Taxametersystemet skal tilpasses, men ikke erstattes
Det er FTF’s vurdering, at det nuværende bevillingssystem er velfungerende som system betragtet, men det er væsentligt at foretage nogle tilpasninger, bl.a. justering af taksterne, så de passer til omkostningerne ved at drive uddannelser med kvalitet.
Et politisk ønske om at styre uddannelsernes indhold (kvalitet og beskæftigelse) kan kun i begrænset omfang realiseres gennem selve finansieringen af uddannelserne og institutioner. Der er mange andre forhold end lige bevillingssystemet, som har indflydelse på den kvalitet, der opnås i uddannelserne, og på dimittendernes mulighed for beskæftigelse. Samtidig kan kvalitetsstyring gennem tilskudssystemet starte en ond spiral, hvor uddannelser med kvalitetsudfordringer får mindre bevillinger med yderligere faldende kvalitet til følge. Effekten bliver altså målelig, men ikke i form af højere kvalitet.
FTF anbefaler, at politisk styring af de videregående uddannelser fortrinsvis foregår uden for bevillingssystemet.
Bevillingssystemet skal passe til institutionsform og uddannelsestype
Erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter har indbyrdes forskellige opgaver, det gælder fx  forholdet mellem uddannelse, forskning og udvikling. De uddanner til forskellige jobs og funktioner og de har forskellige ejerforhold til bygninger mv. Institutionernes størrelse og omsætning samt graden af reelt selvstyre varierer også mellem de forskellige institutionsformer. Et nyt bevillingssystemet skal tage højde for disse forskelle.
FTF anbefaler, at ændringer i bevillingssystemet skal være begrundet i og tilpasset de særlige forhold og behov, som kendetegner den en enkelte uddannelses- og institutionsform. One size fits all gælder ikke for finansiering af videregående uddannelser og –institutioner i Danmark.
Øget brug af faste tilskud har været omtalt som en del af den kommende reform.
FTF anbefaler ikke, at øgede faste tilskud vil være hensigtsmæssig, idet de kan virke fastholdende på ressourcefordelingen mellem forskellige typer af uddannelsesinstitutioner og mellem institutioner af samme type, uanset de studerendes ønsker og søgemønstre. Faste tilskud kan også gøre det mindre attraktivt for den enkelte uddannelsesinstitution at udbyde de dyrere uddannelser.
Erhvervsakademi- og professionsuddannelserne sigter allerede mod beskæftigelse
FTF er enig i, at uddannelse skal føre til beskæftigelse. Dimensionering af uddannelserne i dialog med aftagere og organisationer er velegnet til at sikre et udbud af uddannelser, som har relevans på fremtidens arbejdsmarked, og som fører til beskæftigelse. 
Beskæftigelsesgraden blandt dimittender med en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse er generelt høj. Dimensionering af professionsbachelor-uddannelserne er igennem årene foregået i nøje samråd med aftagerne. Den høje beskæftigelsesgrad afspejler uddannelsernes relevans og viser, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, ministerium og aftagere er en effektiv reguleringsmekanisme.
Der er ikke grund til at lægge en styringsmekanisme, som sigter på at øge beskæftigelsen, ind i bevillingssystemet til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
FTF anbefaler, at der udvikles bedre prognoseværktøjer og systematisk dialog med arbejdsmarkedets parter som redskaber til mere præcis uddannelsesdimensionering og uddannelsesudvikling med fokus på uddannelsernes indhold, så relevansen til stadighed er i top, svarende til arbejdsmarkedets kompetencebehov og beskæftigelsesmuligheder.
Realitetstjek – sammenhæng mellem uddannelser og bevilling
Bevillinger til uddannelse skal tage højde for de faktiske udgifter, som er forbundet med at gennemføre uddannelsen i den kvalitet, som skrives ind i kompetencemål for uddannelserne og som i hverdagen forventes af de arbejdsgivere, som ansætter dimittenderne. 
Kvalitetsudvalget udtrykte det sådan: ”Det varierer fra sektor til sektor, hvordan taxametersystemet mere specifikt er skruet sammen. Generelt gælder det dog, at taxametertaksterne til de forskellige uddannelser er politisk og historisk fastsatte. Det betyder, at der ikke er en direkte kobling mellem omkostningerne ved at producere en given uddannelse og det tilhørende taxametertilskud.”
Der synes i stigende grad at være et misforhold mellem de kompetencekrav, som arbejdsgiverne stiller, og de ressourcer, uddannelsesinstitutionerne har til rådighed for at uddanne kommende arbejdskraft. Det er en kendsgerning, at tilskuddene til uddannelserne over en årrække er udhulet af vedvarende effektiviseringer og besparelser.
Ingen erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser er overfinansierede, men en række uddannelser udløser i dag et for lavt taxametertilskud, set i forhold til de krav, som stilles til dimittender fra uddannelserne.
FTF anbefaler et løft af uddannelsestaxametre, hvor det vurderes nødvendigt. Dette synspunkt gælder uafhængigt af den forestående ændring af bevillingssystemet.
Fokus på styrket kvalitet i både den praktiske og teoretiske del af uddannelserne
Praktikken / den kliniske undervisning er en væsentlig del af uddannelsen på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser, som erhvervsakademier og professionshøjskoler udbyder.
FTF  anbefaler, at bevillingssystemet prioriterer den del af uddannelsen. der foregår i praktikken/den kliniske undervisning. Det kan ske ved at omlægge alle praktiktilskud til refusionstilskud, som disponeres af uddannelsesinstitutionen. Dermed får uddannelsesinstitutionen bedre mulighed for at styre kvaliteten i praktikken/den kliniske undervisning gennem en bedre dialog med praktikinstitutionerne.
Et højt, tilstrækkeligt og opdateret videngrundlag er en anden væsentlig forudsætning for kvalitet i uddannelserne.
FTF anbefaler, at et fremtidigt bevillingssystem sikrer øgede faste bevillinger til anvendelsesorienteret forskning og udvikling på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Antallet af takster er ikke afgørende
Der er i dag mange takster i spil, når det drejer sig om finansiering af erhvervsakademi-uddannelser og professionsbacheloruddannelser. FTF mener ikke, at antallet af takster bør udgøre et væsentligt tema i diskussionen om et nyt bevillingssystem, da dette i sig selv ikke udgør en særlig udfordring for uddannelsesinstitutionerne. 
FTF anbefaler, at en eventuel reduktion i antallet af satser følges op med den nødvendige tilpasning af ressourcer, som gør en omlægning mulig uden væsentlige udsving i det samlede tilskud til den enkelte institution. Der kan også være brug for at beskytte de ”dyre” uddannelser, så de er sikret udbud i det fornødne omfang og kvalitet.
Den regionale uddannelsesdækning
Det politiske ønske om at opretholde dækningen med videregående uddannelse også uden for de større uddannelsesbyer må ikke gå forud for kravet om kvalitet i uddannelserne. Små uddannelser eller udbud kan i sig selv være for små til at opretholde fagligt bæredygtige miljøer. Små uddannelser eller udbud kan også være så dyre, at det kommer til at påvirke kvaliteten i institutionens samlede uddannelsesudbud, hvis de skal opretholdes.
FTF anbefaler, at regeringen sikrer, at erhvervsakademier og professionshøjskoler har et tilstrækkeligt ressourcemæssigt grundlag for at opretholde den ønskede regionale uddannelsesdækning. Finansieringen hertil kan hentes i provenuet af omprioriteringsbidraget.