Under folketingsvalgkampen sidste år sendte LO og FTF en række forslag til politikerne, som blev taget godt imod. Et af dem handler om, at der er brug for en ny by- og landzonelov, der giver flere virksomheder og boligejere mulighed for at bosætte sig uden for de store byzoner.

Med den nye planlov, som regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og de konservative i dag blev enige om, skabes der mulighed for ny anvendelse af tomme bygninger til gavn for iværksætteri og virksomheder.

? Fx kan nedlagte landbrug laves om til mindre service- eller industrivirksomheder med gode lokale arbejdspladser, der gør det muligt for folk at blive eller bosætte sig i landzonerne, siger LO-næstformand Nanna Højlund.

Ifølge LO og FTF?s forslag om lempelse af planloven vil der på få år kunne skabes 400 nye job og op til 1000 flere job på længere sigt.

Mulighed for almene boliger sikret
LO og FTF glæder siger over, at regeringen opgiver ideen om at fjerne kommunernes mulighed for at kræve op til 25 procent almene boliger i lokalplanerne for nye boligområder i byerne.

Dermed er det fortsat muligt at også almindelige mennesker, fx tømrere, politibetjente og sygeplejersker, har råd til at bo i byerne trods de høje boligpriser.

? Det er godt, at forligspartierne nu er enige om, at almindelige mennesker skal have råd til at bo i byerne i en bolig, der er til at betale. Der skal være gode rammer for at bo og arbejde i alle dele af Danmark. Det vil den nye planlov være med til at sikre, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.


FAKTA: Ny planlov

Ny planlov fra regeringen er offentliggjort i dag.

Den nye planlov ligger i tråd med LO og FTF?s forslag om en mindre stram by- og landzonelov som led i den fælles investeringspakke, der blev lanceret i forbindelse ?Sammen skaber vi værdi?-kampagnen i 2015. Læs LO og FTF?s nationale investeringsplan ?Investering i job og vækst?


Kontakt: LO?s pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.