FTF har modtaget høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning).
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

  • Strammere opholdskrav på 9 ud af 10 år for uddannelses- eller kontanthjælp 
  • Beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp

Lovforslaget gælder for personer, der tager ophold i Danmark fra den 1. januar 2019 og frem.
Regeringen ønsker med lovforslaget at give flygtninge og ikke-vestlige indvandrere et større incitament til arbejde og blive integreret i det danske samfund. Derfor lægger regeringen vedvarende vægt på, at forsørgelsesydelserne bliver fastsat på et niveau, så flygtninge og ikke-vestlige indvandrere opnår en ofte betydelig økonomisk fremgang, når de går fra at blive forsørget af det offentlige til at blive selvforsørgende.
På den baggrund foreslås det i lovforslaget, at:  

  • Opholdskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp på mindst 7 ud af 8 års lovligt ophold her i riget ændres til mindst 9 ud af 10 års lovligt ophold i riget. Det strammere opholdskrav medfører, at det økonomiske incitament til at overgå fra integrationsydelse til beskæftigelse forlænges. Forlængelsen af opholdskravet får virkning fra 1. januar 2019.
  • Der med aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger indføres et supplerende krav om 2½ års beskæftigelse inden for de seneste 10 år i tillæg til stramningen af opholdskravet for at have ret til uddannelses- eller kontanthjælp. Beskæftigelseskravet skal tilskynde til at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der stilles i dag ikke krav om forudgående beskæftigelse for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Personer, der ikke opfylder opholdskravet, kan i stedet modtage integrationsydelse, der tager udgangspunkt i SU-satserne. 
Som FTF også gav udtryk for i forbindelse med indførelsen af integrationsydelsen i 2015, vil regeringens forslag ramme flygtninge, indvandrere og familiesammenførte hårdt. Samtidigt bidrager den lave integrationsydelse efter alt at dømme til fattigdom snarere end at sikre udlændinge fodfæste på arbejdsmarkedet. Dermed kan det også blive direkte til skade for integrationen ved, at udlændinge og deres børn har færre muligheder end danskere og mindre overskud til at søge job. 
FTF tager derfor fortsat afstand fra indførelsen af denne fattigdomsskabende ydelse, og de strammere opholdskrav og beskæftigelseskrav vil uden tvivl betyde, at flere flygtninge og indvandrere vil blive henvist den lave integrationsydelse i længere tid.
Endelig er det beklageligt, at stramninger i retten til uddannelses- og kontanthjælp er med til at finansiere skattelettelserne i regeringens skatteaftale fra februar 2018. FTF finder det urimeligt, at regeringen endnu engang finder en del af pengene til skattelettelser ved at forringe forholdene for de økonomisk dårligst stillede.