Undersøgelsen indeholder svar fra over 15.000 FTF’ere og belyser deres deltagelse, motivation, barrierer, finansiering og udbytte af efter- og videre uddannelse.
Undersøgelsen viser, at medarbejderne i stort omfang oplever, at efter- og videreuddannelse bidrager til bedre kvalitet i deres arbejde.
En stor del af lederne i undersøgelsen vurderer, at efter- og videreuddannelse bruges for lidt. Hver anden leder oplever, at medarbejderne har efteruddannet sig for lidt, og omkring hver femte FTF-leder har indenfor det seneste år oplevet, at medarbejderne ikke har fået tilstrækkelig efteruddannelse og at kvaliteten i ydelserne derfor har været for lille.
FTF’erne oplever, at der er en række forskellige barrierer for at deltage i efter- og videreuddannelse. De barrierer, som flest oplever, er arbejdspladsens manglende økonomi til uddannelse og travlhed på arbejdspladsen. Det mener både ledere og medarbejdere. Derudover er der blandt medarbejderne også vanskeligheder med at finde et relevant tilbud, og det opleves som en barriere. Kun 3 ud af 10 mener, at udbuddet af efter- og videreuddannelse helt dækker deres behov.
Arbejdsgiveren betaler deltagerbetalingen for 85 pct. af FTF’erne og hovedparten får normal løn under uddannelsen. Men det er ikke kun arbejdsgiverne, der bidrager til FTF’ernes uddannelse. Fire ud af ti uddanner sig helt eller delvist i fritiden. Jo højere niveau, efteruddannelsen har, jo større andel af FTF’erne betaler selv deltagerbetaling, jo færre får løn under uddannelse og jo flere uddanner sig i fritiden. Der ansættes en vikar til at løse opgaverne for mindre end hver femte.