I. Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere
Til § 1, stk. 2: Hvad dækker ”el” [eller lignende] over?. Vil skulle beskrives i vejledningen til bekendtgørelsen. Vi vil imidlertid bede styrelsen om allerede nu at give nogle få eksempler herpå med henblik på videre og korrekt implementering af reglen.
Til § 3, stk. 7: Hvis det er indberetningstidspunktet, der er styrende for, hvad der kan medtages til en beregning, vil det være tilstrækkeligt at fastslå dette. Som bestemmelsen er udformet vil man kunne tro, at det kun er i månedsskifte-situationen, at indtægten kan medregnes. Bestemmelsen er imidlertid bredere end det. Vi foreslår, at bestemmelsen derfor affattes således: ”Indtægten medregnes til den måned, hvori indtægten er indberettet til indkomstregisteret, jf. stk. 1, uanset indtægtsgrundlaget efter stk. 2, er optjent for en anden periode.”. 
Til § 3, stk. 8: Vi foreslår, at bestemmelsen omformuleres, så der i stedet for ”for hvilken der ikke er indberettet…” står: ”og for hvilken der ikke skal indberettes oplysninger om indtægt til indkomstregistret”.
Til § 6, stk. 1: Hvordan defineres ”ledighedens indtræden”?
Til § 12, stk. 8: Lønmodtagersiden finder det meget uhensigtsmæssigt, at a-kasserne vil skulle operere med 2 forskellige satser i en måned, hvor satsen skal nedsættes som følge af aktivering og daghøjskoleophold mv., og hvor der derfor skal bygges et udbetalingssystem op inde i udbetalingssystemet for at håndtere dette. Der er enklere veje til målet – veje som ikke vil indbefatte, at der skal ske IT-mæssig opbygning af yderligere systemer og meradministration – og som harmonerer bedre med månedsudbetalingsmodellen.
Lønmodtagersiden vil derfor foreslå, at udmøntningen sker ved beregning af en forholdsmæssig sats for måneder, hvor et medlem skal have satsen nedsat inde i måneden som følge af aktivering og daghøjskoleophold mv. 
Vi kan i øvrigt ikke se, at daghøjskoleophold er nævnt i § 12 – selv om disse vel også vil skulle håndteres efter § 12, stk. 8.
Til § 13: Vi vil opfordre til, at det i bestemmelsen præciseres, at kontrollen sker ”via data fra CPR”, idet CPR-data fremover hentes i DFDG. 
Til § 14, stk. 3 og 4: Lønmodtagersiden er uforstående over for, at udbetaling af dagpenge med en genberegnet sats først skal ske fra den 1. i måneden efter genberegningen. Dette henset til, at der i andre sammenhænge (fx § 12) lægges op til, at udbetalingen skal ske med flere forskellige satser inde i måneden. Vi mener ikke, at man i L181 har forholdt sig til, hvad der skal ske i en overgangsmåned mellem fast sats og beregnet sats – og har derfor svært ved at se, hvorfor medlemmerne fremover skal vente med at få udbetalt en bedre sats, selv om en sådan er blevet beregnet. 
Da vi er enige i, at det ikke er hensigtsmæssigt at operere med flere satser i en måned, vil vi også her vil foreslå, at udmøntningen sker med afsæt i en forholdsmæssig sats i overgangsmåneden, jf. ovenfor. Det er klart det administrativt mest enkle, og også det mest enkle at forklare til medlemmerne. 
Lønmodtagersiden er herudover uforstående over for, at der i forbindelse med genberegning er tale om ”kan”-regler ift. dimittender, mens der er tale om ”skal”-regler ift. tidligere værnepligtige. Da det ikke ser ud til, at der er forskel på reglerne, mener vi, at de må beskrives ens for at undgå tvivl.
II. Bekendtgørelse om dagpengeperioden 
Til § 3, stk. 3: Baggrunden for omregningsfaktoren på 0,81 må være, at uden den vil et helt ledigt medlem kunne få dagpenge i mere end 2 år. Der bør derfor også være en omregningsfaktor, når der er tale om skift fra deltids- til fuldtidsforsikring, så det sikres at medlemmets samlede dagpengeperiode ved fuld ledighed ikke er mindre end 2 år. 
