FTF mener som udgangspunkt, at det er rimeligt at have redskaber, som gør det muligt at prioritere de offentlige udgifter inden for udgiftsloftet. Aktuelt er der dog lang vej igen før de offentlige udgifter overskrider budgetlovens krav vedrørende det faktiske underskud. Forslaget om indberetning bør derfor ikke føre til begrænsninger i institutionernes mulighed for at foretage investeringer.
Investering i uddannelse, herunder bygninger og udstyr, bør være en førsteprioritet i et land, der som Danmark ser viden som en væsentlig parameter for at klare sig i den globale konkurrence. Derfor er det bekymrende at uddannelsesinvesteringer, som antydet i aftaleteksten, kan komme til at vige pladsen til fordel for fx offentlige investeringer på transportområdet.
Indførelse af investeringsrammer vil for den enkelte selvejende institution – sammen med konstante besparelser på uddannelsesområdet mv. – være en yderligere usikkerhedsskabende faktor. Fremover vil realisering af egne bygge- og investeringsplaner og dispositioner kunne være afhængig af, hvordan andre uddannelsesinstitutioner planlægger og disponerer.
Der bør som minimum fastsættes overgangsregler, som gør, at institutioner, som med udgangspunkt i gældende regler har planlagt byggeri og andre større investeringer inden for en kortere årrække (2018-2020), får mulighed for at realisere disse planer. I det foreliggende lovforslag er der ingen overgangsbestemmelser. FTF finder det helt nødvendigt, at der enten i lovbemærkningerne eller i selve overgangsbestemmelsen tages højde for aktuelle og konkrete bygge- og investeringsplaner.
Det fremgår af lovforslaget, at det medfører merudgifter til administration, både i staten og på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Institutionerne vil skulle afsætte ressourcer til at udarbejde og indberette investeringsbudgetter flere gange årligt i forlængelse af, at de allerede udarbejde flerårige vedligeholdelsesplaner. Endvidere kan der for den enkelte institution være udgifter forbundet med at skulle tilpasse, udsætte eller helt aflyse planlagte investeringer.   Uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne har gennem de senere år været spareobjekter og genstand for diverse effektiviseringsrunder, med reducerede tilskud til følge. Nu indføres så ekstra administration.
FTF foreslår derfor, at uddannelsesinstitutionerne får økonomisk kompensation for de udgifter til administration mv., der følger af nye indberetningskrav.
FTF foreslår endvidere, at lovforslaget udbygges med bestemmelser om økonomisk kompensation til institutioner, som påføres udgifter, fordi ministeriet pålægger dem at tilpasse, udsætte eller helt aflyse planlagte investeringer.   Investeringsrammen vil ud over fast ejendom også omfatte køb af nyt inventar og it-udstyr. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne råder over tidssvarende udstyr, som giver uddannelserne en vis holdbarhed fremadrettet. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at netop disse former for investeringer kan blive bremset af investeringsrammen.
FTF foreslår en ændring af definitionen af de investeringer, der omfattes af investeringsrammen, så nyt inventar og it-udstyr m.v. ikke omfattes.