I Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune (BUF) lægger Tobias Børner Stax, der er forvaltningens administrerende direktør, vægt på, at det er en fælles opgave for medarbejdere og ledere at tage hånd om kerneopgaven og skabe resultater for borgerne.  
Det gør kerneopgaven til et naturligt omdrejningspunkt for MED-samarbejdet i BUF.
”Det allervigtigste er, at man har et system, der formelt og reelt kan binde trivsel og ledelse sammen, så man har fokus på, hvad det egentlig er for en samlet organisation, der skal løse opgaven,”siger Tobias Børner Stax.  

Hans tilgang til at udvikle kerneopgaven er simpel: 
”Man kan gøre den største forskel for borgeren, når medarbejderne er glade, trives med deres arbejde og samtidig forstår meningen med det, de gør”. 
Som den helt grundlæggende kvalitet i MED-samarbejdet fremhæver Tobias Børner Stax, at medarbejdere og ledere kan snakke om, hvad det er for en opgave, de sammen skal løse: 
”Vi er enige om, at der er nogle rammer for at løse opgaverne. Det vi så skal finde ud af, er hvordan vi oversætter de rammer til at give mest mulig mening både for ledere og medarbejdere”, siger han.
Stærk sammenhæng mellem de tre MED-lag
Lars Sørensen, formand i Københavns Lærerforening og næstformand i HovedMED i BUF, fremhæver, at en anden styrke ved MED-aftalen i BUF er den stærke sammenhæng mellem systemets tre lag – HovedMED, LokalMed og Trioerne (se boks nederst).
Sammenhængen sikrer, at det arbejde, der foregår lokalt, inddrages i forvaltningens ledelsesbeslutninger:  
”Vi har haft som vision at skabe en stærk sammenhængskraft, så der er sammenhæng mellem det, vi diskuterer og forholder os til i HovedMED-udvalget, og det der foregår i de enkelte lokale MED-udvalg.”, siger Lars Sørensen. 
Et fælles sekretariat for ledelse og MED-system
Tobias Børner Stax beskriver ledelsessystemet og MED-systemet i BUF som sideordnede og ligeværdige. Begge systemer understøtter sammenhængskraften og binder organisationen med det politiske udvalg i den ene ende med sammen med medarbejderne på arbejdspladserne i den anden ende: 
”Man kan ikke udelukkende lede sig til bedre resultater, og man kan heller ikke udelukkende samarbejde sig til bedre resultater. Ledelse og samarbejde er nødt til at spille sammen”, siger han.  
Den effekt har man i BUF forstærket ved at samle betjeningen af hhv. ledelsessystemet og MED-systemet i ét samlet sekretariat.  
Men sådan har det ikke altid været, fortæller Tobias Børner Stax. Indtil for få måneder siden havde de to systemer hver deres sekretariat:  

”Da vi lavede MED-sekretariatet i 2014 mente vi, at ligesom ledelsesstrengen har et ledelsessekretariat, så har MED-strengen også behov for et sekretariat. Så gik der nogle år på den måde. Det næste vi fandt ud af var, at vi ikke helt havde fået beslutningerne i ledelsesstrengen tæt nok integreret med MED-systemet. Der var stadigvæk for mange beslutninger, der gik direkte ind i det politiske rum og uden om MED eller kun gik igennem ledelsesstrengen”, siger Tobias Børner Stax.  
For at ændre på at beslutningsoplæg kun blev behandlet i ledelsen inden den politiske behandling, så man et behov for at lægge de to sekretariater sammen. Men der skulle gå nogle år, før kulturen i ledelsessystemet og MED-systemet var modnet så meget, at de to systemer kunne have ét samlet sekretariat  og stadig bevare hver sin berettigelse.
Sammenlægningen af sekretariaterne understreger det fokus på kultur og roller, der er helt centralt for MED-samarbejdet i BUF, pointerer Tobias Børner Stax. 
MED inddraget i strategisk budgetarbejde 
Både Tobias Børner Stax og Lars Sørensen fremhæver budgetprocessen som et område, hvor MED-samarbejdet er meget effektfuldt i BUF.
Det skyldes, at budgettet er et tilbagevendende emne, og at der derfor kan udvikles en vis systematik i samarbejdet. Der er bl.a. praksis, at en budgetgruppe under HovedMED bliver informeret tidligt om direktionens overvejelser om den økonomiske ramme og kan komme med forslag inden et budgetforslag forelægges politisk. 
Der er også tradition for, at HovedMED eller i nogle tilfælde blot medarbejderrepræsentanterne, har et par årlige møder med Børne- og Ungdomsudvalget, hvor omdrejningspunktet også typisk er budgettet. Et af møderne finder sted før politikerne tager på budgetseminar. 
Inddragelsen i budgetprocessen giver ifølge Lars Sørensen medarbejderne mulighed for at komme med forslag til, hvordan kagen skal skæres. Inddragelsen af MED-systemet er vigtig, selvom budgetdrøftelserne ofte handler om, hvor der skal spares, mener han.  
”For det er netop her i drøftelserne om budgettet, at medarbejderrepræsentanter og ledere sammen kan kvalificere beslutninger om nedskæringer”, siger han. 
Tidlig inddragelse skaber tillid og forståelse
Lars Sørensen oplever, at den tidlige og kontinuerlige inddragelse om forvaltningens budget også skaber et godt samarbejde mellem ledere og medarbejderrepræsentanter. Det skaber tillid og ikke mindst en forståelse for de økonomiske vilkår blandt medarbejderrepræsentanter og medarbejdere. 