Der mangler således en regel om, hvordan omregningen sker fra deltids- til fuldtidsforsikring.
Til § 4: Det vil fremover kunne forekomme, at et medlem – selv om medlemmet er ledig i en del af en måned – ikke vil kunne få udbetalt dagpenge i måneden, fx på grund af belægninger og mindsteudbetalingsreglen. Da der er tale om en acontoudbetaling med senere regulering vil det endvidere kunne forekomme, at en efterfølgende månedskontrol resulterer i en konstatering af, at der slet ikke skulle have fundet en dagpengeudbetaling sted i indplaceringsmåneden. 
Der er derfor behov for klarhed om, hvad der sker ift. indplaceringstidspunktet, hvis der ikke sker udbetaling i en måned, eller hvis der i den efterfølgende måned skal ske regulering, som resulterer i, at der reelt ikke er en udbetaling at henføre til indplaceringsmåneden. 
Til § 5, stk. 1: Lønmodtagersiden foreslår, at der tilføjes følgende efter sidste punktum: ”Forbruget af ydelsesperioden i den forlængede dagpengeperiode, regnes fra tidspunktet for udløbet af ydelsesperioden i dagpengeperioden.”. 
Med den eksisterende tekst bruger man af den almindelige dagpengeperiode og af den nye forlængede dagpengeperiodes ydelsesperiode for samme periode.
Til §§ 7 og 8: Problemstillingerne i §§ 7 og 8 skal skrives sammen i § 7, stk. 1, nr. 3. Og § 8 skal hermed udgå. 
Vi foreslår, at det fremgår, at det kun er de timer, hvor et medlem deltager i løntilskudsjob, der omregnes ift. forbrug. Ved deltagelse i andre former for tilbud udbetales der jo dagpenge. Der er således ikke behov for særskilte regler for forbrug ved deltagelse i aktivering efter kapitel 10-11, fordi medlemmet her skal forbruge i forhold til dagpengeudbetalingen fra a-kassen. Hvis uger med aktivering, fx virksomhedspraktik, altid forbruger 37 timer, vil det fx betyde, at et medlem, der i ugen har fradrag for 6 timers ustøttet arbejde, vil forbruge 37 timer selv om medlemmet kun har fået dagpenge for 31 timer. Ift. forbrug ved deltagelse i løntilskudsjob forudsætter vi, at vi fortsat skal se på, om der er perioder, fx med sygdom og barsel, der ikke forbruger. 
Til § 14: Der lægges op til, at DFDG-data om løntilskudsansættelser danner grundlag for beregningen af medlemmets forbrug. Vi vil dog pege på, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor en beregning ikke vil være korrekt, fordi der er forekommet forhold i løntilskudsperioden der ikke forbruger, fx sygdom og barsel, hvilket ikke er registreret i DFDG. 
III. Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere 
Til § 1, stk. 2, og § 3, stk. 1: Det er ikke hele bekendtgørelsen, der administreres på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret. Fx administreres oplysninger i kapitel 6 ikke på grundlag heraf. Vi foreslår derfor, at der skal indsættes et ”jf. dog”, og relevante regelhenvisninger i de nævnte bestemmelser. 
Til § 1, stk. 2: Hvad dækker ”eller lignende” over? Vil skulle beskrives i vejledningen til bekendtgørelsen. Vi vil imidlertid bede styrelsen om allerede nu at give nogle få eksempler herpå med henblik på videre og korrekt implementering af reglen. 
