Der er store forventninger til den nye ledelseskommission, som regeringen netop har nedsat.
Kommissionens medlemmer kan forvente konkrete forslag fra en følgegruppe med flere erfarne ledere fra de store velfærdsområder; sundhed, skole, social, omsorg, pædagogik mv. Flere af medlemmerne er desuden medlem af forretningsudvalget for FTF’s Lederråd, der består af fem lederformænd, som er valgt i en af FTF’s medlemsorganisationer eller deres sektioner/foreninger.
BUPL´s Lederforenings nyvalgte formand, Eva Munck, ser frem til arbejdet i følgegruppen.
”Ledelseskommissionen skal fremme en bedre balance mellem styring og ledelse. Der er brug for færre styringsmål og større ledelsesrum for den enkelte leder. Der skal luges ud i koncepter, kontrol- og dokumentationskrav, som ikke giver mening i praksis. Tillid og dialog skal gennemsyre hele styringskæden”, siger Eva Munck og nævner et konkret eksempel:
”Der kan opstå problemer, når eksempelvis kommuner køber standardiserede koncepter, der ikke tager højde for den lokale pædagogiske praksis og behovet i de forskellige institutioner. Det kan fx handle om læreplansarbejdet om sprog. Her nytter det ikke at presse det samme koncept ned over alle.”

Ligesom flere andre medlemmer af forretningsudvalget for FTF’s Lederråd påpeger hun, at der skal mere fokus på den nære, faglige ledelse – i stedet for at alt tiden bruges på administration og regneark.
”Der er brug for, at der er ledere tæt på medarbejderne. Hvis man afskaffer den nære ledelse på de enkelte institutioner, kan det give problemer. For at styrke kvaliteten i kerneopgaven og sikre engagerede og motiverede medarbejderne skal ledere kunne udøve faglig ledelse tæt på opgaven og medarbejderne.”
Giv velfærdens frontmedarbejdere plads
Der er ikke mange praktikere med i kommissionen, påpeger flere af FTF-lederne.
Ledelseskommissionen har flere strategiske ledere som medlemmer, men ikke medarbejderrepræsentanter, hvilket sætter store krav til følgegruppen, hvor bl.a. de faglige organisationer og Lederforeninger er repræsenteret, fastslår Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen, der håber på et opgør med New Public Management.
”Mange steder har man en rigtig god ledelse, men en ledelse der er underlagt nogle politiske rammevilkår og en topstyring, der har givet et meget begrænset ledelsesrum og en begrænsning i udfoldelsen af den individuelle gode ledelse,” mener han.
”New Public Management har medført, at borgerne bliver vurderet som kvantitative individer, som groft sagt blot indgår i de politiske regneark for at honorere nogle rigide målkrav på bekostningen af velfærden,” forklarer Michael Agerbæk, der håber på store forandringer:
”Styringsformen skal ændres, så borgerne bliver vurderet som sociale individer, og der giver værditilvækst for borgere, virksomheder og samfundet og dermed bidrager til velfærden”.
Et lignende budskab kommer fra Anders Fløjborg, formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening og til daglig afdelingsleder i børne- og ungeafdelingen i Vordingborg kommune. Han mener, at både ledernes og medarbejdernes potentiale kan udnyttes langt bedre, end det sker i dag.
”Den offentlige sektor skal bruge medarbejdernes faglighed langt bedre end i dag. Fagligheden har svære vilkår i dag. Fx på beskæftigelsesområdet hvor borgerne oplever at løbe spidsrod mellem systemerne. Det virker som om, at mange regler er til for systemets skyld og ikke borgerne. Det oplever medarbejderne også, når de bruger alt for lang tid på kontrolskemaer og registreringer.”
”Ledelseskommissionen skal finde frem til et nyt styringsparadigme, så borgerne oplever at systemet er til for dem. Der er brug for, at der sikres et større ledelsesrum, så vi som ledere kan give frontmedarbejderne plads til at udføre deres kerneopgaven og sikre kvaliteten i velfærdsydelserne”, siger Anders Fløjborg.
Ligeværd mellem faglighederne
Irene Hesselberg, der formand for lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, ønsker mere ledelsesrum, bedre ledelsesvilkår og muligheder og respekt for både ledelse og fag-faglighed.
”Et gammelt ordsprog siger: ”Hæld ikke barnet ud med badevandet”. I bestræbelserne på at optimere og forny, er det vigtigt at den fag-faglighed der er fundamentet for sundhedsvæsenet bringes hele vejen op gennem ledelseshierarkiet. Både sygeplejersker, læger og økonomer har en ekspertviden indenfor deres felt. Moderne ledelse og styring må handle om at bringe ligeværdighed mellem faglighederne og dermed skabe medinddragende ledere”
Dårlig økonomi kan svække ledelse
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen og formand for FTF’s Lederråd, håber, at ledelseskommissionen ikke bare har fokus på ledelse, men også inddrager og tager højde for de økonomiske rammer, da det spiller en vigtig rolle for lederens muligheder for levere god ledelse.
”Der er meget store økonomiske forskelle mellem kommunerne og de enkelte institutioner. Et landsgennemsnit giver ikke et retvisende billede af virkeligheden,” siger Claus Hjortdal, der også ønsker mere tillid og mindre kontrol.
”Vi har brug for færre centralt styrede mål og kontrolmekanismer, så der sikres et reelt ledelsesrum. Og vi har brug for større fokus på udvikling i et samspil mellem politikere, ledere, medarbejdere og borgere,” siger han.