Kommentaren kommer i anledning af regeringens nye udspil til en gymnasiereform. Regeringens forslag om at indføre et adgangskrav på karakteren 4 står centralt i diskussionerne. LO finder ikke, at indførsel af et karakterkrav på 4 er den afgørende udfordring i det samlede ungdomsuddannelsesbillede. Det er derimod at få ændret søgemønstrene, så flest muligt af de unge får mulighed for at vælge en ungdomsuddannelse, der fører til en relevant videreuddannelse, der igen fører til god beskæftigelse.

? Vi er enige i, at de forskellige ungdomsuddannelser kræver forskellige forudsætninger, og at alle derfor ikke fx kan gennemføre en almen gymnasieuddannelse, ligesom alle heller ikke har forudsætningerne for at blive fx tømrer eller elektriker, siger Ejner K. Holst.

LO ønsker, at de formelle adgangskrav til alle ungdomsuddannelser er opfyldt, hvis man gennemfører sin folkeskole og afslutter med 2 eller derover.

? Derudover er der brug for en individuel vejledning, der kan være med til at afklare, hvilke ungdomsuddannelser, der er relevante for den enkelte. Og jeg er helt med på at udfordre de unge ? og deres forældre ? der vælger gymnasiet alene for at fortsætte i det, der ligner folkeskolen mest muligt, siger Ejner K. Holst.

LO finder det afgørende vigtigt, at såfremt der indføres et adgangskrav på 4 til de gymnasiale retninger, at der igangsættes følgende initiativer:

  • En intensiveret og forbedret vejledning i folkeskolens afgangsklasser. Der er en markant risiko for, at et adgangskrav på 4 i praksis kommer til at betyde, at endnu flere pr. automatik vælger det almene gymnasium ? fordi de nu kan, når de har 4. Hvis ikke vejledningen forbedres markant, vil søgningen fra elever, der har 4 og derover, til erhvervsuddannelserne kunne falde helt væk.
  • Et særligt udviklingsprogram for de erhvervsgymnasiale retninger hhx og htx, der skal være med til yderligere at synliggøre disse i de unges bevidsthed ? det er afgørende for at sikre et mere balanceret studievalg efterfølgende, at eleverne allerede i ungdomsuddannelserne har mulighed for at orientere sig mod en erhvervsrettet videregående uddannelse. Programmet skal yderlige styrke den erhvervsrettede profil og den stærke forankring i det erhvervsrettede miljø på erhvervsskolerne, og tage udgangspunkt i den afgørende rolle, hhx og htx samt eux spiller i et stærkt erhvervsskolemiljø.
  • På eux-området skal de faglige udvalg inddrages i beslutningerne om, hvorledes et eventuelt adgangskrav skal håndteres i de enkelte eux-modeller ? på linje med, hvorledes overgangskrav på erhvervsuddannelserne i øvrigt håndteres.
  • Et særligt udviklingsarbejde om styrkelse af HF, som sikrer, at et formelt adgangskrav ikke forhindrer den helt nødvendige mulighed for voksne til at komme i gang med en videregående uddannelse på et senere tidspunkt i livet. Om det så skal betyde andre rammevilkår end de, der gælder for de cirka 50 pct., der i dag er unge og vælger hf som et rent alternativ til gymnasiet, vil være en central del af afklaringen i udviklingsarbejdet.

Aftalen skal være politisk bredt funderet
? Det er helt afgørende, at et kommende gymnasieforlig er bredt politisk funderet. For det første er ungdomsuddannelserne i sig selv i sidste ende forbundne kar, og derfor vil et snævert politisk forlig besværliggøre den samlede udvikling af uddannelsessystemet, herunder erhvervsuddannelserne og erhvervsskolerne, siger Ejner K. Holst.

Stabilitet i de gymnasiale uddannelser og gymnasiale elementer er helt afgørende for på langt sigt at kunne forbedre vejledningen og forberedelsen af de unge i folkeskolen.

? Gymnasieuddannelserne er alt for vigtige til at skulle blive en politisk kastebold frem og tilbage med risiko for fundamentale ændringer hvert fjerde år, siger Ejner K. Holst.

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.