Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om ”Lavere skat på arbejde og større fradrag for pensionsindbetalinger”. Aftalen er en opfølgning på aftalen om ”Flere år på arbejdsmarkedet” fra forsommeren 2017.

Aftalen indeholder følgende initiativer:
• Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension
• Nyt jobfradrag
• Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger
• Forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget
• Nedsættelse af bundskatten

Initiativerne indfases gradvist fra 2018 frem mod 2020, hvor aftalen er fuldt indfaset. Skattelettelserne i aftalen beløber sig til i alt 5 mia. kr. Finansieringen sker via midler fra aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, hvor der var afsat 2,5 mia. kr. rette mod at løse modregningsproblematikken ved pensionsopsparing, samt stramninger på en række velfærdsydelser. Dertil kommer at der tilvejebringes finansiering ved at tage fra det såkaldte råderum.

FTF-vurdering
Generelt set er der tale om ret lille aftale. Det er dog et skridt i den rigtige retning i forhold til at øge incitamenterne til at øge pensionsopsparingen. Målet med aftalen har været at løse modregningsproblematikken ved at fastholde opsparingsincitamentet, hvilket aftalen også gør, men der vil dog stadig være modregning i både ældrecheck og folkepensionstillæg, når pensionerne udbetales.
De skattelettelser der gives via et nyt jobfradrag og forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget kan medvirke til at øge beskæftigelsen, men som det også fremgår af beregningerne i aftalen, vil det være i meget marginalt. Dertil kommer, at der bruges af råderummet til skattelettelser, som der ikke er behov for, og som vil tære på de begrænsede ressourcerne til velfærd.

Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension
Med henblik på at løse samspilsproblemet indføres et ekstra ligningsmæssigt fradrag for pensionsindbetalinger op til kr. 70.000 årligt. Fuldt indfaset vil det ekstra fradrag være på 12 pct. for personer, der har mere end 15 år til folkepensionsalderen og 32 pct. for personer, der har mindre end 15 år til folkepensionsalderen.

FTF-vurdering
Det vil muligvis påvirke incitamentet til at spare op til pension, at der gives ekstra fradrag for indbetalingerne. Problemet er imidlertid, at udformningen af fradraget er kompliceret. Det kan gøre det svært for helt almindelige lønmodtagere at gennemskue, hvad fordelen egentlig er. Frem for denne type lappeløsninger burde man satse på at gøre pensionssystemets forbindelse med skatten mere enkel.
Det kan også medvirke til at vise fordelene ved pensionsopsparing, hvis systemerne er til at forstå.

Nyt jobfradrag
Der indføres et nyt jobfradrag til fuldtidsbeskæftigede. Fradraget udgør 4,5 pct. af den del af det udvidede grundlag for beskæftigelsesfradraget der overstiger kr. 187.500, dog maximalt kr. 2.500, svarende til en skatteværdi på kr. 645

FTF-vurdering
Det nye jobfradrag har en størrelse, der er svært at se vil rykke afgørende ved beskæftigelsen. Samtidig betyder det nye fradrag, at antallet af forskellige beskæftigelse/jobfradrag stiger til 4, hvilket vil medvirke til, at det gør det overordentlig svært for den enkelte lønmodtager at gennemskue sine skatteforhold. Der er behov forenkling også her.

Grundlaget for beskæftigelsesfradraget skal omfatte pensionsindbetalinger og forhøjelse af loft over beskæftigelsesfradrag Grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides til også at omfatte pensionsindbetalinger fra 2018. Udvidelsen betyder konkret, at private indbetalinger til fradragsberettigede ordninger ikke længere fratrækkes i grundlaget, og at arbejdsgiveradministrerede indbetalinger med bortseelsesret inkl. ATP-bidrag af arbejdsindkomst lægges til. Grundlaget vil således udgøre den samlede arbejdsindkomst inkl. pensionsindbetalinger og ATP-bidrag. Samtidig forhøjes loftet for beskæftigelsesfradraget fra indkomståret 2018 med kr. 1.000.