Til § 4, stk. 2: Det er problematisk ift. medlemsrettighederne, at det er det aktuelle indkomstkrav (kravet på indplaceringstidspunktet), der skal opfyldes. Et medlem kan komme til at stå i en situation, hvor medlemmet ikke opfylder kravet, når medlemmet melder sig ledigt – og derfor ikke har dagpengeret. Særlig problematisk er det for medlemmer, hvis indtægt fx ligger mange år tilbage – og som ikke har mange års arbejde eller medlemskab at trække på. Vi vil derfor pege på, at der er behov for, at indtægt for tidligere år reguleres som i dag, når medlemmet melder sig ledigt. Hermed vil vi også komme uden om situationer, hvor medlemmerne rettighedsmæssigt vil kunne stå forskelligt alt efter, om de har meldt sig ledige før eller efter et årsskifte. Hvis man i øvrigt i § 7, stk. 2, kontrolmæssigt skal forholde sig til niveauet i det enkelte år, er det også kun rimeligt, at man ved optjeningen af rettigheder ser på det enkelte år. 
Til § 5 og til § 9: Der mangler en præcisering i reglerne af, at det er indberetningstidspunktet, der er styrende for, om en indtægt eller timer kan medregnes til indkomst- eller beskæftigelseskravet. En sådan præcisering er fx beskrevet i bekendtgørelsen om beregning af dagpengesatsen til lønmodtagere. I § 2, stk. 5, er ”indberetningstidspunktet” da også nævnt med sin egen definition – uden så at være nævnt i øvrigt i bekendtgørelsen. 
Der mangler desuden regler om LG-indberetninger og udlodning fra konkursbo i relation til indkomstkravet.
Til § 5, stk. 4 og § 9, stk. 4: Vi vil foreslå, at formuleringen ”som jobcenteret skal indberette til a-kassen”, ændres til: ”og som jobcenteret indberetter til a-kassen”. Hvis administrationen skal kunne automatiseres, skal a-kassen kunne lægge oplysningerne fra jobcenteret og indkomstregisteret til grund.
Til § 5, stk. 7 og § 9, stk. 6: Det er fortsat uklart, hvornår der tidligst kan udbetales dagpenge fra. Vil skulle beskrives i vejledningen til bekendtgørelsen. Vi vil imidlertid bede styrelsen om allerede nu at give et eksempel herpå med henblik på videre og korrekt implementering af reglen.
Til § 7, stk. 2: En elevløn vil oftest ligge under den gennemsnitlige timeløn, der skal ske en validering af. Alle elevløns-sager vil derfor skulle tages ud til manuel behandling, selv om lønnen faktisk er overenskomstmæssig. Vi ser gerne, at reglerne hjemler, at nogle sager markeres med, at der er tale om fx elevløn og derfor er OK og ikke skal tages ud til manuel behandling med henblik på yderligere validering af overenskomstmæssighed.
Til § 11, stk. 1, nr. 2: Sidste led i bestemmelsen er overflødig og skal udgå. Enten er der udbetalt dagpenge som lån, eller også er der udbetalt almindelige dagpenge i en LG-situation.
Til § 13, stk. 1 og 3: Lønmodtagersiden mener, at det er vigtigt, at det i reglerne sikres, at der ikke hver måned skal ske en opdatering – og dermed også en indberetning – af timerne på et ikke-ledigt medlems beskæftigelseskonto, hvis medlemmet ikke selv efterspørger dette. Langt de fleste medlemmer er kun ledige i kort tid – og mange vender ikke tilbage til ledighed igen i ganske mange år, hvis nogensinde. Hvis et medlem ikke trækker på dagpengesystemet, skal der selvfølgelig ikke ske dataindsamling og datavideregivelse ift. medlemmet, medmindre medlemmet samtykker til det.
Lønmodtagersiden vil derfor bede om, at det præciseres i § 13, stk. 3, at beskæftigelseskontoen løbende opdateres for ledige medlemmer, mens den for ikke-ledige indplacerede medlemmer kun opdateres, hvis medlemmet selv beder om/initierer en opdatering. I praksis vil dette ske ved, at medlemmet digitalt henter en opdatering af sin beskæftigelseskonto på a-kassens hjemmeside eller på Jobnet.dk. Medlemmet giver samtidig samtykke til, at der hentes data fra indkomstregisteret, og til at data, fx timeopgørelsen vedr. beskæftigelseskontoen, indberettes og dermed gives videre til DFDG.
