Et flertal i Folketinget vil fra sommeren 2017 afskære folk fra at tage en ny videregående uddannelse, hvis de allerede har gennemført en uddannelse på samme niveau eller højere niveau.
Anledningen er, at regeringen mangler 300 mio. kr. til finansiering af dagpengereformen, og et af argumenterne er, at folk selv må betale for nummer to videregående uddannelse.
Men en gennemgang, som FTF har foretaget, viser, at der er kun få muligheder for at betale sig til en ny uddannelse indenfor en lang række fag, fordi de ikke udbydes som betalingsuddannelser. Og hvis de udbydes skal man selv betale fx 70.000 kr. plus udgifter til bøger og transport for fx en socialrådgiveruddannelse.
”De nye regler spænder ben for folk, der måske ellers ville gå arbejdsløse indenfor deres gamle fag og jobområde. Hvorfor ikke lade den arbejdsløse akademiker uddanne sig til sygeplejerske?”, spørger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
Hun henviser til, at ledigheden er kun to procent for sygeplejersker.
”Hvorfor afskære ledige humanister fra at tage en relevant uddannelse, som der er efterspørgsel efter?”.

Dumt at binde folk til en uddannelse
En af dem, som er begyndt på en ny videregående uddannelse senere i livet, er 41-årige Karsten Nilsson, som i dag arbejder som hjertesygeplejerske på Bornholms Hospital.
Karsten Nilsson er bachelor i portugisisk og litteratur på Københavns Universitet, men der var ikke gode udsigter til at få job indenfor de to fag.
”Jeg valgte at læse til sygeplejerske, da vi flyttede til Bornholm i 2005 og blev færdig i 2009. Sygeplejen er for mig en god kombination af intellektuelle udfordringer og uddannelse, behovet for her-og-nu-handlinger og patientkontakten, som er det allervigtigste i sundhedsvæsnet. Oven i det er sygeplejefaget det måske mest fleksible fag overhovedet. Mulighederne for at vælge speciale, arbejdstider og arbejdssted er enorme. Heldigvis har virkeligheden levet op til alle mine forestillinger,” forklarer Karsten Nilsson, der kun fik SU i 1,5 år under sygeplejerskeuddannelsen, fordi han havde brugt hovedparten af sin SU på universitetet.
Halvdelen tager ny uddannelse
Mindst halvdelen af de studerende, som Karsten Nilsson læste sammen med på sygplejerskeuddannelsen på Bornholm, havde taget en anden uddannelse, inden de startede.
”En havde været bankansat, men filialen lukkede, og han kunne ikke få nyt job. En anden var tidligere journalist, og en tredje tidligere kommunalt ansat”.
Han undrer sig over, at et flertal på Christiansborg ikke vil lade folk tage en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau, end den de har i forvejen.
”Jeg kan ikke forstå, at man vil hindre folk i at tage en ny videregående uddannelse, som jeg har gjort det. Det er mærkeligt, at politikerne vil binde folk til samme uddannelse hele livet.”
”For mit vedkommende vil den regel betyde, at jeg ville stå arbejdsløs i dag med en mærkelig kandidatuddannelse, som ikke kan bruges. I stedet fik jeg lov at starte på en uddannelse med jobperspektiv. Der er jo ingen af mine gamle studiekammerater, der i dag har et job, hvor de bruger portugisisk,” siger Karsten Nilsson.
Det bedste valg
Hvorfor er du glad for at være sygeplejerske i dag?
”Det bedste ved at være sygeplejerske er, at være en del af et hold, som giver andre et bedre og længere liv. Jeg kan godt lide at håndtere de mange akutte opgaver, patientrejserne over Østersøen med enten fly eller færge og ikke mindst de mange timer med næsen i hjerteovervågningen.”
”Sidst men ikke mindst er det et kæmpe privilegium at få lov til at være en del af så mange menneskers liv. Mange gange er det korte, men meget afgørende øjeblikke, som vi deler med patienterne.”
Det kræver mænd af en vis kaliber at blive sygeplejerske. Men til gengæld får man verdens bedste job ifølge Karsten.
”Mænd, der overvejer at blive sygeplejersker, skal hvile i sig selv og være klar til et liv uden mandlige kolleger. Vælger man sygeplejefaget, får man alverdens udfordringer af menneskelig og faglig art, mange menneskers livshistorie, sin daglige gang i spændingsfeltet mellem liv og død, mulighed for at rejse ud i verden og – allervigtigst – at være med til at gøre livet bedre for andre hver eneste dag.”