Høringssvar fra LO/FTF vedr. "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi"
LO og FTF takker for at have modtaget meddelelsen i høring, og vi har følgende bemærkninger.
Vi finder, at betegnelsen ”platformsøkonomi” er mest rammende, for den aktivitet, som digitale, profitbaserede virksomheder udviser. ”Kollaborativ økonomi” eller ”deleøkonomi” antyder, at virksomhederne benytter nonprofitforretningsmodeller, hvilket ikke er tilfældet for profitsøgende virksomheder. Derfor anvendes betegnelsen platformsøkonomi i dette høringssvar.
Kommissionens meddelelse sætter fokus på et højaktuelt og vigtigt emne, og det er positivt, at Kommissionen med meddelelsen tager initiativ til at forholde sig til emnet på europæisk niveau.
Det er positivt, at Kommissionen i meddelelsen forsøger at præcisere fortolkning af gældende EU-regler i forhold til platformsøkonomien. Det er endvidere positivt, at Kommissionen understreger vigtigheden af at beskytte persondata, og det er vigtigt for tilliden til platformene, at disse regler overholdes.

Kommissionen ønsker ikke at regulere
Vi forstår dog også meddelelsen som udtryk for, at Kommissionen i første omgang ikke ønsker at regulere området på EU-niveau til dels, fordi man mener, at der mangler tilstrækkelig viden om området. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at man vil se på, hvordan markedet og økonomien på området udvikler sig, og at Kommissionen forbeholder sig ret til på et senere tidspunkt at fremsætte forslag til regulering af platformsøkonomien.
Selvom LO og FTF selvfølgelig støtter, at ny regulering skal bygge på grundig viden, så vil vi gerne opfordre regeringen til at arbejde for, at Kommissionen i højere grad afsøger mulighederne for EU-regulering af platformsøkonomien. Det er et område, som er under hastig udvikling, og udviklingen vil kun fortsætte i årene fremover. Platformsøkonomiens digitale natur kræver grænseoverskridende svar.
Usikkert vækstpotentiale
I meddelelsen fremhæver Kommissionen platformsøkonomiens store potentiale og angiver på side 2 en række indtægter genereret fra platformsøkonomien. Både Kommissionen og regeringen bør i den forbindelse være opmærksomme på, at det er svært at vurdere det reelle vækstpotentiale i platformsøkonomien. Fx vil indtjening hos en tjeneste såsom Airbnb i høj grad blive taget fra det traditionelle hotel- og udlejningsmarked.
Så der er ikke nødvendigvis tale om, at disse typer virksomheder bidrager med ny vækst, men blot et skifte fra en type ydelse til en anden.
Vigtigt at sikre kvalitet og sikkerhed
I meddelelsens afsnit 2.1 vedrørende markedsadgang skriver Kommissionen, at medlemsstaterne kun bør stille krav til platformsvirksomheders markedsadgang, hvis det er strengt påkrævet af hensyn til den offentlige interesse.
LO og FTF vil gerne understrege, at der i den forbindelse anlægges en bred forståelse af den offentlige interesse, der fx inkluderer hensynet til arbejdstagerbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og miljøhensyn.
Det er vigtigt at sikre, at udbydere af ydelser på digitale platforme lever op til lovmæssige kvalitets- og sikkerhedskrav. Det gælder fx krav til særlig uddannelse, certificeringer, autorisationer eller forsikringer, der må være forbundet med at udføre et givet hverv ud fra kvalitets- eller sikkerhedsmæssige standarder.
Forskellige typer af platforme
Umiddelbart er vi i LO og FTF positivt indstillede over for den distinktion, som Kommissionen beskriver øverst side 6, hvor der skelnes mellem platforme, der blot tilvejebringer en informationsservice, og så platforme, der i højere grad selv også tilvejebringer den underliggende service.
Denne terminologi giver mulighed for en fornuftig identifikation af, hvilke typer platformsvirksomheder, der bør underlægges sektorspecifik regulering.
Kommissionen fremhæver med rette, at platforme, som fastsætter pris og andre kontraktuelle vilkår for brugerne, i udgangspunktet er underlagt national, sektorspecifik regulering.
