Analysen er udarbejdet i anledning af LO og Finans Danmarks fælles forslag om at oprette en ordning, der skal gøre det nemmere for almindelige mennesker at investere i aktier.

? Dem, vi tænker på, er murerne, elektrikerne, maskinarbejderne, de butiksansatte, sekretærerne. Helt almindelige danskere med fornuft i økonomien og penge på kontoen. Det er henved 1 million mennesker, der har mere end 50.000 kr. lagt til side, siger LO-formand Lizette Risgaard:

? De 20 højestlønnede procenter af befolkningen har fire en halv gange så mange aktier som resten af befolkningen tilsammen. De ved godt, hvordan man bliver en del af aktiefesten. Almindelige lønmodtagere skal have gavn af en nemmere måde at investere i aktier på.

Inspireret af den svenske model med en såkaldt InvesteringsSparKonto for almindelige mennesker afholder LO og Finans Danmark i dag konferencen ?InvesteringsSparKontoen i en dansk kontekst?. I Sverige har over 1,8 millioner oprettet en sådan konto, hvor de har mulighed for at investere i bl.a. aktier, og på dagens konferencen er målet at diskutere, hvordan vi kan lave en lignende model i Danmark.

? Det betyder ikke, at alle pludselig skal til at sidde og følge med i aktiekurserne konstant. Det er netop derfor, at vi foreslår en nemmere model til at investere, som vi kender fra Sverige. Folk skal med den rette rådgivning finde nogle produkter, der passer bedst til dem ? fuldstændig som de har lært at orientere sig i markedet for huslån og i pensionsopsparinger, siger Lizette Risgaard.

Læs mere om forslaget i pjecen fra konferencen her

Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.