Det danske arbejdsmarked er kønsopdelt mellem mande- og kvindefag samt offentlig og privat sektor. Og det har ikke ændret sig de sidste 20 år, viser ny rapport fra SFI.
”Vigtige kompetencer og ressourcer går tabt, når vi vælger arbejde efter vores køn”, siger Mona Larsen, seniorforsker i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – til Politiken.
Det betyder, at den enkelte ikke nødvendigvis vælger det arbejde, han eller hun er bedst til. Ligesom det er kendt, at typiske kvindefag er dårligere lønnede end typiske mandefag. Faktisk så meget, at man anslår, at over halvdelen af uligelønnen i Danmark kan forklares ved det kønsopdelte arbejdsmarked.
For samfundet kan kønsopdelingen føre til flaskehalse og arbejdskraftmangel, hvis offentlige og private arbejdsgivere kun kan rekruttere i halvdelen af befolkningen, forklarer Mona Larsen.

SFI: Fokuser på jobvalget
Selv når mænd og kvinder har taget den samme uddannelse, ender mændene oftere i det private, fx industri, transport, byggeri og håndværk, mens kvinder oftere arbejder i omsorgsfag i det offentlige, viser rapporten.
”Vi kan fx se, at kvindelige fysioterapeuter primært bliver offentligt ansat, mens deres mandlige studiekammerater oftest ender i det private. Det samme gælder eksempelvis jurister eller kokke,” forklarer Mona Larsen til sfi.dk.
Det er første gang, at overgangen fra uddannelse til arbejde er blevet kortlagt i forhold til køn, og resultaterne giver et nyt perspektiv, påpeger SFI-forskeren:
”Hidtil har man talt meget om, at mænd og kvinder vælger forskellige uddannelser. Og det er vigtigt, for der er stadig store forskelle – især på de korte og de mellemlange uddannelser. Men man bør også rette fokus på overgangen fra uddannelse til arbejdsliv,” siger Mona Larsen.

Mangel på offentligt ansatte på sigt
Den kraftige kønsopdeling kan blive en stor udfordring i de kommende år. Det gælder fx i den kvindedominerede offentlige sektor, hvor gennemsnitsalderen i dag er ganske høj, så i det offentlige kan der komme til at mangle arbejdskraft fremover, vurderer SFI.
”Hvis vi skal udnytte de knappe ressourcer optimalt, så kræver det en mere lige fordeling af mænd og kvinder,” vurderer Mona Larsen.

FTF: Lad os lave fælles handlingsplan
FTF er enig med SFI og forslår bl.a., at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter laver en handlingsplan, så unge får lyst til at vælge uddannelse og fag på tværs af de traditionelle fag og uddannelser.
”Det kønsopdelte arbejdsmarked er desværre i høj grad udtryk for fordomme og skader samfundets dynamik og fleksibilitet. Det er et stort problem, at kvindefag har lavere værdi end mandelige fag, og at flere mænd end kvinder er i højtlønnede lederstillinger. Der er stadig 17 procent forskel på mænd og kvinders løn”, siger Bente Sorgenfrey, der formand for FTF.
FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte – alt fra sygeplejersker, pædagoger til politifolk, bygningskonstruktører og finansansatte.
Lønforskellen er mindre i tilfælde, hvor kvinder har den samme uddannelse, samme job i samme sektor og profession som deres mandlige kolleger. Fx er finanssektoren det sted, hvor der er mindst lønforskel. Men forskellen er der stadig.
”Lønforskellen illustrerer det faktum, at vi har et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor samfundet ser meget forskelligt på, hvad der er vigtigt arbejde, som skal give en høj løn”, siger Bente Sorgenfrey.
”Lad os få en national handlingsplan, så vi kan få gjort noget ved de unges fremtidige studie- og erhvervsvalg, så det bliver mere attraktivt at vælge uddannelse og job efter lyst, evner og talent og ikke køn”, siger Bente Sorgenfrey.
Handlingsplanen kan med fordel tage udgangspunkt i måltal for den ønskede fremtidige kønssammensætning inden for visse fag og uddannelsesretninger, hvor der i dag er stor "kønsskævhed", og regeringen bør inddrage arbejdsmarkedets parter i dette arbejde, mener FTF.
Som led i handlingsplanen bør der ske en erfaringsopsamling fra projekter og kampagner, der arbejder for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, for efterfølgende yderligere at kunne målrette den fremtidige uddannelsesvejledning.