Af Eva Nordmark, ordförande TCO, Sverige, 
Bente Sorgenfreyformand FTF, Danmark, 
Ragnhild Lied, leiar Unio, Norge, 
Jorunn Berland, leder YS, Norge, 
Elín Björg Jónsdóttir, leder BSRB, Island
I alle de nordiske lande står vi nu over for store ændringer og et påtrængende behov for omstilling i arbejdsmarkedet. Det er følgerne af den teknologiske udvikling og digitaliseringen.
Omstilling i Norden er nu blevet et af hovedområderne under Norges formandskab for Nordisk Ministerråd i 2017. I den forbindelse har den norske statsminister Erna Solberg udtalt, at de nordiske lande er godt rustet til omstilling.
Hun henviser til, at Norden er en af de mest kompetente, innovative og integrerede regioner i verden.

Den nordiske model skal bevares
Vi er enige med den norske statsminister i, at den nordiske model – hvor høj grad af organisation, et veludviklet samarbejde mellem både arbejdsmarkedets parter og myndighederne er de bærende elementer – er værd at bevare og videreudvikle.
Vi repræsenterer fagforeninger med over to millioner medlemmer i Sverige, Norge, Danmark og Island. Vi organiserer blandt andet ingeniører, sygeplejersker, lærere, politi, bankansatte, økonomer og tjenestemænd i privat og offentlig sektor.
Vores medlemmer arbejder inden for sektorer, der står over for den omstilling, der følger af ny teknologi og digitalisering, men de vil også selv kunne bidrage til innovation, nytænkning og omstilling i kraft af deres kompetencer.
Spørgsmålet er nu, hvordan Norden kan beholde sin position som værende kompetent og innovativ. Vil den teknologiske udvikling og digitaliseringen skabe øget usikkerhed, usikre arbejdspladser og flere ledige?
Eller kommer vi modsat til at opleve udvikling af nye tjenester, nye virksomheder og flere arbejdspladser? Svaret afhænger blandt andet af politiske beslutninger og samarbejdet mellem regeringer og arbejdslivets parter.
Vi mener, at uddannelses- og kompetencepolitikken skal stå helt centralt i vores møde med den digitale tidsalder. 
Øget digital kompetence
Det er et politisk ansvar at sikre, at hele befolkningen kan tage del i en stadig mere digitaliseret hverdag og et mere digitaliseret arbejdsliv. Mennesker med digitale kompetencer har klare politiske, sociale og økonomiske fordele og en anden tilgang til information end dem, der ikke har de samme kompetencer.
Digitaliseringen stiller nye krav om kompetencer til alle på arbejdsmarkedet, uanset uddannelsesniveau. Manglen på teknologer er kun en del af udfordringen. Inden for forskellige fagområder er brugen af fagspecifik teknologi en forudsætning for at kunne løse opgaverne.
Og samtidig ved vi, at teknologiintensive arbejdspladser øger behovet for generiske kompetencer som for eksempel samarbejde, kommunikation og kritisk refleksion.
Tal fra EU viser, at mens næsten 90 procent af fremtidens job forventes at indebære en eller anden form for digitale komponenter, så har omkring 40 procent af indbyggerne begrænsede, eller ingen, digitale færdigheder.
EU’s nye kompetenceagenda (New Skills Agenda) har som mål, at såvel enkeltpersoner som arbejdsstyrken i Europa skal udrustes med de digitale færdigheder, som faktisk kræves.
Her bør de nordiske lande gå forrest og sikre, at dette mål omfatter hele befolkningen, både dem med længere og kortere uddannelser, og dem der står uden for arbejdsmarkedet.
Opdaterede uddannelser
Unge under uddannelse bør i større grad end før forberedes på et arbejdsliv under stadig omstilling og forandring. De digitale kompetencer bliver en nødvendig ressource. Derfor er det afgørende, at de unge møder inddragende og innovative undervisningsmetoder, som anvender ny, læringsstøttende teknologi, inklusiv digitale læringsplatforme.
Uddannelserne bør, i så stor grad som mulig, være opdaterede på den teknologiske udvikling i det arbejdsliv, som de studerende efterhånden skal ud i. Vi bør derfor styrke samspillet mellem uddannelserne og arbejdspladserne, og for eksempel skabe bedre muligheder for, at elever og studerende kan være i praktik i teknologiintensive miljøer.
Den kundskab og de færdigheder, arbejdslivet forventer af de ansatte på stadig mere teknologiintensive arbejdspladser, må afspejles i kompetencekravene ved de forskellige uddannelser.
Samtidig må myndighederne i alle de nordiske lande lægge til rette for en kraftig satsning på forskning og udviklingsarbejde. Sådan kan vi udvikle førende teknologimiljøer og være en frontløber, når det gælder at udnytte digitaliseringens fordele inden for forskellige forskningsområder.
System for livslang læring
Digitalisering og ny teknologi kommer til at præge hele arbejdsmarkedet, hvad enten der er tale om arbejdsopgaver, der forsvinder på grund af automatisering, eller om ændrede opgaver og nye måder at gøre ting på.
Efter alt at dømme kommer den uddannelse, man tog som ung, ikke til at være relevant gennem hele arbejdslivet. Der vil derfor være behov for robuste systemer for livslang læring og videreuddannelse.
Skal de nordiske lande lykkes med at udvikle gode systemer for livslang læring, er det afgørende, at arbejdsmarkedets parter er centrale deltagere i dette arbejde.
Vi må drage fordel af den nordiske model og samarbejdet mellem aktørerne på arbejdsmarkedet for at sikre en positiv udvikling.
Der er nu – mere end nogensinde – brug for stærke samarbejder mellem regeringer og arbejdsmarkedets parter. Gennem de nordiske landes evne til ikke kun at omfavne, men også føre an i forandring og innovation, har Norden store muligheder for at blive digitaliseringens vinder.
Men det kræver, at arbejdstagere kan føle sig trygge i de omstillinger, der nu finder sted. En vigtig forudsætning vil være at få mere uddannelse ind i arbejdsmarkedspolitikken og mere arbejdsrelevans ind i uddannelsespolitikken.
Det vil vi alle tjene på.
Bragt på Altinget.dk