Regelforenkling
På side 7 står også, at medlemsstaterne generelt bør vurdere, simplificere og modernisere regler for markedsadgang med henblik på at fjerne unødvendige byrder inden for alle markedsområder.
Regelforenklingsdagsordenen har domineret i EU de seneste år, og LO og FTF vil gerne advare i mod, at hensynet til platformsøkonomien bliver brugt som løftestang til deregulering.
Risiko for usikre ansættelser
I meddelelsens afsnit 2.4 vedrørende selvstændige og arbejdstagere skriver Kommissionen, at platformsøkonomien rummer mulighed for nye beskæftigelsesformer og større fleksibilitet.
LO og FTF vil i den forbindelse gerne understrege, at den også rummer store risici for usikre ansættelser, udvikling af nye lavtlønsjob og job med dårlige arbejdsvilkår.
Den danske regering bør på europæisk plan arbejde for, at platformsøkonomien reguleres på en måde, så den ikke de facto fører til en svækkelse af arbejdstagerrettigheder og arbejdsvilkår.
Kollektive aftaler
I den forbindelse vil det i en dansk kontekst være relevant at undersøge, om lovgivningens definitioner af bl.a. arbejdstager/lønmodtager og selvstændig virksomhed sikrer arbejdsmarkedets parter tilstrækkelige muligheder for at lade løn- og arbejdsvilkår for alle relevante arbejdstagere omfatte af kollektive aftaler og overenskomster. Dette må sikres, såfremt lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad muliggør det i dag.
LO og FTF er umiddelbart positivt indstillede over for de kriterier, som Kommissionen oplister for at afgøre, hvorvidt der er tale om et ansættelsesforhold. Det vil sige kriterierne: tilstedeværelsen af en form for subordination, type af arbejde og vederlag, som oplistes på side 13.
Det bemærkes dog, at Kommissionen med rette skriver, at arbejdsret primært er et nationalt anliggende. For LO og FTF er det afgørende, at arbejdstagerdefinitionen og en konkret fortolkning heraf konsekvenstænkes i forhold til grundvilkår, muligheder og rettigheder til dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, feriegodtgørelse, ATP og pensionsoptjening.
De sociale rettigheder
Arbejdstagere på platforme, der kan defineres som at indgå i et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, skal som udgangspunkt sikres nøjagtigt de samme rettigheder som traditionelle lønmodtagere. Ellers undermineres de sociale rettigheder, og kan medføre udkonkurrering af ”traditionelle” ansættelsesforhold.
Denne problemstilling bør indgå klart i den offentlige høring om den sociale søjle som afsluttes i december 2016. Det er positivt, at Kommissionen i denne kontekst bemærker, at ”short duration, limited working hours, discontinuous work or low productivity cannot in themselves exclude an employment relation”.
Skattebetaling
Spørgsmålet om skattebetaling berøres i meddelelsens afsnit 2.5. Det er positivt, at Kommissionen i meddelelsen opfordrer medlemsstaterne til at lette og forbedre skatteopkrævningen ved at gøre brug af de muligheder, der tilbydes via de digitale platforme, idet disse allerede registrerer økonomiske aktiviteter og ofte agerer clearingscentral for betalinger mellem brugerne. Dette fremhæver Kommissionen også:
”Member states are encouraged to facilitate and improve tax collection by using the possibilities provided by collaborative platforms, as these already record economic activity”.
For LO og FTF er det afgørende, at der på europæisk plan sættes ind for at sikre beskatning af platformsvirksomheder. Virksomhederne bør underlægges en automatisk indberetningspligt over for de nationale skattemyndigheder.
I denne kontekst er LO og FTF positive over for Kommissionens formulering om, at medlemslandene ”..should apply functionally similar tax obligations to businesses providing comparable services”.
Ligeledes fremhæver Kommissionen med rette et eksempel til efterfølgelse ”..where tax authorities use the traceability allowed by online platforms to collect taxes from the individual providers”.
Derudover bør man på EU-plan sætte en stopper for platforms- og andre multinationale virksomheders brug af skattely. Det kan fx ske ved at sætte hårdere ind over for de lande, som tilbyder skattely, ligesom der bør indføres land for land afrapporteringen med gennemsigtighed i ejerforhold og regnskaber.