LO, FTF, AC og AK-Samvirke er imod forslaget, som fratager forsikrede sygedagpenge-modtagere retten til at optjene feriedagpenge. Forslaget er således endnu et anslag mod en flexicurity-model, som er under stadigt hårdere pres.
I retten til ferie ligger en anerkendelse af, at alle – også tidligere sygemeldte – har et rekreationsbehov, og at dækningen af dette behov er med til at minimere fremtidige sygemeldinger.
Lønmodtagersiden har derfor meget svært ved at se det rimelige eller det økonomisk hensigtsmæssige i, at medlemmer af en a-kasse, som sygemeldes med sygedagpenge, fremover skal have frataget optjeningsretten til feriedagpenge under sygemeldingen.
Begrundelsen er, at man ønsker en såkaldt "harmonisering" over til sygemeldte, der ikke er medlemmer af en a-kasse – dvs. efter laveste fællesnævner.
Sygemeldte medlemmer af en a-kasse optjener ret til feriedagpenge som en del af den forsikringsordning, de betaler til, hvilket i sig selv berettiger til, at optjeningsreglerne er forskellige for henholdsvis sygemeldte medlemmer og ikke-medlemmer.
Der er en væsentlig årsag til, at der er forskel på sygedagpengemodtageres mulighed for at optjene ret til feriedagpenge afhængig af, om de er arbejdsløshedsforsikrede eller ej.
For at have ret til sygedagpenge er det en betingelse, at man enten er lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller er ledig. Som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende skal man opfylde et beskæftigelseskrav.
For ledige er det imidlertid en betingelse, at man har ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. sygedagpengelovens § 2, stk. 1, litra 3.
Vi mener derfor ikke, at det er hensigtsmæssigt at ligestille modtagere af sygedagpenge, der er medlemmer af en a-kasse, med modtagere af sygedagpenge, der ikke er medlem af en a-kasse. En del af modtagerne af sygedagpenge er jo berettiget til sygedagpengene, netop fordi de er medlem af en a-kasse og har opnået en dagpengeret. 2
At regeringen nu vil ophæve optjeningsretten, kan lønmodtagersiden ikke se som andet end endnu en forringelse af forsikringssystemet, som ikke bare går ud over sygemeldte medlemmer, men potentielt os alle sammen. Her er forringelsen bare italesat som en "harmonisering".
Lønmodtagersiden vil advare imod fortsat at nedskære eller helt fjerne ydelser én for én – det kan mindske interessen for at være med i et kollektivt og solidarisk system. Her er der tale om endnu et tiltag, som gør det mindre attraktivt at være en del af dagpengesystemet – og dermed om endnu et anslag mod flexicuritymodellen.
Medlemmerne vil opleve, at betalingen til dagpengeforsikringen, som primært består af statsbidraget, er det samme som før 2017, men at de nu mister en ret. Dette er en forringelse af ordningen for forsikrede. Det mener vi er urimeligt.
Endelig rammer lovforslaget kønsmæssigt skævt. Beskæftigelsesministeriets tal viser, at 59 pct. af de ramte er kvinder. Og 47,9 pct. af alle ramte har et eller flere børn. Altså rammes der kønsmæssigt skævt, og børnefamilier får væsentligt forringede muligheder for at holde ferie sammen.
Endvidere er der en fejl i bemærkningerne til lovforslaget:
Ordlyden i bemærkningerne giver de ledige en ret, de ikke har i dag og heller ikke vil få, da lovteksten forbliver uændret på dette punkt.
I lovbemærkningerne står der under gældende ret, at: "Udbetaling af feriedagpenge for-udsætter, at personen på ferietidspunktet er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge."
Dette er ikke korrekt.
I det gældende stk. 3, som ikke ændres, står der:
"Stk. 3. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet
1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og
3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn. "