Forretningsudvalget i FTF har i dag valgt Grete Christensen som ny næstformand for FTF. Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd.
Hun har hidtil været formand for FTF’s udvalg om arbejdsliv. Den post overtages af Elisa Bergmann, formand for BUPL.
Grete Christensen afløser Kent Petersen, formand for Finansforbundet, der har været næstformand for FTF siden 2009. Han fortsætter som formand for FTF’s udvalg for vækst og beskæftigelse – og som FTF’s repræsentant i det nationale vækstråd.