Ovennævnte udkast til lovforslag, er en udmøntning af trepartsaftaler indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter og topartsaftaler indgået mellem regeringen og KL, medio marts 2016. Herudover indeholder lovforslaget yderligere justeringer af integrationsloven, som ikke indgår i disse aftaler.
FTF har tilsluttet sig de dele af lovforslagene, der er en udmøntning af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, herunder:
- Et klart jobfokus i integrationsindsatsen
- Bedre brug af asyl- og overgangsfasen
- Bedre og hurtigere kompetenceafklaring af flygtninges formelle og uformelle kompetencer
- Flygtninge skal mødes som jobparate
- Integrationsprogrammet intensiveres og fokuseres på job
- En mere erhvervsrettet danskundervisning
- En styrket virksomhedsservice
- Bedre vilkår for virksomheder, der bidrager til integrationen af flygtninge
FTF er imidlertid ikke enige i alle lovforslag, der stammer fra topartsaftalen eller som ikke indgår i nogle af aftalerne, jf. nedenfor.
Til § 1 Integrationsloven
Afskaffelse af helbredsmæssig lægefaglig vurdering
Lovforslaget ophæver det obligatoriske tilbud om en lægefaglig helbredsmæssig vurdering, som kommunen hidtil har været forpligtet til at give, senest tre måneder efter flygtninge og familiesammenførte er ankommet til kommunen. Den foreslåede ordning betyder, at det er kommunen, der skal vurdere, hvorvidt der er behov for en lægeundersøgelse. Fristen for at give et behovsbestemt tilbud er forlænget til 6 måneder.
FTF mener det er uklogt at afskaffe tilbud om obligatorisk lægefaglig helbredsvurdering af flygtninge og familiesammenførte og at give mulighed for at udskyde tilbuddet. Tidlig diagnosticering af sygdomme og behandling gør en stor forskel i forhold til flygtningenes almene integration i samfundet og i særdeleshed er flygtningenes helbredstilstand en afgørende forudsætning for at kunne varetage uddannelse og job på arbejdsmarkedet. Det er ikke rimeligt, at det fremover er kommunalt ansatte medarbejdere, der skal vurdere flygtningenes behov for en lægefaglig vurdering af deres potentielle fysiske og psykiske sygdomme.
FTF efterlyser desuden, at den tidlige behandlingsindsats til flygtninge med traumer bliver væsentligt forbedret og at der bliver gjort en indsats for at reducere ventetiden på behandling af traumer.
Forenkling af regler om integrationskontrakt, integrationsplan og krav til opfølgning
Lovforslaget afskaffer integrationsplanen og værdifulde elementer herfra indarbejdes i integrationskontrakten. Den beskæftigelses- og uddannelsesrettede del bliver således fremover alene reguleret i integrationskontrakten. Den koordinerende funktion fra integrationsplanen bliver videreført. Desuden bliver kravet om opfølgningssamtaler hver 3. måned forenklet, så kravet om samtaler ændres til minimum 4 gange årligt.
Det er FTF’s vurdering, at det giver god mening at samle flere planer i én plan for indsatsen og at den koordinerende funktion fra integrationsplanen videreføres. FTF ser forslaget til forenkling af planer som et positivt skridt mod en bedre koordineret indsats, der samtidig afskaffer unødig bureaukrati for kommunerne.
FTF vil samtidig understrege, at det er vigtigt for en flygtningefamilies trivsel og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, at der tages hånd om hele familien i planer for integrationsindsats. Der bør sættes ind med støtte i forhold til familien som en helhed, fx hjælp til opstart på institution, skole og foreningsliv. FTF havde gerne set en præcisering af, at nytilkomne borgere/flygtningefamilier skal mødes med tilbud om en tværfaglig og koordineret indsats, herunder en rehabiliteringsindsats efter behov. Ud fra en helhedsorienteret tilgang, bør integrationskontrakten kunne rumme en samlet plan for både social-, sundheds- beskæftigelses- og uddannelsesområdet, hvor familiens udfordringer vedrørende integration bliver beskrevet og taget hånd om med den nødvendige indsats.
Hvad angår afholdelse af samtaler er FTF enig i, at større fleksibilitet i forhold til, hvornår samtaler skal afholdes er fornuftigt, når man samtidig holder fast i, at der som minimum skal afholdes 4 samtaler om året
Flygtninge skal som udgangspunkt vurderes som jobparate og tilbydes en tidlig virksomhedsrettet indsats
Regeringen foreslår konkret, at kommunen skal påbegynde integrationsprogrammet snarest muligt og senest efter 1 måned. Den virksomhedsrettede indsats skal, om muligt, allerede igangsættes efter 2 uger og senest efter 1 måned, hvor nytilkomne flygtninge som udgangspunkt er jobparate. Inden 3 måneder bliver kommunen forpligtet til at foretage en egentlig visitation som enten jobparat eller aktivitetsparat. Der må maksimalt være 6 ugers pause mellem de virksomhedsrettede tilbud.
FTF er enig i, at flygtninge og familiesammenførte som udgangspunkt skal mødes som jobparate og at de skal have et tidligt virksomhedsrettet tilbud samt at målet for alle, skal være hurtigst muligt at opnå ordinær beskæftigelse og selvforsørgelse. Dog er det vigtigt at fastholde at flygtninge og familiesammenførte med fx sociale eller helbredsmæssige problemer skal visiteres aktivitetsparate og have tilbud om den nødvendige hjælp og behandling.
