FTF har modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets høring over Censorudvalgets anbefalinger i rapporten ”Et fremtidssikret censorsystem”, og har følgende bemærkninger:
Det er FTF’s mål at censorsystemet i højere grad skal være en konstruktiv og aktiv medspiller i kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Hvis censorsystemet skal have en stærkere rolle forudsætter det en opprioritering og en styrkelse af institutionen og de virkemidler, der anvendes.
FTF kan ikke støtte udvalgets anbefaling af at ophæve kravet om, at mindst 1/3 af en uddannelses ECTS point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Alene at anvende ekstern censur ved afsluttende store opgaver er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at censorsystemet kan spille en central rolle i kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelserne. Ved at overlade beslutningen om det samlede omfang af ekstern censur til den enkelte institution er der en risiko for at censorsystemet kun får en perifer rolle. Der vil i forlængelse heraf ligeledes være en risiko for at svække censurens rolle i forhold til at sikre de studerendes retssikkerhed.
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er nationale uddannelser, der skal give samme slutkompetence uanset, hvor uddannelsen udbydes. Også på denne baggrund er det centralt at holde et ensartet nationalt omfang og niveau i censorsystemet.
Censorerne har en særlig rolle i forhold til at sikre de erhvervs- og professionsrettede uddannelsers relevans for arbejdsmarkedet. Den nuværende forpligtelse til at anvende minimum 1/3 aftagercensorer på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser skal derfor fastholdes og gerne understøttes bedre. Det er centralt at censorkorpset afspejler bredden i aftagerfeltet. Den eksterne censur har også en vigtig rolle i forhold til praktik- og klinikelementer i de professions- og praksisrettede uddannelser. Der indgår således censur i praktikken på pædagoguddannelsen og læreruddannelsen. FTF kan på denne baggrund ikke støtte udvalgets anbefaling om at ophæve kravet om minimum 1/3 aftagercensorer i forhold til de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser.
Flere af de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser er autorisationsgivende uddannelser og bl.a. censorsystemet skal derfor medvirke til at der opnås en national kvalitet i uddannelsen, der opfylder de stillede krav til autorisation.
Det er positivt at Censorudvalget anbefaler, at vurdering og eksamination bør indgå som led i uddannelsesinstitutionens samlede interne kvalitetssikring, herunder være omfattet af institutionsakkrediteringen. Det skal bl.a. indebære, at uddannelsesinstitutionen udarbejder en politik for anvendelsen af eksamination – et tiltag der yderligere kan medvirke til at sætte fokus på eksaminationens og censorsystemets rolle i forhold til kvalitetssikring af uddannelserne.
Det bør være et krav, at der i eksamenspolitikken indgår tiltag der sikre at censorernes afrapportering har en sådant udformning, at rapporten reelt kan indgå i institutionens kvalitetssikringsarbejde. Institutionsakkrediteringen skal foretage en vurdering af hvorvidt afrapporteringen reelt anvendes.
En central anbefaling fra Censorudvalget er at censorformanden (og evt. næstformanden) fremover skal udpeges i fællesskab af institutionerne, hvis uddannelser er omfattet af censorkorpset. Samme kreds har også afskedigelseskompetencen. Censorformanden ansættes på én af uddannelsesinstitutioner. Beskikkelse af censorer forankres ligeledes på institutionerne. Institutionerne fastsætter bl.a. rammerne for sammensætning af censorkorpset og for censorernes afrapporteringer.
Det understreges at censorformanden i varetagelsen af sin funktion skal være uafhængig af institutionen. Spørgsmålet er om der med den anbefalede decentralisering til institutionsniveauet kan sikres denne uafhængighed. Censorudvalgets rapport har efter FTF’s opfattelse ikke klargjort i tilstrækkelig grad, hvordan denne uafhængig sikres. En svækkelse af censorsystemets uafhængig vil afgørende kunne svække systemets rolle og betydning og FTF anbefaler derfor at det afklares yderligere, hvordan uafhængighed sikres i en decentral struktur, hvor institutionen har bl.a. afskedigelseskompetence overfor censorformanden.
I forlængelse heraf er Censorudvalgets meget kategoriske anbefaling af at ophæve de eksisterende centralt fastsatte rammer for dialog mellem censorerne og institutionerne problematisk. Der kan være behov for at ændre på de eksisterende rammer jf. også resultatet af Censorudvalgets høring, men der er fortsat behov for centralt fastsatte rammer der bl.a. medvirker til at sikre uafhængigheden.
Anbefalingerne indeholder flere positive elementer når det gælder bedre muligheder for og krav til kvalificering af censorerne, herunder også et skærpet blik på at sikre at censor har viden om arbejdsmarkedet og den aktuelle uddannelse og at der foretages et kvalificeret censormatch til de konkrete prøver.
FTF havde dog gerne set stærkere anbefalinger på dette område. Der er behov for at styrke censorernes vilkår for at udføre censur. Et afgørende hensyn er også de studerendes retssikkerhed. Den studerende skal sikres en ensartet og retfærdig behandling i prøvesituationen og gives en pålidelig og begrundet bedømmelse, der er i overensstemmelse med de gældende regler og de aktuelle uddannelsesmål for den pågældende uddannelse.
Det er derfor helt afgørende for retssikkerheden at censorerne har de krævede kvalifikationer herunder en ajourført viden om uddannelsen og det arbejdsmarked uddannelsens retter sig mod. Censorudvalget peger på at der er et særligt behov for at sikre at aftagercensorerne har de krævede kvalifikationer. Der bør derfor skabes bedre rammer og vilkår for at censorerne, herunder aftagercensorerne, løbende kan opkvalificeres.