FTF-vurdering
Med aftalen indføres en række små skattelettelser, som samlet skal øge incitamentet til beskæftigelse. Problemet er at lettelserne for den enkelte er ret marginale og incitamentet derfor tilsvarende begrænset. Til gengæld vil de mange tiltag komplicere skattesystemet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Nedsættelse af bundskat
Bundskatten nedsættes marginalt med 0,02 pct. på baggrund af, at kommunerne ikke samlet har nedsat skatten som aftalt i økonomiaftalen for kommunerne.

FTF-vurdering
Baggrunden for denne meget lille skattelettelse skal findes i, at kommunerne ikke har tilstrækkelig økonomi til at følge udviklingen i demografi og velstandseffekt, når de skal planlægge deres budgetter for velfærdsydelserne. Det ville være langt bedre om regeringen kastede sine kræfter ind på, at dette mål kunne nås.

Obligatorisk opsparing
Regeringen og Dansk Folkeparti blev med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet enige om at igangsætte arbejdet med at afdække mulighederne for indførelse af obligatorisk pensionsopsparing i forlængelse af udmøntningen af puljen til løsning af samspilsproblemet i Jobreform fase II. Det arbejde igangsættes nu.

FTF-vurdering
Ønsket om at alle får pensionsopsparing er både godt og legitimt, men rejser en række vanskelige problemstillinger. Særligt i forhold til at personer på offentlige ydelser også skal omfattes af krav om opsparing til pension. FTF vil derfor imødese dette arbejde med spænding og vil i særdeleshed opfordre til, at faglige organisationer inddrages i arbejdet.

Deltagerbetaling for danskundervisning til udenlandske arbejdstagere
Der indføres deltagerbetaling på 2.000 kr. pr påbegyndt modul for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, EU-borgere, studerende m.fl., der har ret til undervisningen. Samtidig fastholdes det nuværende krav om depositum på 1.250. kr. pr. modul. Depositummet betales retur ved fuldførelse af modulet eller ved ophør på danskuddannelsen.  

FTF-vurdering
I betragtning af det generelle ønske om, at udenlandske arbejdstagere skal kunne beherske det danske sprog, er det kontraproduktivt at udenlandske arbejdstagere skal pålægges et deltagergebyr på 2.000 kr. ud over 1.250 kr. pr. modul til danskundervisning. Gebyret giver et begrænset provenu og vil svække tilslutningen danskundervisning, hvilket vil svække tilknytningen til arbejdsmarkedet og muligheden for beskæftigelse.   

Udvidelse af brug af optjeningsprincipper for ret til velfærdsydelser
Udlændinge og danskere uden for EU/EØS pålægges et opholdskrav på 7 år inden for de sidste 8 år for at opnå ret til dagpenge, ressourceforløbsydelse, fleksløntilskud og ledighedsydelse. Desuden øges opholdskravet fra 7 til 9 år inde for 10 år vedr. ret til kontant- og uddannelseshjælp kombineret med et beskæftigelseskrav på 2,5 års beskæftigelse inden for 10 år.

FTF-vurdering
Regeringens bestræbelser på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft uden for EU svækkes afgørende, hvis arbejdstagerne ikke er omfattet af social sikring i tilfælde af afskedigelse og midlertidig ledighed. Derfor er det grundløst, at udlændinge og danskere uden for EU/EØS skal pålægges et opholdskrav. Det vil svække mobiliteten over landegrænserne og vil også ramme danskere, som vender tilbage til Danmark efter mere end et års ophold.Social sikring er en del af flexicurity og er til for alle, der bidrager på det danske arbejdsmarked.  

Reduktion af rammen til offentlige investeringer afsat i 2025-planen
Med aftalen nedjusteres rammen for offentlige investeringer med ca. 0,5 mia. kr. årligt frem til 2025, så 2025-planens investeringsniveau på 22 mia. kr. reduceres til 19,5 mia. kr.

FTF-vurdering
FTF mener, at det er en dårlig ide at finansiere skattelettelserne delvist med reduktion af den offentlige investeringsramme. Der er et stort behov for, at der fortsat sker offentlige investeringer så infrastruktur og kvalitet i offentlige serviceydelser kan udvikles på lige fod med resten af samfundet. Den offentlige sektor vil stå overfor en række investeringskrav som følge af digitalisering og øget brug af velfærdsteknologi, der ikke kan opfyldes, når rammen reduceres.