Hele 60 procent af de ansatte på hovedorganisationen FTF’s-område er bange for at udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads.

Det viser en ny, stor undersøgelse fra FTF blandt ca. 4.800 ansatte i både den offentlige og private sektor. FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte som fx skattefolk, finansansatte, it-professionelle, politibetjente, sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere. 
Frygten for at ytre sig har dermed bredt sig markant på danske arbejdspladser. I løbet af de fire år, der er gået siden FTF foretog en lignende undersøgelse, er andelen, der frygter for negative konsekvenser steget fra 50 til 60 procent.
Blandt dem, der frygter sanktioner, er hele 47 procent bange for deres ansættelse. Derudover frygter de ansatte bl.a. kammeratlige samtaler, advarsler eller at blive betragtet som illoyale af chefen.
Samtidig vælger markant færre af dem, der har oplevet kritisable forhold, at åbne munden om det: Kun fem procent mod ti procent for fire år siden.

Stærkt bekymrende
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, finder den stigende frygt blandt ansatte stærkt bekymrende.

"Det haster med at få gjort noget ved den udbredte frygt blandt ansatte for at miste jobbet eller for andre sanktioner af at bruge ytringsfriheden. Blandt andet skal vi have indført en ansættelsesretlig beskyttelse af de offentligt ansatte. Det vil især have en præventiv effekt overfor arbejdsgiverne" siger hun.
FTF har i en årrække anbefalet at der indføres ansættelsesretlig beskyttelse af de offentligt ansatte, senest som part i det udvalg, der udgav en betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed i februar 2015.
Bente Sorgenfrey peger på, at de store besparelser, der ruller hen over den offentlige sektor i disse år uundgåeligt vil forringe den kvalitet, som borgerne får for deres skattekroner.
"Derfor er det dybt betænkeligt, at vi i stort omfang må undvære, at de ansatte råber vagt i gevær og blander sig i debatten. For det er den kritiske debat, der sikrer udvikling, og at der bliver foretaget de rigtige prioriteringer", siger Bente Sorgenfrey.

Fra slemt til værre 
Flere forskere bakker op om FTF’s forslag. En af dem er lektor i sociologi, Rasmus Willig, der har forsket i ansatte ytringsfrihed gennem en årrække og er forfatter til en række bøger om ansattes ytringsfrihed og kritik.
Han mener, at politikerne skal implementere alle anbefalingerne i betænkningen fra udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed – inklusive ansættelsesretlig beskyttelse. Det vil have en effekt ift den voksende tavshedskultur, mener han.
"Undersøgelsen er et alarmopkald til de ansvarlige politikere og de offentlige debattører, der så voldsomt har diskuteret presset på ytringsfriheden de senere år. Tiden er inde til at politikerne igen ser på den seneste betænkning på området og får implementeret alle anbefalinger. Alt andet vil være en passiv tilkendegivelse af, at de offentligt ansattes ytringsfrihed er ligegyldig", siger Rasmus Willig.

FTF’s undersøgelse bekræfter hans værste anelser.
"Der er sket et markant skred i offentligt ansattes oplevelser af, hvorvidt de kan ytre sig uden frygt for sanktioner. Vi er gået fra slemt til værre! Undersøgelsen bekræfter ikke alene, at offentligt ansattes ytringsfrihed er et ‘uløst problem’, som ombudsmanden har kaldt det, men også at der er sket en drastisk forværring på området", siger Rasmus Willig.
Vores demokrati tager skade 
Også Oluf Jørgensen, forskningschef Emeritus og offentlighedsrådgiver på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener at det vil bløde op på tavshedskulturen med en ansættelsesretlig beskyttelse af de ansatte.
"Nu har vi lige fejret Grundlovsdag og i festtaler fejret ytringsfriheden som en ufravigelig dansk værdi og basal del af vores demokrati. Formelt set har offentligt ansatte ytringsfrihed, men reelt fungerer det ikke, når så mange er bange for at ytre sig", siger han.
Oluf Jørgensen konstaterer, at udviklingen har stået stille i mange år, og det er slemt nok. Og nu går det oven i købet den gale vej.

"Det er en klar svækkelse af vores demokrati, at vi må undvære bidrag fra personer med faglig indsigt, som fx sundhedspersonale, skattefolk, pædagoger og ansatte i forsvaret. Vi mangler simpelthen bidrag i den offentlige debat fra personer, der kan kvalificere debatten på den baggrund. Politikerne skal selvfølgelig træffe beslutningerne, men de må først præsenteres for faglig viden og praktiske erfaringer for at kunne træffe holdbare beslutninger", siger han.
Konsekvensen er, at debatten i dag er præget af spin, hvor man ikke kan skelne faglighed og det politisk taktiske ad, påpeger han.
Eller som Rasmus Willig formulerer det: "De demokratiske beslutninger mangler legitimitet i befolkningen, i de offentlige institutioner og blandt de berørte professioner. Den demokratiske debat lider af et underskud og derfor kommer politiske beslutninger til at hvile på et mangelfuldt grundlag".