FTF peger på følgende temaer som relevante i forhold til både nationale og globale samfundsudfordringer:
Fremtidens kompetencebehov
Hvad skal vi kunne i fremtiden? Hvilke jobs bliver der til den menneskelige arbejdskraft, og hvilke jobs bliver løst af teknologi og robotter? Vi har brug for bedre og mere præcise redskaber til at forudsige fremtidens kompetencebehov, både når det drejer sig om det kvalitative og det kvantitative behov. 
Fremtidens arbejdsmarked
Den 4. industrielle revolution medfører radikale ændringer på det danske arbejdsmarked. Digitalisering og robottisering af produktions- og administrationsprocesser må forventes at betyde at både rutineprægede og kognitive arbejdsprocesser digitaliseres og bortfalder. Det vil øge omstillingshastigheden voldsomt. Det vil være relevant at forske i 4.0’s konsekvenser for det danske arbejdsmarked og for lønmodtagerne.
Hvordan viden formidles effektivt – fra praksis til forskning og uddannelser og tilbage igen
Blandt andet på FTF’ernes arbejdsområder er ny relevant viden efterspurgt. Vi taler om anvendelsesorienteret viden, som dækker et behov i praksis. Der kan være tale om viden der udvikles på grund af efterspørgsel fra praksis, eller viden som udvikles i samarbejde mellem forskning og praksis.  
Udfordringen er, at ny viden ikke flyder frit og effektivt mellem praksis, forskning og uddannelser. Der er brug for forskning som undersøger, hvordan det effektive flow af ny viden sikres, så ny viden kommer derhen, hvor den kan gør nytte, og i en form, som er anvendelig.
Forskningstemaet ligger i fin forlængelse af det eksisterende prioriteringsgrundlag, FORSK2020, hvor udfordringen omtalt i mange forskellige sammenhænge. 
Offentlige udgifters dynamiske virkninger
Der er behov for forskning om offentlige udgifters dynamiske virkninger. Hvad er de adfærdsmæssige ændringer af offentlige serviceordninger så som børnehave, sundhedsydelser, undervisning mv. Det vil give mulighed for at de dynamiske effekter af offentlige serviceudgifter kan indgå i konsekvensberegninger af økonomiske tiltag på linje med, hvad der for nærværende er tilfældet med fx skatteændringer. 
Sundhedsområdet
På sundhedsområdet udspringer flere forskningsbehov af en kombination af ændringer i befolkningssammensætningen, en omlægning af sundhedsvæsnet og øget behandling og pleje mv. i borgernes hjem eller i det nære sundhedsvæsen.
Sundhedsvæsnet er under forandring. Mange opgaver flytter ud i borgernes nærområder. Ændrede arbejdsgange, ansvarsfordeling og processer er endnu ikke på plads.  Der er brug for forskning som afdækker, hvad der virker godt og mindre godt i det borgernære sundhedsvæsen, altså en praksisnær forskning i den kommunale sektor, og i, hvordan ny viden implementeres i praksis. 
Den kommunale, praksisnære forskning bør foregå i et tæt tværfagligt samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler, kommuner og de forskellige grupper af sundhedsprofessionelle, som i hverdagen samarbejder i det nære sundhedsvæsen. FTF mener, at det bør overvejes at etablere et nationalt forsknings- og videncenter med ekspertise i kommunal sundhedsforskning i tæt samarbejde med borger- og myndighedsbetjeningen på området. 
Kroniske sygdomme og en aldrende befolkning stiller fortsat krav om ny viden. Det drejer sig både om behandling af muskel- og ledsygdomme og andre kroniske sygdomme samt forebyggelse af disse. Specielt i forhold til den ældre borger er der brug for viden om opretholdelse af kognitive funktioner.
Der må forventes stor synergieffekt mellem de tre temaer som FTF indmelder på sundhedsområdet, med afsæt i forslag fra henholdsvis Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere og Danske Fysioterapeuter. Det forslås at forskningsindsatsen under dette punkt kunne udmøntes i et nationalt center i tæt samarbejde med borger og myndighedsbetjeningen på området.
Pleje- og omsorgsopgaver i det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen giver store sygeplejefaglige udfordringer, som der er behov for at generere viden om, specielt mangler der viden om ældre, kronisk syge borgere og om forebyggelse af funktionsnedsættelse, herunder kognitive funktioner. Der er samtidig behov for forskning som belyser sammenhængen mellem borgernes sundhed og personalesammensætning og -uddannelsesniveau i kommunernes sundhedstilbud.
Kvalitet i det borgernære sundhedsvæsen for ældre medborgere
En stadig ældre befolkning øger behovet for viden om effektiv forebyggelse, diagnostik og god opfølgning af ældre kroniske syge borgere. Løsninger som udgående hospitalsfunktioner, ny sundhedsteknologi samt telemedicin og patientnære analyser skal udvikles, afprøves og evalueres, så der kan oparbejdes viden om hvad der virker og ikke virker, så samfundet undgår et massivt kvalitetstab i sundhedsydelserne med de konsekvenser det har af økonomisk og menneskelig karakter. Det er også relevant at etablere af et nationalt center som det norske NOKLUS: Norsk Center for Kvalitet af Laboratorieydelser udenfor Sygehus.
Forskning i muskel- og ledsygdomme
Sygdomme i muskler og led er skyld i, at tusindvis af danskere har svært ved at udføre daglige gøremål og varetage deres arbejde.
Det går ud over den enkelte, og ud over samfundet, blandt andet økonomisk, da det er den sygdomsgruppe, som rammer flest og er forbundet med de største omkostninger. Samtidig har sygdomme i muskler og led en social slagside og øger risikoen for livsstilssygdomme og psykisk lidelse.