag om at etablere partnerskaber mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked.

FTF foreslår, at der etableres et overordnet nationalt partnerskab mellem ledelse og medarbejdere, hvor parterne finder fælles løsninger, dvs. en model, der så at sige bygger på DNA’et fra den danske model. Det nationale partnerskab skal udstikke retningen og værdierne for udviklingen i den offentlige sektor – med opfordring til, at man decentralt og lokalt indgår tilsvarende partnerskaber.

”Partnerskaber, samarbejde – kald det, hvad I vil. Jeg er grundlæggende enig i, at vi skal fortsætte dialogen”, sagde Sophie Løhde.

KL-formanden ville gerne bruge ordet partnerskaber om det samarbejde mellem partnerne, som også han bakker op om: 

”Som Ledelseskommissionen anbefalede skal vi have styring med mening. Det bliver spændende at få lavet partnerskab på det”, sagde Jacob Bundsgaard – og understregede medarbejdernes vigtige rolle:
”Al kvalitet, der bliver leveret i den offentlige, sker i mødet mellem borger og medarbejder. Det helt centrale at arbejde med i udviklingen af den offentlige sektor – det er, hvilke rammer vi skal have for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere”, sagde Jacob Bundsgaard.