Uddannelsesministeriet lancerer i dag en model, der skal ændre taxametersystemet for de videregående uddannelser, så det indtænker nye kriterier for bevillinger. Det nye system, som skal træde i kraft fra 2019, indeholder en større grundbevilling, som er fast i en fireårig periode. Desuden skal uddannelserne have et tilskud, som skal fordeles efter, hvor hurtigt dimittenderne kommer igennem studiet, og hvor mange af dem, der kommer hurtigt i beskæftigelse.
Hovedparten af bevillingen skal som hidtil fordeles ud fra studieaktivitet på uddannelserne, men hvor taxametersystemet i dag udgør 80-90 procent af bevillingen (afhængig af uddannelsessektor), skal de fremover kun udgøre 70 procent.
Antallet af uddannelsestakster reduceres væsentligt på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, uden at der tilføres yderligere ressourcer. Der indføres nye tilskud til decentrale udbud, som ligger uden for universitetsbyerne og uden for den enkelte institutions hovedcampus. Modellen skal nu forhandles politisk.

Vigtigt med høj grad af forudsigelighed
Det ligger ikke klart, hvordan modellen over tid vil påvirke de enkelte institutioners økonomi, og hvilken omfordeling den kan give anledning til.
FTF, der er hovedorganisation for en lang række faggrupper, der uddannes på professionsskoler og erhvervsakademier, finder det dog positivt, at der er fundet penge til at sikre, at den enkelte institution i 2019 ikke mister mere end én procent i tilskud ved overgangen til den ny bevillingsmodel.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey understreger, at uddannelsesinstitutionerne i forvejen er økonomisk pressede.
"Vi slås i forvejen med konsekvenserne af to-procents besparelserne ude på de enkelte institutioner som følge af omprioriteringsbidraget. Derfor er det vigtigt, at den ny bevillingsmodel ikke tager penge fra den enkelte institution", siger hun.
Bente Sorgenfrey lægger også vægt på, at der fremover bliver en høj grad af forudsigelighed i de økonomiske betingelser.

Roser og torne
Bente Sorgenfrey ser både godt og skidt i regeringens nye model.
"Det er positivt, at der ud over beskæftigelsen for de nyuddannede ikke er lagt andre nye kvalitetsparametre ind den nye bevillingsmodel. Samtidig er det slet ikke hensigtsmæssigt at tage penge fra institutioner, som har problemer med kvaliteten", siger hun.
Bente Sorgenfrey understreger, at det er vanskeligt at vurdere regeringens udspil endeligt, før konsekvenserne for de enkelte institutioner står klart – her kommer den bebudede forenkling af undervisningstaxametrene til bl.a. at spille en rolle, påpeger hun. Der er nemlig lagt op til, at uddannelser, som har et utilstrækkeligt taxametertilskud, får en genopretning, som betales af andre uddannelsestaxametre.
FTF’s formand finder det ærgerligt, at en så omfattende bevillingsreform indebærer, at nogle uddannelser må betale til andre.
"Genopretningen af uddannelser med utilstrækkeligt taxametertilskud bør ske ved at tilføre penge til sektoren, for med omprioriteringsbidragene har uddannelserne jo netop bidraget til, at der er penge at prioritere de underfinansierede uddannelser", siger hun.