Til § 14, stk. 3: Der mangler en regel om, hvordan referenceperioden opgøres for deltidsforsikrede.
Til § 16, stk. 2: I dag kan et deltidsstudium, der har en varighed som et fuldtidsstudium på 18 måneder, bruges til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. den gældende bekendtgørelses § 7, stk. 2. Bestemmelsen er ikke taget med i den nye bekendtgørelse. Vi vil foreslå, at den medtages for at sikre en uændret retstilstand.
Til § 21, stk. 3: Hvad menes med ”genindplaceret i den samme dagpengeperiode”? Vi vil foreslå, at bestemmelsen affattes således: ”Hvis medlemmet bliver ledigt efter den 1. juli 2017 og skal fortsætte i en tidligere indplacering, skal a-kassen oprette en beskæftigelseskonto efter § 13.”
IV. Bekendtgørelse om optagelse i og overflytning mellem a-kasser, genoptagelse efter slettelse samt overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring 
Til § 6, stk. 4: Vi mener ikke, at § 8, stk. 3, i bekendtgørelsen, skal gælde for senior-medlemmer, da disse ikke har dagpengeret. Og heller ikke § 8, stk. 5. Endelig er det spørgsmålet om også § 11, stk. 3, skal undtages i § 6, da det umiddelbart er svært at se, hvad tilflytter-a-kassen skal bruge tidligere registrerede data om medlemmet til.
V. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge
Til § 2, stk. 2: Vi vil foreslå, at bestemmelsen præciseres, så det fremgår, at der er tale om skift fra deltids- til fuldtidsforsikring.
Til § 2, stk. 3: I bestemmelsen er det fastsat, at medlemmet straks skal oplyse om ændringer i de forhold, der tidligere er oplyst om på et dagpengekort – dog ikke om ændrede oplysninger vedr. løntimer og indkomst. I et aconto-udbetalingssystem, hvor der sker kontrol d. 11. i måneden efter en udbetaling samt regulering af udbetalingen ser vi ingen grund til fastsætte særskilte regler om, at medlemmet straks skal oplyse om ændringer. Medlemmets oplysningspligt er allerede fastsat i andre regelsæt.
Hvis medlemmet oplyser om ændringerne hurtigst muligt og senest d. 10. i den efterfølgende måned, vil dette i øvrigt være tilstrækkeligt til at sikre, at der kan ske en regulering i førstkommende dagpengeudbetaling. Det samme gør sig gældende ift. bekendtgørelsens § 10, hvor ordet straks går igen.
Til § 6, stk. 2: Vi vil foreslå, at følgende indsættes i bestemmelsen: ”Ved månedsoverskridende lønperioder skal der ikke ske samkøring, hvis en del af perioden ligger i den forudgående eller efterfølgende måned, når medlemmet ikke indsender eller har indsendt et dagpengekort.”
Når en del af lønperioden ligger i en måned uden dagpengekort, er det ikke muligt at sammenligne medlemmets og arbejdsgiverens oplysninger for den samlede periode. Det er vigtigt, at det fastholdes, at der kun sker en samkøring/sammenligning mellem perioder, der er identiske/sammenlignelige. Man kan ikke sammenligne en indberetning fra en arbejdsgiver for en periode, med oplysninger fra et medlem, der kun dækker en del af perioden fra arbejdsgiveren. Der skal kun ske en samkøring/sammenligning, når medlemmet har indleveret dagpengekortoplysninger, der dækker hele arbejdsgiverens samlede indberetningsperiode.
Til § 8: I dag sker der ikke månedlig kontrol af, om der er sket ændringer i indberettede indkomstregisterdata. Det mener vi heller ikke, at der skal ske fremadrettet. A-kasserne må selvfølgelig kunne lægge indkomstregisterdata til grund for deres administration uden hele tiden at skulle kontrollere, om data er ændret. Hvis der sker ændringer i indkomstregisterdata, og a-kasserne bliver bekendt hermed, skal de forholde sig til de ændrede data – og efterregulere en eventuel tidligere (allerede reguleret) udbetaling.
