På universitetsområdet findes i dag indstillings- og udpegningsorganer. Vi kan støtte, at der fastsættes nærmere regler om indstillings- og udpegningsorganernes sammensætning og udpegning, men er imod kravet om, at en repræsentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet skal have plads i indstillingsorganet. Vi mener heller ikke, at formanden for udpegningsorganet skal udpeges af uddannelsesministeren.
FTF og LO vil til gengæld foreslå, at lovgivningen sikrer, at repræsentanter for dimittendernes arbejdsmarked på både arbejdstager- og arbejdsgiverside er repræsenteret i indstillingsorgan og udpegningsorgan.
LO og FTF kan ikke støtte, at udpegningsorganet indstiller én kandidat til bestyrelses-formand til ministerens godkendelse.
LO og FTF er positive overfor et lovkrav om dialog mellem minister og bestyrelse. Det er dog væsentligt, at ikke kun bestyrelsesformanden, men også bestyrelsens øvrige medlemmer inddrages i dialogen.  FTF og LO foreslår, at ét af de to årlige møder med ministeren tilrettelægges, så både bestyrelsesformanden og de øvrige, evt. 2 af de øvrige, eksterne medlemmer deltager.
For så vidt angår de krav, der stilles til bestyrelsens samlede kompetence, herunder de specifikke krav til eksterne medlemmer af bestyrelsen, vil FTF og LO foreslå, at kravene til de eksterne medlemmer af bestyrelsen, jf. § 12, stk. 3, udvides, så de tillige omfatter videnformidling og videnudveksling.
Vi ser det som en stor og vigtig opgave for universiteterne at formidle og udveksle viden med det omgivende samfund, herunder andre uddannelses- og forsknings-institutioner samt praksis, og tror, at sikring af ekstern ekspertise i bestyrelsen vil betyde, at der er større fokus på denne opgave.
LO og FTF vil af samme grund foreslå, at gældende regler om aftagerpaneler strammes op, så der bliver en meget højere grad af sikkerhed for, at det enkelte universitet konsulterer aftagerpaneler, som er i stand til at levere relevant faglig indsigt om arbejdsmarkedets kompetencebehov.
Endelig kan FTF og LO støtte forslaget om, at de nuværende 3-årige udviklingskontrakter ændres til formentlig 4-årige strategiske rammekontrakter, hvis indhold formuleres i dialog mellem universitet og ministerium, sådan at kontrakten i højere grad afspejler de udfordringer, som gælder for den enkelte institution.
FTF og LO finder det yderst positivt, at der gennemføres specifik lovgivning for de enkelte institutionsområder, sådan at styringsreglerne kommer til at afspejle konkrete behov i den sektor, der reguleres, og ikke skal være ”one size fits all” for en samlede videregående uddannelsessektor.
Når man på et senere tidspunkt evt. skal tilpasse styringsreglerne for erhvervs-akademier og professionshøjskoler, er det for FTF og LO afgørende at bevare bredt sammensatte, regionalt forankrede bestyrelser med repræsentation af arbejds-markedets parter. Lovgivningen bør ikke ændres på dette punkt.
Det indebærer, at vi ikke mener, at der er brug for indstillings- og udpegningsorganer på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
FTF og LO lægger vægt på, at erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes eksisterende styring med uddannelsesudvalg bevares og styrkes. Uddannelsesinstitutionerne har alle brug for input fra dimittendernes arbejdsmarked, sådan at ændrede kompetencebehov identificeres og imødekommer hurtigt og effektivt.