FTF har fået udkast til ændring af bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats om obligatorisk VITAS i høring og har følgende bemærkninger:
FTF mener det er rigtigt og fornuftigt at iværksætte en digital løsning (VITAS).

  • FTF anbefaler imidlertid, at de nuværende papirblanketter, som VITAS erstatter, skal fortsat kunne anvendes i en overgangsperiode efter den januar 2018. Ellers vil en række virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud falde på gulvet.

FTF gør opmærksom på, at det nuværende VITAS indebærer en række nye udfordringer og barrierer hos arbejdsgiverne.
Arbejdsgiverne kan kun rette henvendelse til den lediges egen kommune og ikke til den kommune, som virksomheden er beliggende i. FTF har erfaring med, at det giver en del bøvl

  • Derfor anbefaler FTF, at arbejdsgiverne altid skal kunne rette henvendelse til den kommune, virksomheden er beliggende i.

Det fremgår af § 154 stk. 2, at en ansøgning kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, hvis arbejdsgiveren ikke kan få et CVR, og at jobcentret kan bistå med ansøgningen i VITAS.

  • FTF anbefaler, at Jobcentrene er forpligtet til altid at bistå med ansøgning overfor alle virksomheder, der har digitale barrierer. Fx ar institutionsledere i kommunale institutioner ofte ikke digitale signaturer og kan ikke logge på VITAS.
  • FTF anbefaler, at STAR sørger for at forenkle selvbetjeningsværktøjet i VITAS. Det er tidskrævende og besværligt for en arbejdsgiver, der har andet at tage sig til, at udfylde en blanket i VITAS, når man først er logget på. Der er meget tekst/vejledning og mange klik, før det lykkedes. FTF’s erfarer, at det fører til, at arbejdsgivere annullerer den aftalte virksomhedspraktik på grund af digitalt bøvl.