”At vi snakker med politikerne gør, at vi føler en højere grad af ansvar for, at forvaltningens arbejde kommer til at hænge sammen. Så vi har et rigtig godt samarbejde, og den politiske ledelse er også gode til at passe på med ikke at gå med enkeltsager”, siger han. 
Tobias Børner Stax mener, at det gode samarbejde om budgetprocessen i sidste ende betyder, at borgeren får en bedre ydelse:  
”Jeg synes, vi har fået en budgetproces, der skaber kvalitet. Jeg tror faktisk, at det kommer barnet til gavn derude”, siger han. 
Medansvar central del af MED-aftalen
MED-aftalen i BUF er efterhånden fem år gammel, så både ledelse og medarbejdere har haft tid til at øve sig i det arbejde, der bidrager til at binde den store forvaltnings opgaveløsning sammen.  
Med aftalen har man ifølge Lars Sørensen søgt at skabe synlighed om roller, opgaver og funktioner for både ledelsessiden og medarbejdersiden.
De bærende søjler i aftalen er medindflydelse og medbestemmelse – og som noget nyt kom medansvar også med i MED-aftalen i BUF.  
”Medansvaret havde vi nogle diskussioner om, da vi landede aftalen: Men man kan sige, at medansvar jo kræver, at man har haft medindflydelse og medbestemmelse på det, der foregår – så det er med til at forpligte begge sider, at  medansvarsdelen er med”, siger Lars Sørensen. 

Han mener, at det er vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne er i stand til at håndtere den øgede indflydelse. Når man får indflydelse, skal man kunne stå på mål for de beslutninger, der tages i fællesskab. Samtidig skal man  som medarbejderrepræsentant være tydelig og kunne forklare MED-systemets beslutninger for de medarbejdere, man repræsenterer, når man har fået indflydelse, og er blevet hørt – men alligevel ikke har fået det 100 procent, som man ville:  
”Jeg kan se stærke MED-systemer, der fungerer godt, hvor de tillidsvalgte holder længere, fordi der er forståelse i baglandet, men også hos ledelsen, for en udmelding som: ’Ja, vi er enige i hovedlinjerne, og vi er godt klar over, at vi ikke fik det 100 procent, som vi gerne ville have. Jeg sagde til lederen, at det her var altså en rigtig vigtig ting for os, men der flyttede han sig ikke’”, siger Lars Sørensen. 
Vi tror på, at vi er på rette vej 
Når Tobias Børner Stax gør status over MED-samarbejdet i BUF, har han en stærk tro på, at MED-systemet virker, og i sidste ende betaler sig. Blandt andet fordi han har set, hvordan medarbejderne kvalificerer beslutningerne, når deres input inddrages gennem MED-systemet.
Men han ser også et behov for at udvikle videre på systemet:
”Man kan stille spørgsmålet, om vi er langt nok. Og nej, det synes jeg ikke, vi er. Der er rigtig meget mere, vi kan få bedre styr på. Hvordan kan man fx få lokal-MED mere med ind i vores MED-arbejde? Den nød, synes jeg ikke helt, at vi har knækket endnu”.
Tobias Børner Stax mener, at nogle af de væsentligste årsager til, at man er kommet så langt, som man er med at udvikle MED-samarbejdet i BUF, er; dygtige repræsentanter fra både ledelses- og medarbejdersiden, en positiv holdning til samarbejdet og så en god portion tillid. 
”Vi tror på, at det bliver godt. Selv om noget måske kører af sporet, tror vi stadig på, at vi er på rette vej. Så det, at der opstår fejl, er ikke udtryk for, at intentionerne svigter. Det er et udtryk for, at vi kan lave fejl”, siger Tobias Børner Stax.