Til § 9, stk. 2: Der lægges op til, at en tilflytter-a-kasse i en overflytnings-situation skal gennemføre en regulering for en udbetalingsperiode der lå under fraflytter-a-kassen. Vi mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt for den tilflyttende a-kasse at ”gennemføre” andet ift. reguleringen end selve dagpengetrækket. Vi mener, at sagsbehandlingen omkring reguleringen af en periode, som den fraflyttende a-kasse har udbetalt for, skal ske i den fraflyttende a-kasse, som herefter skal orientere den nye a-kasse om, at der skal ske en regulering. Den tilflyttende a-kasse står herefter for at lave selve dagpengetrækket i udbetalingen og opdatere medlemmets ”tællere”. Vi vil foreslå, at bestemmelsen rettes til, så det af stk. 2, fremgår, at det er fraflytter-a-kassen, der opgør tilbagebetalingsbeløbet og træffer afgørelse herom, samt underretter den nye a-kasse – og at det ved efterbetaling er fraflytter-a-kassen, der udbetaler – og underretter den nye a-kasse.
Til § 10, stk. 2: Det er uklart, hvad der menes med bestemmelsen.
Til § 10, stk. 3 og 4: Også her er det uklart, hvad der menes med bestemmelsen, herunder hvordan bestemmelsen spiller sammen med § 7, stk. 4. Vi forudsætter, at vi altid kan udbetale – også selv om der kommer nye oplysninger fra medlemmet. Og at vi også kan efterbetale – uden at efterbetalingen skal afvente den kommende månedsudbetaling. Dette ser vi gerne præciseret i reglerne.
Til § 23: Vi mener, at stk. 2, 3 og 4 skal udgå, da de ikke harmonerer med samme bestemmelses stk. 1.
Til § 28: Lønmodtagersiden er meget opmærksomme på, hvordan belægningsreglerne spiller sammen med det nye månedsudbetalingssystem. I bekendtgørelsen lægges der op til, at der mindst belægges med 7,4 timer pr. dag, og at den tekniske belægning samtidig fratrækkes antallet af løntimer, der kan henføres til den samme dag. Vi mener, at udmøntningen er utilsigtet hård – og at der derfor må findes en model, som sikrer, at medlemmerne ikke oplever at blive belagt uforholdsmæssigt hårdt fremover.
En model kunne fx tage afsæt i, at antallet af ”overarbejdstimer” opgjort pr. dag opgøres og lægges sammen. ”Overarbejdstimer” er lig med løntimer på den enkelte dag, der ligger ud over 7,4 timer. Det samlede antal timer lægges i en pulje og bruges til at mindske belægninger ved afmeldinger og andre tekniske belægninger i den samme måned.
Eksempel: Et medlem har i en måned haft 6 dage med 10 løntimer på hver af de enkelte dage.
Medlemmet er helt uden beskæftigelse resten af måneden. På to af disse dage har medlemmet ikke været tilmeldt Jobnet. Medlemmet har i puljen (10 – 7,4 timer) x 6 = 15,6 time.
Medlemmet skal have de to dage belagt med: 7,4 x 2 = 14,8 timer for manglende tilmelding til Jobnet. Belægning på de 14,8 timer skal reduceres med timerne fra puljen, og der skal derfor ikke ske belægning for manglende tilmelding til Jobnet.
Alle løntimer, der ligger på lørdage og søndage betragtes i denne her sammenhæng som overarbejdstimer. Det skyldes, at lørdage og søndage aldrig skal belægges med 7,4 timer ved manglende tilmelding til Jobnet m.v. Hvis denne tilføjelse ikke kommer med vil en weekendarbejder, der aflønnes for 37 løntimer i en uge, men kun arbejder i weekenden, og som ikke er tilmeldt mandag til fredag, få fradraget 74 timer for denne måneds dagpengeudbetaling.
Til § 38: Der mangler regler, som beskriver, hvordan skal der ske belægning af timer til et supplerende dagpengeforbrug, hvis et medlem ikke medvirker til at placere timerne, fx i form af en opfyldningsregel. Hvis en sådan regel er fastsat i bestemmelsen, er den ikke formuleret tilstrækkelig klart.