Det er positivt, at der bliver indført en egentlig visitation efter 3 måneder, så det i løbet af en relativ kort periode vil vise sig, hvor mange der reelt er ”jobparate fra dag ét”. FTF er dog af den opfattelse, at den egentlig visitation kunne gøres mere fleksibelt således, at den tidsmæssige visitering til enten jobparat eller aktivitetsparat skal ske på grundlag af en socialfaglig vurdering
Det er FTF’s vurdering, at det for størstedelens vedkommende er urealistisk at få igangsat en virksomhedsrettet indsats inden 2 uger, da der er en række praktiske ting, som flygtninge og familiesammenførte skal have på plads, når de er flyttet til deres bopælskommune. Desuden vil det være en meget stor ressourcemæssig udfordring for jobcentrene. FTF tvivler ligeledes på, at jobcentrene kan opfylde kravet om, at det senest skal ske efter 1 måned, da det i første omgang kræver, at det nødvendige antal virksomheder står parate til at modtage flygtninge og familiesammenførte på deres arbejdsplads.
Forslag om nytteindsats til flygtninge
Ifølge lovforslaget bliver flygtninge og familiesammenførte omfattet af tilbud om nytteindsats i form af at deltage i løsning af samfundsnyttige opgaver for offentlige arbejdsgivere, svarende til gældende regler for kontanthjælpsmodtagere. Nytteindsatsens varighed er op til 13 uger. Udlændingen har pligt til at tage imod tilbuddet. I modsat fald kan kommunen anvende sanktioner på forsørgelsesydelsen.
Lovforslaget har ikke været drøftet i trepartsforhandlingerne. FTF er ikke tilhænger af, at flygtninge skal være omfattet af nytteindsats. 13 uger er meget lang tid at skulle være forpligtet til at udføre samfundsnyttige arbejdsopgaver, som offentlige arbejdsgivere ellers har nedprioriteret som opgaver, der ikke skal løses af ordinært ansatte. Da flygtninge hurtigst muligt skal opkvalificeres til det danske arbejdsmarked, bør der valg af tilbud fokuseres på opkvalificering og ikke på rådighedsafprøvende tilbud.
Det er imidlertid naturligt og oplagt, at flygtninge fx hjælper med daglige, nødvendige og nyttige gøremål af forskellig slags, mens de bor i asylcentrene
Forhøjelse af grundtilskuddet til kommunerne
Grundtilskuddet til kommunerne forhøjes i 2017 og 2018 og finansieringen bliver i højere grad målrettet de kommuner, der har udgifter til integration af flygtninge
FTF ser positivt på, at grundtilskuddet til kommunerne forhøjes. FTF beklager dog stærkt, at kommunernes serviceramme ikke samtidig forhøjes, når udgifterne til integration af flygtning netop er placeret under servicerammen. Forhøjelsen af grundtilskuddet bliver dermed reelt kun en hjælp til finansieringen af de stigende integrationsudgifter. Forhøjelsen af grundtilskuddet løser derfor ikke det problem, at de øgede udgifter til integration presser den øvrige kernevelfærd i kommunerne. Dertil kommer, at der slet ikke er afsat midler i 2017 og 2018 til de øgede udgifter inden for dagtilbuds-, skole- og sundhedsområdet, der følger af det stigende antal flygtninge i Danmark
FTF vil derfor opfordre regeringen til, at tage fat på disse problemstillinger i de kommende økonomiforhandlinger mellem Finansministeriet og KL.
Til § 2 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Danskuddannelsen til flygtninge og familiesammenførte skal i højere grad kunne foregå i samspil med den virksomhedsrettede indsats, så flygtninge også tilegner sig dansk i samvær med kolleger på arbejdspladsen. Forslaget indebærer, at større virksomheder får mulighed for at gennemføre den ordinære danskuddannelse på virksomheden eller at indgå aftaler om danskundervisning på tværs af kommunegrænser. Endelig omlægges takstsystemet til finansiering af danskuddannelsen, så der skabes incitament til at flere gennemfører uddannelsen og består prøverne ved afslutning af uddannelsen.
FTF er enig i, at danskuddannelse også kan foregå på større virksomheder i et forsøg på at integrere undervisningen i de beskæftigelse- eller aktiveringsforløb, som flygtningene skal indgå i. Det forudsætter dog, at der bliver fastsat tilfredsstillende regler i danskuddannelsesloven om bl.a. sikring af kvalitet, opfølgning og tilrettelæggelse af undervisningen, herunder sikring af kvalificerede undervisere og at arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i fastsættelse af disse regler.
Ligeledes er det vigtigt, at når en virksomhed indgår aftaler på tværs af kommunegrænser, så skal virksomheden godkendes som udbyder i den kommune, hvor undervisningen fysisk afvikles.
Hvad angår forslaget om omlægning af modultakstfinansieringen, er FTF ikke begejstret, da økonomiske incitamenter i sig selv ikke sikrer kvalitet i undervisningen. Økonomiske incitamenter kan i denne sammenhæng medføre risiko for, at karaktergivning bliver målrettet de højere sluttakster.
Til § 7 Lov om dagtilbud
I en midlertidig periode på 2 år, får kommunerne mulighed for selv at tilrettelægge rammerne, herunder de tidsmæssige rammer for sprogstimuleringsindsatsen for nytilkomne flygtningebørn, som ikke er optaget i dagtilbud på tidspunktet for kommunens sprogvurdering af det enkelte barn.
Det er imidlertid FTF’s vurdering, at forslaget kan give kommunerne mulighed for at gennemføre uheldige besparelser på området. FTF er bekymret for, at besparelser på undervisning og sprogstimulering af flygtningebørn vil forringe børnenes muligheder for at opnå en hurtig og god integration i det danske samfund.