Ny rapport fra udvalg om universitetsuddannelserne mangler fokus på problemet med smidige overgange mellem mellemlange videregående professionsuddannelser, fx pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, og universitetsuddannelserne.
Det mener hovedorganisationen FTF.
”Mange af de mellemuddannede, der møder barrierer og benspænd bl.a. på grund af uddannelsesloftet, bør i stedet kunne gå direkte ind på en kandidatuddannelse”, siger formand for FTF Bente Sorgenfrey, der samtidig udtrykker tilfredshed med, at udvalget foreslår erhvervskandidatordningen udvidet.
”Jeg lægger stor vægt på, at professionsbachelorer, som er uddannet på erhvervsakademier eller professionshøjskoler, også tænkes med i kommende reformer af universitetsuddannelserne. I dag er det mere end hver 10. af dem, der optages på en kandidatuddannelse, der har baggrund i professionsbacheloruddannelse. Deres muligheder må ikke blive forringet, men skal derimod forbedres”.

Politikerne bør gøre mere for at sikre mulighederne for videreuddannelse for de mange, der starter deres videregående uddannelse på en professionshøjskole eller et erhvervsakademi. Professionsbachelorer udgjorde i 2017 mere end 10 pct. af optaget på universiteternes kandidatuddannelser, men indgår ikke i udvalgets overvejelser.
Uddannelsesloftet forværrer blot situationen og medfører, at unge måske fravælger fx lærer- eller sygeplejerskeuddannelsen, fordi de ikke vil afskære sig fra at læse videre på et universitet senere hen.
”Det problem forværres med den nye aftale om dobbeltuddannelse, som fra sommeroptaget 2017 indfører et benspænd på 6 år, før du kan gå i gang med en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau. Det betyder fx, at en bygningskonstruktør, som ønsker at blive arkitekt, skal vente 6 år på at kunne blive optaget på bacheloruddannelsen til arkitekt.”

Ny teknologi kræver uddannelse igennem hele livet
”Den enkelte unge skal kunne foretages sit første uddannelsesvalg i tillid til, at videreuddannelsesmulighederne er til stede, også når man starter sin uddannelse på en erhvervs- eller professionsrettet videregående uddannelse. Der skal være størst mulig gennemsigtighed i videreuddannelsesmulighederne, og barrierer i form af suppleringsuddannelser skal minimeres,” siger FTF-formanden.
Fra FTF’s side er det afgørende, at ændringer i retskravet gennemføres på en måde, der forbedrer – ikke forringer – muligheden for, at professionsbachelorer kan supplere deres uddannelse med en kandidatuddannelse. Men krav om suppleringsuddannelse og en restriktiv optagelsespraksis arbejder de facto i den modsatte retning. Et moderne videregående uddannelsessystem skal skabe sammenhænge mellem de forskellige typer af uddannelser på videregående niveau. Det perspektiv savnes i udvalgets rapport.
”Uddannelse gennem hele livet er et vilkår. Dels for at arbejdsmarkedet er forsynet med relevante kompetencer, og dels for at den enkelte kan få job og udvikle sig fagligt og personligt gennem et arbejdsliv på op mod 50 år. Det kræver et uddannelsessystem der hænger sammen og giver alle reelle muligheder for videreuddannelse og sporskifte. Derfor er det er helt nødvendigt, at universitetsuddannelserne spiller en positiv rolle i sammenhæng med de andre videregående uddannelser.”
Derfor mener Bente Sorgenfrey også, at udvalgets anbefaling om et nationalt kompetencepanel er godt og vigtigt – men at det bør udvides til et nationalt kompetenceråd med fokus på efterspørgslen af kompetencer på hele arbejdsmarkedet og leveret af hele uddannelsessystemet.
FTF-organisationerne har gennem mange år efterspurgt større sammenhæng i de videregående uddannelser. FTF har ikke forventninger om, at alle professionsbachelorer skal kunne optages på alle kandidatuddannelser – men FTF har en forventning om, at eventuelle barrierer og suppleringskrav skal have reelle faglige begrundelser, og at faglig supplering friholdes for deltagerbetaling.

Uddannelser bør have et digitalt fremtidstjek
Professionsrettede uddannelser gennemtrawles for at sikre, at teknologisk dannelse er med i elevernes curriculum, mener FTF. Læs mere her