Til § 43: Vi foreslår, at ordet faktiske udgår.
VI. Bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser
Lønmodtagersiden kan ikke se nogen begrundelse for, at a-kasserne fremover skal give klagevejledning i en udbetalingsspecifikation. En udbetalingsspecifikation er ikke en afgørelse – og skal derfor ikke leve op til kravene for en afgørelse.
Ud over en udbetalingsspecifikation vil medlemmet fremover få en meddelelse/agterskrivelse fra a-kassen, hvis a-kassen mener, at der skal ske en regulering af en tidligere måneds udbetaling. Medlemmet har mulighed for at gøre indsigelse ift. agterskrivelsen. Fastholder a-kassen, at der skal ske en regulering, skal der træffes en egentlig afgørelse – med klagevejledning.
Med de nye agterskrivelser og de gældende regler om partshøring og afgørelser er det problematisk pludselig at operere med et nyt dokument, som gives en form for ”semistatus” til en afgørelse – i øvrigt uden om al gængs forvaltningspraksis. Os bekendt er der i dag ingen andre myndigheder hvis udbetalingsspecifikationer er givet status af forvaltningsdokumenter der skal gives klagevejledning til.
Lønmodtagersiden kan således ikke støtte op om udmøntningen – og den sammenblanding der her sker mellem udbetalingsspecifikationer og afgørelser.
I vejledningen til bekendtgørelsens § 23 lægges der op til, at a-kassen skal henvise til en tidligere sendt meddelelse/agterskrivelse i en udbetalingsspecifikation. Det har vi ingen bemærkninger til – dette vil kun være god medlemsservice. Imidlertid lægges der også op til, at a-kassen skal sende en specifikation af, hvad medlemmet skulle have været reguleret for i en situation, hvor reguleringen ikke kan gennemføres den førstkommende måned. Dette har vi også meget svært ved at støtte op om – igen fordi der er tale om en sammenblanding, som kun fører til, at det bliver sværere for medlemmet at gennemskue, hvornår en udbetalingsspecifikation er en specifikation ift. til egentlig udbetaling og hvornår den er noget andet, fx en opgørelse over et potentielt tilbagebetalingsbeløb. Dette er stærkt bekymrende.
Endelig er det bekymrende, at der lægges op til, at der i en situation, hvor en udbetaling til sidst fører til et tilbagebetalingskrav, slet ikke skal træffes en afgørelse med klagevejledning – men bare sendes en opkrævning. Vi vil gerne have en bekræftelse på, at dette ligger inden for rammerne af god forvaltningsskik.
VII. Bekendtgørelse om opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld 
Lønmodtagersiden mener, at det er problematisk, hvis der efter en acontoudbetaling skal skelnes mellem forskellige typer af gæld vedrørende dele af udbetalingen – en § 85 e-gæld når der er tale om en regulering der ikke har kunnet gennemføres vedr. lønindtægt og timer indberettet til indkomstregisteret og en § 86-gæld vedr. andre forhold, fx én dags afmelding i den del af udbetalingsperioden, hvor medlemmet skulle ”gætte” om forhold, som hverken a-kasse eller medlem kunne tage højde for inden en udbetaling. Umiddelbart er det svært at se begrundelsen for, at medlemmet i gældsmæssig henseende, dvs. ift. tilbagebetalingsfrister og slettelse, skal behandles hårdere i en situation, hvor der ikke kan gennemføres en regulering for en enkelt dags afmelding i ”gætteperioden”, end hvor der ikke kan gennemføres en regulering for en enkelt dags arbejde.
Lønmodtagersiden vil derfor opfordre til, at det fremgår af reglerne, at alle reguleringer behandles ens. Er der tale om uagtsomhed eller forsøg på svig, skal en gæld dog altid behandles efter § 86.
Til § 6, stk. 3: Efter bestemmelsen skal a-kassen straks rejse et krav om betaling af en gæld, selv om der er klaget over afgørelsen. Hvordan hænger dette sammen med, at der ikke skal træffes afgørelse i sager om tilbagebetaling af § 85 e-gæld, jf. punkt VI ovenfor?
I vejledningen til bekendtgørelsens § 2 opereres fortsat med en 12-timers bagatelgrænse og regulering på regulering uanset timetallets størrelse. Dette skal udgå. Herudover ser det ud til, at der mangler tekst til § 4. Endelig henvises der i vejledningen til § 6 til § 4, stk. 7, i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. § 4, stk. 7, findes imidlertid ikke i den pågældende bekendtgørelse.
VIII. Bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse
Overordnet set mener vi, at der overalt i bekendtgørelsen, hvor der står ”arbejdstimer”, skal stå ”løntimer”.
Til § 4: Der lægges i bestemmelsen – og i vejledningen hertil – op til, at a-kassen skal følge op på medlemmets eventuelle forsøg på at få udbetalt dagpenge med urette, hvis der skal reguleres for mere end 37 timer i en måned.
Lønmodtagersiden forudsætter, at opfølgningen skal ske ift. den samkøring og regulering der skal ske efter udbetalingsbekendtgørelsens §§ 6 og 7. Vi mener, at dette skal præciseres enten i bestemmelsen eller i vejledningen.
Vi mener, at det skal fremgå af § 4 i bekendtgørelsen – og ikke kun af vejledningen – at § 4 kun skal anvendes, når et medlem skal reguleres for mere end 37 timer.
I vejledningen til bekendtgørelsens § 1 er det tidligere eksempel 3 nu taget ud. Eksemplet ønskes bevaret, da det er med til at præcisere sager om udbetaling med forbehold, hvor der skal høres om flere forhold.
I vejledningen til § 7 står, at der skal skelnes mellem grov og simpel uagtsomhed. Det ønskes præciseret, hvornår der skal skelnes, og hvornår a-kassen kan undlade at give karantæne ved ”simpel uagtsomhed” – er det fx i alle sager, hvor tilbagebetalingsbeløbet har en størrelse der ”normalt” udløser 20 timers karantæne?
IX. Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration
Til §§ 4 og 5: Som tidligere meddelt ønsker lønmodtagersiden at blive hørt om den databekendtgørelse, hvori der vil blive fastsat regler om de fælles tællere, og evt. drøfte bekendtgørelsen på et teknisk arbejdsgruppemøde. Af samme grund tages der forbehold ift. de bestemmelser, der lige nu peger hen mod endnu ikke fastsatte regler.
Til § 6, stk. 1: I en række situationer vil det være tilstrækkeligt at gennemføre systemtests frem for tests i alle a-kasser med samme system. Vi mener, at dette skal præciseres i reglerne, fx ved indsættelse af ”eller a-kasse-system” efter ”den enkelte a-kasse” i § 6, stk. 1, 1. pkt. og i § 6, stk. 1, 2. pkt.
Vi vil generelt opfordre til at holde igen med revisorerklæringer ift. test af de fælles tællere. I et ”set up”, hvor testresultaterne er udregnet og givet af styrelsen på forhånd, vil det være nemt at se, om systemerne lever op de krav der er til ensartet behandling og beregning af resultater på et ensartet datagrundlag. Vi undrer os over, at der i vejledningen lægges op til et ”skal”, mens der i bekendtgørelsen lægges op til et ”kan” ift. revisorerklæringer inden idriftsættelsen af det nye dagpengesystem.
Vi mener ikke, at der er grund til at holde igen med yderligere tests som led i kontrol, og at nye tests skal begrundes ud fra et reelt behov, ikke mindst hvis der er knyttet revisorerklæringer til alle former for tests, herunder de eventuelle årlige tematests der er beskrevet i vejledningen.
Lønmodtagersiden er generelt skeptisk over for, at styrelsens myndighedsopgaver ift. kontrol i højere og højere grad lægges ud til revisorerne – hvilket der fx (igen) lægges op til i vejledningen til bekendtgørelsens § 9, stk. 5 og 6.
Til § 8: Vi mener, at der er behov for en præcisering af, hvad ”uhensigtsmæssige processer” er.
Til § 9, stk. 1: Der er behov for en præcisering af, hvad der menes med ”enkelte faser”.
Til § 9, stk. 2: Det er uklart, hvad der reelt lægges op til ift. ”faste kontroller i ansøgningsfasen”, og hvad der sker, hvis a-kasserne ikke lever op til de forventede kontroller.
Til § 9, stk. 5 og 6 samt vejledningen hertil: Lønmodtagersiden forudsætter, at retningslinjer for hvilke kontroller a-kasserne skal gennemføre, temakontroller og afrapportering, udformes efter nærmere drøftelse med Tilsynsrådet.
Til § 11, stk. 3: Vi vil foreslå, at det præciseres, at kontrol og sikkerhedsprocedurer også kan indeholdes i a-kassens øvrige tilgængelige arbejdsbeskrivelser.
Til § 14: Lønmodtagersiden er helt generelt optaget af, at der værnes om de retssikkerhedsgarantier, der ligger i, at kun relevante og nødvendige data indberettes, og at data kun indberettes i henhold til et hjemlet formål. Samtidig er det vigtigt, at vi altid går den mindst indgribende vej ift. indberetning og dermed videregivelse af data om den enkelte. Lønmodtagersiden mener, at der er grund til omtanke og til at sikre, at nye indberetninger er drevet af et reelt, administrativt behov – og ikke bare af et ønske om mere viden.
Til § 15: Vi mener, at der er behov for en præcisering af, at det kun er de IT-systemer, der er relevante for udbetalingen, der skal være IT-beskrivelser af.
Til § 19, stk. 3: Vi mener ikke, at procedurer for scanning af dokumenter skal revisorgodkendes. Dette er et unødvendigt krav.
I vejledningen til § 11 nævnes ordet ”kontrolstrategier” som noget nyt. Er dette noget andet end ”kontrolmodel”? Det er vigtigt, at begrebsanvendelsen er klar og konsistent.
I vejledningen til § 17 nævnes det, at a-kasserne har ansvaret for, at det fremgår af revisionsprotokollaterne, hvis revisor har haft ”kritiske bemærkninger”. Vi mener, at det skal være de almindelige revisionsmæssige regler, der ligger til grund for revisionen i a-kasserne. Ifølge disse giver revisor eventuelle anmærkninger og anbefalinger.
Endelig nævnes det i vejledningen til § 18, stk. 3, at der er stor risiko for snyd, hvis et arbejdsforhold ikke er registreret i indkomstregisteret, hvorfor der skal vises særlig agtpågivenhed over for dokumentation i sådanne situationer. Vi er ikke enige i, at man generelt kan sige, at der er stor risiko for snyd her. Arbejdsgivere der udbetaler løn som B-indkomst snyder jo ikke – de overlader det blot til lønmodtageren at indberette til SKAT. Vi vil foreslå, at vejledningen omformuleres.
X. Bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte a-kasser
Til § 3. Det fremgår af bestemmelsen, at styrelsen fører tilsyn med, at a-kasserne i deres IT-system indarbejder og vedligeholder en nødvendig og tilstrækkelig egenkontrol for at opfange fejl og uhensigtsmæssigheder, og at der bliver taget de nødvendige skridt til, at uhensigtsmæssigheder og fremtidige fejl undgås. Begrebet ”uhensigtsmæssigheder” er normativt og uklart og bør udgå således, at der alene er tale om et tilsyn a-kassernes egenkontrol ift. alene vedrører fejl.
XI. Bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv.
Lønmodtagersiden har ingen bemærkninger til bekendtgørelsen.
XII. Bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser
Lønmodtagersiden mener, at det skal fremgå af bekendtgørelsens § 2, at acontoudbetalinger, jf. lovens § 85 e, stk. 1, er udbetalinger, der anses for at være foretaget med rette.
Vi forudsætter herudover, at § 7, stk. 2, i en kommende ændringsbekendtgørelse træder i kraft d. 2. januar 2017.